Bæredygtighed

Vores fantastiske natur og miljø

Mange tusinde gæster besøger hvert år vores skønne område, og der er ingen tvivl om, at naturen er det største aktiv, vi har på Vestkysten.

Det er vi meget bevidste om hos Esmark, og vi ønsker at bidrage til bevarelsen af vores fantastiske natur og miljø. For de fremtidige generationer skal også kunne have glæde af vores badestrande, klitlandskaber, fjorde og skove.

Vi har derfor taget en række initiativer for at mindske det aftryk, vi sætter på miljøet.

Vi har blandt andet reduceret vores brug af papir markant, og når vi bruger papir, er det altid fra bæredygtigt skovbrug. Vi bruger som udgangspunkt også kun lokale leverandører for på den måde at mindske miljøbelastningen på landevejene.

Hvis du har et projekt, som kan være med til at fremme den grønne omstilling i Hvide Sande eller på Vestkysten generelt, så hører vi meget gerne fra dig om et muligt samarbejde.

For hos Esmark ønsker vi at støtte op om bæredygtighed og vil gerne bidrage til at sætte standarden for vores branche.


Esmarks bæredygtighedsudvalg. Fra venstre: Thomas, Chalotte, Jens, René, Mogens, Christin, Patricia

Esmarks bæredygtighedsudvalg. Fra venstre: Thomas, Chalotte, Jens, René, Mogens, Christin, Patricia

Ansvarlighed er at sætte handling bag ordene

Vores lokalkontorer er omstillet til LED-lys, grøn el og optimering af varmeregulering for at mindske vores CO2-aftryk.

Vi har etableret affaldssortering på alle lokalkontorer og sætter fokus på bæredygtigt legetøj til børnene i vores skattekiste.

Ude i feriehusene har vi implementeret miljøvenlige rengøringsløsninger og -processer for vores rengøringsteams. Og vi har nu både serviceteknikere og ejerrådgivere, der servicerer vores gæster og husejere på en el-cykel i Blåvand, Henne Strand, Vejers Strand og Søndervig.

Skulle du få brug for en håndværker i feriehuset, så er der nøglebokse tilgængelige ved feriehusene. Håndværkeren skal derved ikke køre ekstra for at hente nøglen. Det mindsker miljøbelastningen og giver samtidig et mindre tidsforbrug, hvilket er langt billigere for dig som husejer.

Og vi stopper ikke her. Vi arbejder målrettet for at initiere flere bæredygtige tiltag i de kommende år – til gavn for vores gæster, husejere og vores skønne lokale natur.

 

Thomas Christiansen
Salgs- og marketingdirektør
Tlf.: 69 15 96 33
E-mail: [email protected]

Affaldssortering ved lokalkontorerne

Affaldssortering ved lokalkontorerne

Rengøringsdoseringsanlæg

Rengøringsdoseringsanlæg


Vi kan alle bidrage til den grønne omstilling

Rigtig mange af vores gæster besøger og vender tilbage til Vestkysten på grund af den fantastiske natur og det miljø, vi har. Flere turister i vores lokalområder vil over tid sætte vores natur mere og mere under pres, hvis ikke vi i fællesskab gør noget aktivt for at reducere vores aftryk i naturen.

Vi ser bæredygtighed som et anliggende, vi ikke selv kan løfte. Derfor vil vi gerne drive den grønne omstilling i fællesskab med andre. Foruden samarbejdet med kommuner, forsyningsselskaber og husejerne, vil vi gerne hjælpe vores gæster til mere bæredygtige ferier.

I samarbejde med omhu arrangerer vi strandrensningsdage for vores gæster i Hvide Sande og ved Blåvand, så vi i fællesskab fortsat kan holde vores strande rene og høre fortællingen om, hvorfor det er vigtigt, at vi passer på vores flotte og skønne lokale natur.

Vi kan se, at gæsterne i stigende grad vil efterspørge huse, der kan tilbyde ‘grønne tiltag’ og derfor rådgiver vi også gerne vores husejere om, hvordan de kan understøtte, at deres hus bliver mere bæredygtigt.

Ideer til grønne tiltag i dit feriehus, der gør en forskel –
for dine gæster og din bundlinje!

