Strudsene lever ikke kun i Afrika, de er også at finde i Kloster. Hos Jettes Strudsefarm kan I besøge verdens største fugle, som kan opleves på helt nært hold. På strudsefarmen er der lagt op til en fantastisk dag i naturskønne omgivelser sammen med dyrene og hele familien.
I disse naturskønne områder har vi, Esmark, en masse hyggelige sommerhuse til udlejning, som både ligger tæt på Vesterhavets brusende bølger, de hvide, fine sandkorn og den stemningsfyldte by Søndervig.
Sådan får du rabat på entréen hos Jettes Strudsefarm
Når I er gæster i et Esmark-feriehus, får et barn under 10 år, ledsaget af en fuldt betalende voksen, gratis entré til Jettes Strudsefarm. I får rabatten ved at fremvise jeres Esmark-feriehusnøgle ved indgangen til Jettes Strudsefarm.
Rabatten kan ikke anvendes ved onlinebestilling af billetter.
Alle de mange dyr
Jettes Strudsefarm har ca. 300.000 m2 friland, hvor I ikke kun kan besøge strudsene, men også vandbøfler, emuer, nanduer, får, høns, løbeænder og vagtler.
De forskellige dyr føler sig rigtig godt tilpas langs Stadil Fjord, hvor de har rigeligt plads til at udfolde sig på. Man kan følge hele udviklingen ved udrugningen af æg og kyllingeopdræt, og langs farmens stier kan I opleve strudsene i alle aldre og størrelser.

Hyggelig café og gårdbutik
Når de mange indtryk skal fordøjes, kan I nyde en kop kaffe og et stykke kage eller et glas vin fra gårdcaféen på terrassen med udsigt over skønne Stadil Fjord.
I gårdbutikken kan I blandt andet købe strudseæg, fjer, delikatesser og hjemmelavet allergivenlig kosmetik lavet med strudsefedt.

Guidede ture
Strudsefarmen tilbyder også guidede ture rundt på farmen. Disse er dog meget populære, så hvis I vil have den oplevelse med, er det en god ide at planlægge besøget og bestille den guidede tur på forhånd og i rigtig god tid.
Jettes Strudsefarm
Adresse
Jettes Strudsefarm
Tambjergvej 12
6950 Ringkøbing (Kloster)
Hjemmeside
jettesstrudsefarm.dk

Hvad er Jettes Strudsefarm?
Jettes Strudsefarm er en farm tæt ved Kloster mellem Ringkøbing og Søndervig, hvor I har mulighed for at besøge specielle dyr, som ofte er at finde på Afrikas savanne.
Hvad kan jeg opleve hos Jettes Strudsefarm?
Hos Jettes Strudsefarm kan I opleve fantastiske dyr, såsom struds, vandbøfler, emuer, nanduer, får, høns, løbeænder og vagtler.
Hvor ligger Jettes Strudsefarm?
Jettes Strudsefarm ligger lidt uden for Kloster ned til Stadil Fjord, en lille kort tur fra sommerhusområderne i Søndervig og Hvide Sande. I kan finde Jettes Strudsefarm på adressen Tambjergvej 12, 6950 Ringkøbing.
Hvilke sommerhusområder ligger tæt på Jettes Strudsefarm?
De nærmeste sommerhusområder er Lodbjerg Hede (ca. 1 km), Søndervig (ca. 5,8 km), Houvig (ca. 3 km), Vedersø Klit (ca. 16 km), Klegod (ca. 10 km), Nr. Lyngvig (ca. 14 km) og Hvide Sande (ca. 20 km).
Hos Esmark har vi over 2.500 sommerhuse i de tre områder, så der er rig mulighed for at kombinere et besøg hos Jettes Strudsefarm.
Hej er der mulighed for at jeg kan købe et strudseæg til brug i den børnehave jeg arbejder i?
Mvh tove
Hej Tove
For at få dit spørgsmål besvaret, bør du tage direkte kontakt til Jettes Strudsefarm 🙂
Mvh. Kathrine
Kan du fortælle mig lidt om udrugning temp og fugtighed af strudse æg
Hej Maria
Jeg kan desværre ikke besvare dit spørgsmål, men du kan tage kontakt til Jettes Strudsefarm – de kan helt sikkert hjælpe dig 🙂
Mange hilsner
Har fået en særspistilling på strudseæg, er det noget i kan hjælpe med m.v.h. Mathias Jørgensen