Om huset
På Engesøvej 53 finder I dette 2+-stjernede sommerhus, der kan danne rammerne om en hyggelig ferie med familien. Feriehuset, der blandt andet har en sauna og en brændeovn, kan huse op til 6 personer - og her er 2 hunde også velkomne.
Nærvær og afslapning i saunaen på Engesøvej 53
Engesøvej 53 er et funktionelt sommerhus på 101 m2, fordelt på to etager. Her er det nødvendige for at holde en skøn ferie tæt på det brusende Vesterhav, som er små 800 meter fra jeres ferieadresse.
I stue-etagen finder to soveværelser, feriehusets badeværelse med gulvvarme samt køkken og opholdsstuen i åben forbindelse. Det fine køkken er udstyret med opvaskemaskine, en separat 30L fryser og en fin siddeplads med barstole. Opholdsrummet indbyder til afslapning med en god bog i sofaen, spille brætspil og meget mere – imens knitrer brændeovnen og skaber den helt rette hygge.
Ovenpå er der yderligere to soveværelser og stue med TV og bordfodboldbord, hvor I kan tage en kamp. Herfra kan I tilgå den dejlige balkon, som er det perfekte sted at nyde en friskbrygget kop kaffe og udsigten udover den smukke natur.
Et højdepunkt er saunaen, som I finder I tilbygningen ved siden af feriehuset. Her kan I koble af og blive varmet godt igennem – helt perfekt efter en lang gåtur ved vandet. Superpraktisk finder I på badeværelset også vaskemaskine og tørretumbler.
Grønt udeareal med flere fine terrasser
Udenfor er der rig mulighed for at nyde solskinsdagene. Rundt om huset finder I flere fine terrasser, hvor havemøblerne står klar til jer. En af terrasserne er lukket, hvilket er helt perfekt for både børnefamilien og hundeejerne. Efter en aktivitetsfyldt dag kan samles omkring et lækkert måltid, tilberedt på grillen.
Den grønne naturgrund er perfekt til leg og kongespil, og til familiens mindste finder I både sandkasse og gynger.
Tæt på strand, natur og Vejers' hyggelige byliv
Fra sommerhuset er der kun 800 meter til Vesterhavet og den brede sandstrand, som Vejers er kendt for. Her kan I bade, bygge sandslotte, samle rav eller tage lange gåture langs vandkanten året rundt.
Vejers byder på feriestemning og små oplevelser - gå på opdagelse i byens butikker, snup en is eller find et godt sted at spise, når det skal være ekstra nemt og lækkert. Området inviterer også til aktiviteter i naturen, og I kan fylde dagene med cykelture, vandreture og små eventyr i klit- og skovområderne.
Der findes masser af spændende udflugtsmål i nærheden af Vejers – både Henne Strand, Oksbøl og Blåvand er bestemt værd at kigge forbi. Her kan I blandt andet besøge Flugt-museet, den indendørs klatrepark, Junglefun eller escape room.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:101 / 2136 m²
- Renoveret / Byggeår:2010 / 1985
Lokalkontor
Esmark Vejers
Telefon: +45 69 15 96 17
E-mail: vejers@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Vejers
Vejers Havvej 81
6853 Vejers Strand
Telefon: +45 69 15 96 17
Email: vejers@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Sandstrand så langt øjet rækker, et flot klitlandskab, fyrretræsskove og store hedeområder – dette varierede og uspolerede landskab er det, der gør feriebyen Vejers Strand til noget helt særligt. Som noget helt særligt må man i afgrænsede områder gerne tage bilen med på stranden – så er der sikret en god tilgængelighed for alle.
Indkøb og shopping
I Vejers Strand ligger butikkerne inden for kort afstand på hovedgaden. Her finder du butikker med souvenirs, kunsthåndværk, outdoortøj og alt til strandturen. I det lokale bageri og supermarkedet Vejers Storkøb kan du købe både snacks og alt til madlavningen i sommerhuset. Er du til en større shoppingtur, kan vi anbefale Esbjerg (ca. 30 km) eller Blåvand (13 km).
Restauranter og caféer
En af de kulinariske højdepunkter i Vejers Strand er røgeriet Vesterled Røgeri med fiskerestaurant, men feriebyen byder selvfølgelig også på grillbarer, hvis det skal være en hurtig snack. Derudover finder du pizzarestauranter og spisesteder med retter til hele familien. Weyers Café er oplagt til en kop kaffe og kage.
Aktiv ferie og fritid
Naturen med strand, klitplantager, fyrretræsskove og lyngområder er det store omdrejningspunkt i Vejers Strand. Derfor er området oplagt til alle former for aktiviteter i naturen såsom lange gåture ved stranden, mountainbiketure på de mange stier eller vandringer gennem det varierede landskab. Noget helt særligt er kronhjortene, som endda kan ses mellem sommerhusene.
Seværdigheder
Et trækplaster i Vejers Strand er den kilometerlange sandstrand med bilstrand, men oplandet byder også på spændende seværdigheder. På bunkermuseet Tirpitz (ca. 13 km) får du mere at vide om Vestkystens historie, og Blåvandshuk Fyr (ca. 15 km) er Danmarks vestligste fyrtårn. Herfra kan du nyde en imponerende udsigt over Vesterhavet og oplandet.
Ferie med hund
Den lange strand er oplagt til gåture med hunden, og fra oktober indtil april må dine firbenede venner endda gå uden snor. Også lyngområderne og Kærgård Klitplantage er gode at gå tur med hunden i, og hundeskoven i Oksbøl (13 km) er et populært sted. Selvfølgelig finder du også i Vejers Strand sommerhuse til en ferie med hund.
Sjov for hele familien
En ferie i Vejers Strand er ensbetydende med sjov og underholdning for store og små børn. Hvis I har brug for en pause fra strandturene, kan I spille minigolf, og der ligger en hyggelig legeplads i forbindelse med indkøbsstrøget – perfekt til en shoppingpause! Blåvand Zoo (12 km) er en lille zoo, der er især populær blandt familier med mindre børn.
Oplistet i: OmråderVejersEngesøvej 53, 6853 Vejers Strand










