  • LED-belysning
  • Efterisolering
  • Luft til vand- og luft til luft-varmepumper
  • Grøn el
  • Lader til elbiler
  • Holdbare løsninger i materialevalg og inventar

Vidste du…

At vi er et af de feriehusudlejningsbureauer, der kan tilbyde flest feriehuse med godkendt opladning til elbiler – og der kommer flere til hver dag.

Vi anbefaler vores husejere, at man har en korrekt udført installation, som enten kan være et CEE-stik (kraftstik) med 16 ampere eller en godkendt ladeboks. Vi er meget opmærksomme på sikkerheden, da det kan være yderst brandfarligt at oplade en elbil i en almindelig stikkontakt, som ikke er godkendt til formålet.



Om os

Esmark Feriehusudlejning blev grundlagt i 1965 og vi har i mere end 50 år givet vores gæster uforglemmelige ferieminder på deres sommerhusferie ved Vesterhavet.
Vi elsker mennesker og det smitter af på vores mange gæster, som kommer igen år efter år.

I hverdagen hjælper vores 4 kerneværdier nærvær, passion, ansvar og fællesskab os med at levere serviceoplevelser i særklasse til både husejere, feriegæster og samarbejdspartnere.

Har du lyst til at blive vores næste esmakker? Så send din ansøgning til os i dag – vi glæder os til at møde dig!

Kontakt vores ejerrådgivere

Picture of Poul Madsbjerg Ebsen

Poul Madsbjerg Ebsen
Ejerrådgiver

69 15 96 41
[email protected]

Jeg er meget lokalkendt og har mine rødder i Ringkøbing, hvor jeg bor med min kone og mine 2 børn. Vesterhavet har jeg altid haft meget tæt på, og jeg sætter stor pris på området. Jeg har selv en del erfaring i sommerhusbranchen, da jeg har haft sommerhus i Søndervig og har nu et lækkert sommerhus i Bjerregård. Jeg er oprindeligt udlært murer, men har arbejdet med salg i mere en 10 år. Jeg elsker at have kontakt til vores husejere samt at snakke med nye potentielle husejere. I fritiden bruger vi meget af vores tid sammen som familie i vores autocamper, men vi fisker også en del på Ringkøbing Fjord.

Picture of Kristian Holm

Kristian Holm
Ejerrådgiver

69 15 96 39
[email protected]

Jeg er født og opvokset i Ringkøbing, hvor jeg også er bosat sammen med min ægtefælle og mine 4 dejlige børn. Efter at have været selvstændig tømrer i 8 år, blev jeg i juli 2015 ansat som servicetekniker hos Esmark. I dag arbejder jeg som ejerrådgiver; et spændende job, hvor samarbejde og fællesskab er nogle værdier der ligger mig meget nært. Jeg brander meget for branchen og nyder samspillet med husejerne og mine kollegaer. I min fritid elsker jeg at bruge tid sammen med gode kammerater. Og når tiden er til det, nyder jeg at sejle en tur ud på fjorden – enten for at fiske eller se en smuk solnedgang.

Picture of Morten Bülow

Morten Bülow
Ejerrådgiver

69 15 96 72
[email protected]

Efter 5 år i detailhandlen og senest 12 års tjeneste som politiassistent startede jeg i 2020 hos Esmark, hvor jeg i dag arbejder som ejerrådgiver. Jeg nyder samtalerne og samspillet med husejerne, hvor vi i fællesskab forsøger at skabe de bedst mulige rammer for både gæster og ejere. Jeg har stor interesse for sommerhuse og sætter stor pris på, når husejere inviterer indenfor i netop deres feriehus. Jeg er født og opvokset i Ringkøbing, hvor jeg også i dag er bosat sammen med fruen og vores to drenge. I fritiden nyder familien og jeg naturen, gerne ved vandet eller en tur i skoven.

Picture of Nikolaj Gramstrup

Nikolaj Gramstrup
Ejerrådgiver

69 15 96 82
[email protected]

Jeg er født og opvokset i vestjylland. Flyttet til Fanø 2021 og bor i Nordby i sammen med min Familie. I 20 år har jeg haft forskellige jobs med salg og indkøb i trælastbranchen. Fritiden bliver brugt på et lille orkester, hvor jeg synger og spiller guitar i, derudover i vores sommerhus med diverse gør-det-selv projekter. En cykle-gåtur i Fanø´s skønne natur eller en koncert.

