Oplev de bedste seværdigheder i Blåvand

Blåvand er en populær destination for mange af vores sommerhusgæster, og det er der også god grund til. Med plads til både ro, afslapning og en lang række aktiviteter for de fleste, byder denne charmerende og skønne egn af Danmark på masser af idyl, flot natur, underholdende aktiviteter og skønne oplevelser for hele familien. Med de mange seværdigheder i Blåvand har du gode muligheder for at opleve en del på din ferie ved Vesterhavet.
Seværdigheder i Blåvand – besøg de største attraktioner
Hvis din ferie tager dig til Blåvand, er der en række særlige seværdigheder, som du ikke bør gå glip af. Om I er til aktive oplevelser, sjov for hele familien, vil udvide jeres horisont eller opdage historiske seværdigheder og fortællinger, byder Blåvand på mange attraktioner for langt de fleste feriegæster: både børn og barnlige sjæle samt kulturelle kendere og sande naturelskere. Se vores forslag til seværdigheder i Blåvand, du kan besøge, lige her:

Blåvandshuk Fyr – det ikoniske vartegn
Blåvandshuk Fyr er på mange måder det klare vartegn for byen og området. Dette gør det til et af de steder, som du bestemt bør lægge din vej forbi på din ferie i og omkring Blåvand. Her får du både imponerende og historisk arkitektur samt en fantastisk udsigt ud over området og havet, hvis du bevæger dig helt op i toppen. Med nærliggende p-pladser og en dejlig isbod, er denne central seværdighed i Blåvand en oplagt udflugt for hele familien.
Tirpitz Museet – topmoderne bunkermuseum
Er du til historiske museer og oplevelser, byder Tirpitz-stillingen i nærheden af Blåvand på et rigt besøg. Her danner to store tyske bunkere fra 2. Verdenskrig, der var en del af Atlantvolden, rammerne for et storslået museumsbesøg med flere forskellige historiske udstillinger. Her kan du også få spændende fortællinger og interessante fakta gennem audioguides, når du bevæger dig gennem udstillingen “en hær af beton”.
Skallingen Nationalpark og Blåvand natur
Hvis du vil ud og opleve smuk natur omkring Blåvand, er Skallingen naturpark en naturskøn oplevelse, der giver dig mulighed for at udforske både stranden og det omkringliggende landskab, der står helt uberørt hen. Tag på en smuk og hyggelig tur langs vandkanten, eller begiv dig længere ind i vadehavsområdet, og opdag et rigt dyreliv. Det er så sandelig Vesterhavets natur, når det er allerbedst.

Foto: Blåvand Zoo
Opdag flere aktiviteter i Blåvand
Du har naturligvis også mulighed for at opdage flere aktiviteter og seværdigheder i Blåvand. Ønsker du en dag i selskab med hundredvis af spændende dyr, er Blåvand Zoo bestemt et besøg værd for både store og små. Med cirka 80 forskellige dyrearter, der blandt andet tæller hvide løver og en lang række andre eksotiske dyr, og flere børnevenlige aktiviteter, er Blåvand Zoo en oplagt udflugt for hele familien.
For de små og store vandhunde er Blåvand Badeland et tropisk-inspireret indendørs vandland med vand, fart og sjov for hele familien. Til de ornitologiske entusiaster er Blåvand Fuglestation ved Blåvands Huk med dets rige fugleliv et uundgåeligt besøg i løbet af ferien. Blåvand gemmer bestemt på en masse fantastiske muligheder for at gå på opdagelse, shoppe løs eller underholde både voksne og børn.