Iskunsten

Senest opdateret 08. september 2023 |
0 kommentarer

Iskunsten: Oplev smukke isskulpturer

Iskunsten er en unik udstilling af isskulpturer, som ligger i Thyborøn. Thyborøn er det eneste sted i Europa, der har en helårlig udstilling af isskulpturer, her kan I opleve fascinerende udstillinger med smukke isskulpturer.

Den krystalklare is i sammenspil med lysnedfaldet og farverne giver et helt speciel liv til skulpturerne. I kan også blive klogere på det gamle frysehus, som Iskunsten har til huse i, hvor I har mulighed for at høre om deres unikke fortællinger.

Sådan får du rabat på entréen hos Iskunsten

Som gæster i et Esmark-feriehus får du 20% rabat på entréen til Iskunsten. I får rabatten ved at fremvise jeres Esmark-feriehusnøgle ved indgangen til Iskunsten.

Rabatten kan ikke anvendes ved onlinebestilling af billetter. 

Den levende is

Udstillingerne skiftes hver fjerde måned, I kan derfor opleve forskellige udstillinger af isskulpturer i Iskunsten i løbet af et år. De enkelte isskulpturer i udstillingerne kan hele tiden forandre sig, for selvom man tror, at is er i en fast tilstand, så er isen hele tiden i udvikling. Derfor kan én og samme isskulptur godt se forskellig ud over tid.

Iskunstprocessen i Thyborøn

Hold jer varme i kulden

Det er som regel koldt, når vi snakker om is. Det er det også hos Iskunsten, da skulpturerne jo netop er lavet af is. Om sommeren vil I få udleveret tæpper, så I kan holde jer varme under jeres besøg. Om vinteren har I også mulighed for at få udleveret tæpper, men jeres eget overtøj vil ofte være nok til, at I kan holde jer varme under jeres besøg.

5Iskunsten760x427

Bliv klogere på frysehusets historie

Iskunsten befinder sig i maritime industriomgivelser i det gamle frysehus i Thyborøn. Under jeres besøg vil I kunne dykke ned i historien om selve bygningen samt den betydning, som frysehuset og is-industrien har haft for fiskeriet. Fortællingen er skabt ved brug af billeder og videoer, så I kan få billeder og lyd på historien.

Iskunsten i Thyborøn

Iskunsten

Iskunsten er beliggende i det gamle frysehus i Thyborøn, og det er den eneste helårlige udstilling af isskulpturer i Europa.

De nærmeste muligheder for parkering ligger 100-400 meter fra Iskunsten.

Det er tilladt at medbringe hund i snor, og I må desuden medbringe jeres egen mad og drikke, som I kan nyde i det ”varme rum”, som dog er ret kold om vinteren.

Adresse
Iskunsten
Jernbanegade 1A
7680 Thyborøn

Hjemmeside:
iskunsten.dk

Hvad er Iskunsten?

Iskunsten er en fascinerende udstilling af isskulpturer, og som ligger i Thyborøn. Du kan opleve iskunsten helt tæt på i det kolde frysehus.

Hvad kan jeg opleve hos Iskunsten?

Hos Iskunsten kan du opleve de flotte udstillinger af isskulpturer som er lavet  ud af den krystalklare is. Samspillet mellem de anvendte farver og lysnedfaldet oppefra giver det en helt fascinerende dynamik. Du kan også få fortalt den spændende historie om frysehusets historie.

Hvor ligger Iskunsten?

Iskunsten befinder sig i maritime industriomgivelser i Thyborøn, en køretur fra feriehusområderne ved Vedersø, Vester Husby og Søndervig. Du kan finde Iskunsten på adressen Jernbanegade 1A, 7680 Thyborøn.

Hvilke sommerhusområder ligger tæt på Iskunsten?

Esmarks nærmeste sommerhusområder er Vedersø (ca. 60 km), Vester Husby (ca. 60 km), Søndervig (ca. 75 km) og Hvide Sande(ca. 88 km).

Kategorier:

Aktiviteter

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.