Charmerende sommerhus med skøn terrasse - tæt på stranden
Skovdalen 8, Houvig - Sommerhusnr.: J6075
Om huset
Er I på udkig efter et hyggeligt, mindre feriehus i ægte sommerhusstil, så er Skovdalen 8 lige noget for jer! Sommerhuset ligger på en dejlig, solrig og lukket naturgrund, som er omgivet af en skøn 200 m2 stor træterrasse. Her er plads til seks personer, der kan nyde og opleve den Jyske Vestkyst.
Feriehus med klassisk indretning med kamin
Når I træder ind i Skovdalen 8, bliver I mødt af et sommerhus, der kombinerer det klassiske med det moderne. Træpaneler og bjælkerne i loftet sørger for klassisk feriehuscharme, mens møblerne, køkkenet og de store vinduespartier bidrager til et moderne islæt.
Sommerhuset er på 60 m2 og trods dets størrelse, rummer det fin plads til seks personer. Den åbne stue er i direkte forbindelse med både køkken og spisestue. Her kan I spille brætspil, lave mad eller slappe af sammen foran den knitrende ild i kaminen. Den energivenlige varmepumpe sikrer en behagelig og konstant temperatur.
Om aftenen, efter en lang og begivenhedsrig dag langs Vestkysten, kan I fordele jer i et af de tre soverum. Det ene soverum er udstyret med dobbeltseng, mens de to andre har enkeltsenge. Der er gulvvarme i badeværelset, så I ikke fryser om fødderne på køligere dage.
Skøn træterrasse på stor naturgrund med udebruser, bålsted og trampolin
Feriehuset på Skovdalen 8 i Houvig ligger på en lukket naturgrund på godt 1250 m2, som giver mange muligheder for at lege og boltre sig på grunden. Trampolinen, der er gravet ned i jorden, vil helt sikkert blive et hit for de mindste i familien. Terrassen går næsten hele vejen rundt om feriehuset, så I kan altid finde et læfyldt sted alt efter solens placering og vindretning. Der er både hængekøje, grill og havemøbler til rådighed på terrassen. Her kan I sidde og slappe af og nyde solen, mens I tilbereder et lækkert måltid mad i udekøkkenet.
Efter I har været en tur på stranden, har I mulighed for at skylle sandet af kroppen, under feriehusets udebruser. OBS. Udebruseren er kun tilgængelig i perioden april-november.
Hold ferie på Skovdalen 8, kun 550 meter fra stranden
Et af feriehusets højdepunkter er dets fine beliggenhed, da det kun ligger ca. 550 meter fra stranden og det brusende Vesterhav. Så et besøg på stranden er et must. Ikke langt fra Skovdalen 8 finder I den livlige badeby Søndervig, hvor der er små cafeer, butikker og restauranter.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:60 / 1250 m²
- Renoveret / Byggeår:2017 / 1966
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Andreas BehrDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Meget hyggeligt lille og renoveret sommerhus med meget gode elektriske apparater, der ikke efterlader noget at ønske. Stor lukket grund og stor terrasse.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Dette charmerende sommerhus ligger indlejret i idyllisk ro - som var man helt for sig selv - og er alligevel fremragende forbundet til alle vigtige veje og steder. Udstyret lader intet tilbage at ønske: alt er der, hvad man har brug for til at leve, lave mad og føle sig godt tilpas. På den rummelige terrasse kan man lade sjælen dingle eller være aktiv - om det er ved en afslappet morgenmad, yoga i morgenlyset eller en træning. Den tilstødende eng er fløjlsblød under fødderne og inviterer til gåture med bare fødder, ligge eller spille. Et sted til at tanke op - midt i klitterne.
Kirsten RöhrsDeutschlandAI Oversat
3 ud af 5
3 ud af 5
3 out of 5
3 ud af 5
3 ud af 5
3 out of 5
Meget kærligt indrettet sommerhus, der har en fantastisk og veludstyret terrasse. Soveværelserne har tilstrækkelig plads til opbevaring af egne ting, men især de to mindre soveværelser er meget lydoverførende.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Houvig er et roligt sommerhusområde nord for Ringkøbing Fjord midt i et flot klitlandskab. Bagved venter der en langstrakt sandstrand, hvor der altid er en ledig plads om som ikke ligger langt fra sommerhuset. På den anden side af Houvig ligger Stadil Fjord med uberørt natur og et spændende fugleliv. Kun 5 km mod syd finder du Søndervig med mange butikker, caféer, restauranter og et summende ferieliv.
Indkøb og shopping
Eftersom roen og naturen er i hovedsæde, er der begrænsede indkøbsmuligheder. I udkanten af Houvig ligger Vestkystens Gårdbutik, hvor du kan købe lokale specialiteter. Hvis du skal handle stort, er der et bredt udvalg af supermarkeder i både Søndervig (5 km) og Ringkøbing (ca. 10 km). Begge byer byder desuden på et væld af mode- og outdoorbutikker samt forretninger med kunsthåndværk, souvenirs og meget mere.
Restauranter og caféer
Når du holder ferie i Houvig, er der lagt op til madlavning i sommerhuset. Hvis du skal ud at spise, er nabobyen Søndervig eller den idylliske købstad Ringkøbing gode bud. Begge steder findes der et stort udvalg af forskellige restauranter til enhver pengepung samt caféer og bagerbutikker, hvor du kan få serveret kaffe og sødt.
Aktiv ferie og fritid
Området er præget af den lange sandstrand og det åbne klitlandskab. Dermed er en aktiv ferie i Houvig lig med lange gåture eller en strandtur. Fugleelskere kan glæde sig over det rige fugleliv ved Stadil Fjord, og hvis du vil kombinere dit sommerhusophold med en golfferie, kan du udfordre din handicap hos Holmsland Klit Golf lige udenfor Houvig.
Seværdigheder
Houvig er stedet, hvor natur og historie mødes. På stranden finder du nemlig resterne af Houvig-fæstningen, som har været en del af Atlantvolden under 2. Verdenskrig. Om sommeren er sandskulpturfestivalen i Søndervig et tilløbsstykke, og generelt er Houvig en god base for ture i byerne i nærheden, såsom den charmerende købstad Ringkøbing med gamle huse og smalle stræder eller Hvide Sande med fiskerihavnen og det imponerende sluseanlæg.
Ferie med hund
Fordi området er så roligt og præget af naturen, egner Houvig sig perfekt til en ferie med hund ved havet. Den langstrakte strand er oplagt til lange gåture med din firbenede ven, og fra 1. oktober – 31. marts må den endda gå uden snor på stranden. I Houvig har vi selvfølgelig også sommerhuse, hvor din hund er velkommen og som er særligt velegnede til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
En helt særlig attraktion for hele familien er Jettes Strudsefarm ved Stadil Fjord, og ellers inviterer stranden til en hyggelig strandtur eller en gåtur for at samle sten og muslingeskaller. Hvis vejret ikke skulle være med jer, er det oplagt at tage i Lalandia Aquadome i Søndervig, hvor I blandt andet kan glæde jer til et legeland og bowlingbaner.
Oplistet i: OmråderHouvigSkovdalen 8, 6950 Ringkøbing















































