Om huset
På Gøgevej 9 i Vejers finder du et indbydende sommerhus, der gør det nemt at få en afslappende ferie ved Vestkysten. Her bor du i kort afstand til både skov, strand og praktiske faciliteter, så du kan bruge tiden på oplevelser frem for transport. Med kun 1600 meter til havet og 600 meter til indkøb kan du spontant tage en tur på stranden eller hurtigt handle ind til aftensmaden.
Sommerhus i Vejers med brændeovn og sauna
Dette Sommerhus i Vejers kombinerer klassisk sommerhusstemning med klassisk badehotelstil og ekstra komfort. Brændeovnen giver varme og hygge på kølige aftener, og efter en lang dag ude i klitterne kan du sænke tempoet i saunaen og få kroppen helt ned i gear. Samtidig sørger en luft til luft varmepumpe for en behagelig temperatur året rundt, uanset om du rejser i højsæson eller uden for de travleste uger så har dette hus de rette faciliteter.
Sommerhus i klassisk badehotelstil med plads til 6 personer
Sommerhuset er lys og indbydende i klassisk badehotelstil, der er plads til 6 personer og er ideelt til både familier og venner, der ønsker en afslappende ferie tæt på naturen. Husets gennemtænkte indretning er fordelt på 3 soveværelser med dobbeltsenge, hvor alle værelser har direkte udgang til terrassen. Det giver nem adgang til udelivet og mulighed for at nyde morgenkaffen eller en god bog ude i den friske luft. De tre soveværelser er udstyret med mørklægningsgardiner, som sikrer en behagelig nattesøvn og rolige morgener året rundt.
Sommerhusets rummeligt badeværelse, gør de daglige rutiner nemme og komfortable for hele familien. Den klassiske badehotelstil skaber en lys, elegant og afslappende atmosfære med fokus på komfort og feriestemning. Fra det øjeblik du træder indenfor, mødes du af en hyggelig indretning, lyse farver og en stemning, der indbyder til afslapning. Her får du den perfekte kombination af fælles opholdsrum til hyggelige stunder og private værelser, hvor du kan trække dig tilbage og nyde roen.
Feriehuset gør ferien nem med moderne faciliteter
Når du er på ferie, så skal det være let at holde fri, og derfor er køkken og praktiske løsninger tænkt ind, så du kan bruge tiden på at skabe minder frem for praktiske gøremål. En opvaskemaskine hjælper med oprydningen efter måltiderne, og en vaskemaskine er en klar fordel, når du har været ved stranden, på vandretur eller blot gerne vil rejse med lidt færre ting i kufferten. På den måde får du mere frihed i ferien og kan holde en afslappet rytme fra morgen til aften uden at bekymre dig om de huslige pligter. Bemærk, at der er obligatorisk slutrengøring, så du kan fokusere på at pakke roligt sammen og få en god afslutning på opholdet uden at skulle tænke på rengøringen.
Udendørsliv på plænegrund og kort vej til oplevelser
Udenfor venter en plænegrund, der giver rig muligheder for leg i det fri for familiens mindste medlemmer, og imens børnene leger kan du nyde en kop kaffe eller en god bog på terrassen som strækker sig over 3 af husets sider. Den store terrasse giver jer mulighed for hyggelige grillaftener, og at nyde hinandens selskab på de lyse sommeraftener. Den korte afstand til havet gør det oplagt at tage flere strandture i løbet af ferien, og nærheden til indkøb betyder, at du let kan supplere op, når du får lyst til noget ekstra. Hvis du vil have en ferie, hvor beliggenhed, komfort og praktiske faciliteter går op i en højere enhed, er dette sommerhus et oplagt valg.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:85 / 2001 m²
- Byggeår:1975
Lokalkontor
Esmark Vejers
Telefon: +45 69 15 96 17
E-mail: vejers@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Vejers
Vejers Havvej 81
6853 Vejers Strand
Telefon: +45 69 15 96 17
Email: vejers@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Sandstrand så langt øjet rækker, et flot klitlandskab, fyrretræsskove og store hedeområder – dette varierede og uspolerede landskab er det, der gør feriebyen Vejers Strand til noget helt særligt. Som noget helt særligt må man i afgrænsede områder gerne tage bilen med på stranden – så er der sikret en god tilgængelighed for alle.
Indkøb og shopping
I Vejers Strand ligger butikkerne inden for kort afstand på hovedgaden. Her finder du butikker med souvenirs, kunsthåndværk, outdoortøj og alt til strandturen. I det lokale bageri og supermarkedet Vejers Storkøb kan du købe både snacks og alt til madlavningen i sommerhuset. Er du til en større shoppingtur, kan vi anbefale Esbjerg (ca. 30 km) eller Blåvand (13 km).
Restauranter og caféer
En af de kulinariske højdepunkter i Vejers Strand er røgeriet Vesterled Røgeri med fiskerestaurant, men feriebyen byder selvfølgelig også på grillbarer, hvis det skal være en hurtig snack. Derudover finder du pizzarestauranter og spisesteder med retter til hele familien. Weyers Café er oplagt til en kop kaffe og kage.
Aktiv ferie og fritid
Naturen med strand, klitplantager, fyrretræsskove og lyngområder er det store omdrejningspunkt i Vejers Strand. Derfor er området oplagt til alle former for aktiviteter i naturen såsom lange gåture ved stranden, mountainbiketure på de mange stier eller vandringer gennem det varierede landskab. Noget helt særligt er kronhjortene, som endda kan ses mellem sommerhusene.
Seværdigheder
Et trækplaster i Vejers Strand er den kilometerlange sandstrand med bilstrand, men oplandet byder også på spændende seværdigheder. På bunkermuseet Tirpitz (ca. 13 km) får du mere at vide om Vestkystens historie, og Blåvandshuk Fyr (ca. 15 km) er Danmarks vestligste fyrtårn. Herfra kan du nyde en imponerende udsigt over Vesterhavet og oplandet.
Ferie med hund
Den lange strand er oplagt til gåture med hunden, og fra oktober indtil april må dine firbenede venner endda gå uden snor. Også lyngområderne og Kærgård Klitplantage er gode at gå tur med hunden i, og hundeskoven i Oksbøl (13 km) er et populært sted. Selvfølgelig finder du også i Vejers Strand sommerhuse til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
En ferie i Vejers Strand er ensbetydende med sjov og underholdning for store og små børn. Hvis I har brug for en pause fra strandturene, kan I spille minigolf, og der ligger en hyggelig legeplads i forbindelse med indkøbsstrøget – perfekt til en shoppingpause! Blåvand Zoo (12 km) er en lille zoo, der er især populær blandt familier med mindre børn.
Oplistet i: OmråderVejersGøgevej 9, 6853 Vejers Strand

























