Picture of Henning Borg

Henning Borg
Ejerrådgiver

69 16 95 55
[email protected]

Jeg er gift med Mette, og vi har 3 voksne sønner. Jeg elsker sport, og på mine gamle dage har jeg kastet mig over golf, da knæet ikke kunne holde til fodbold længere. Derudover har vi en lille hund, og her udnytter vi den fantastiske natur til at gå lange ture, enten langs stranden, eller i skoven. Arbejdsmæssigt har jeg været i turistbranchen siden 1985, og har arbejdet både i Spanien og Grækenland, inden jeg i 1993 begyndte med sommerhusudlejning i Danmark. Qua rejseaktiviteterne taler jeg både tysk, engelsk og spansk.

Picture of Katrine Dalsgaard

Katrine Dalsgaard
Ejerrådgiver

69 15 96 67
[email protected]

Jeg er født og opvokset i en lille by i Midtjylland, men elitehåndbolden bragte mig til Ringkøbing i 2008. Her bor jeg i dag med min mand og vores to børn. I min fritid nyder jeg tiden med min familie, deres interesser for sport, og når tiden tillader det, sætter jeg også selv pris på at træne lidt og være sammen med mine veninder. Jeg har været ansat ved Esmark siden sommeren 2019, og inden da arbejdede jeg 11 år i Vikar- og rekrutteringsbranchen.

Picture of Anders Koop Nielsen

Anders Koop Nielsen
Ejerrådgiver

69 15 98 34
[email protected]

Jeg er født og opvokset i landsbyen Glejbjerg, og bor i dag på en nedlagt landejendom i Tistrup ved Varde, sammen med min ægtefælle Betina og vores datter. Fritiden bruges på vores landejendom, og når tiden er til det nyder jeg kvalitetstid med familien og en lang gåtur med hunden. Derudover er jeg aktiv i det lokale foreningsliv og nyder også gerne en god fodboldkamp fra sidelinjen eller i fjernsynet. Jeg er uddannet landmand og dernæst ejendomsmægler, og har været ansat ved Esmark siden 01.01.2022.

Picture of Jimmi Nielsen

Jimmi Nielsen
Ejerrådgiver

69 15 67 20
[email protected]

Jeg er født, opvokset og bor i lokalområdet. Jeg har 4 voksne børn og danner par med Julie, som også har 2 børn. De sidste godt 20 år har jeg brugt i sommerhus udlejnings branchen. Min fritid bruger jeg sammen med min kæreste, hendes børn og mine egne børn, venner og fitness. Jeg elsker at rejse. fx til Mexico for at fiske.

Picture of Karen Langer

Karen Langer
Ejerrådgiver

69 16 95 52
[email protected]

I november 2020 blev jeg ansat hos Esmark som intern ejerrådgiver. Et job, hvor jeg får lov til at være i tæt kontakt med vores husejere, og hvor ikke to dage er ens. Jeg er født og opvokset i Harboøre, men har boet i Hvide Sande siden 1996 - her bor jeg sammen med mine tre børn. Jeg holder meget af vores vestjyske natur, og nyder især en god løbetur i de flotte omgivelser.

Picture of Gitte Alslev

Gitte Alslev
Ejerrådgiver

69 16 95 51
[email protected]

Jeg er født og opvokset i det vestjyske og bor i dag i Oksbøl sammen med min søn Anton. Inden jeg startede hos Esmark har jeg arbejdet i detailbranchen i mere end 25 år i samme virksomhed. De fleste af årene som butikschef. Jeg har været ansat som intern ejerrådgiver ved Esmark siden 01.11.2020

Picture of Anita Holm Sørensen

Anita Holm Sørensen
Ejerrådgiver

92 15 66 30
[email protected]

Jeg født og opvokset i Grønbjerg og bor i dag i Ringkøbing, sammen med min mand Søren og vores 3 børn. Fritiden bruger jeg sammen med min familie og venner. Jeg nyder gåture langs fjorden, hygge i sofaen, en løbetur eller et glas vin på terrassen. Jeg er uddannet pædagog og har været ansat ved Esmark siden 01.11.2022.

Bestil en gratis udlejningsvurdering Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...