Hele vejen op langs den jyske vestkyst findes spændende muligheder for hesteinteresserede som giver Esmarks feriegæster gode muligheder for en tur på hesteryg langs stranden eller på anlagte ridebaner. Således er det en oplagt rejsedestination for dig, der gerne vil på rideferie i Danmark.
Muligheden for at tage hesten med på ferie og få den opstaldet er også aktuel med en sommerhusferie ved Esmark. Se ridecentrene og deres specifikke tilbud længere nede på siden.
Uanset om man er nybegynder, let øvet eller en erfaren rytter giver ridecentrene i Jylland dig muligheden for en uforlignelig oplevelse under rideferien. Der tilbydes alt lige fra trækketure for små børn, over undervisning på bane og til trav og galop på stranden.
Ponyridning på stranden ved solnedgang eller på en solskinsdag, hvor solen spejles i Vesterhavet, er helt sikkert en oplevelse værd på din ferie i Vestjylland. Der er flere forskellige muligheder for strandridning.
Nymindegab Ridecenter tilbyder blandt andet solopgangs- og solnedgangsture for øvede ryttere og 2,5 timers strandture for øvede med minimum 2 års erfaring, hvor der galopperes i rask tempo. Her skal deltagerne være minimum 10 år. Vinterlejegaard tilbyder strandridning af en times varighed plus en halv times forberedelse for begyndere og let øvede.
Længere sydpå finder du Stutteri Vestkysten nær Henne Strand samt Stutteri Vestmose og Ridecenter Blåvand tæt på vores feriehuse i Blåvand. Alle ridecentrene tilbyder rideture for både store og små, nybegyndere og erfarne.
Du kan altså holde en rideferie i et sommerhus fra Esmark, ligegyldigt i hvilket af vores sommerhusområder din feriebolig ligger.
Skal hesten med på ferie giver Esmarks nærområde dig gode muligheder for at opstalde hesten med gåafstand fra sommerhuset. De vestjyske ridecentre har stor erfaring inden for opstaldning og tilbyder gode vilkår, hvad enten hesten skal på græs eller i boks. Så mens andre oplevelser erfares og aktiviteter afprøves i Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande eller Søndervig, trives hesten under bekvemmelige forhold på Klitten. Tag derfor roligt på rideferie med egen hest ved Danmarks vestkyst.
Esmark tilbyder sommerhuse til hele familien også hvis hesten skal med
Vestjylland er indbegrebet af smukke og oplevelsesværdige naturområder. Den jyske hede med lyng og helme, fjorden, den endeløse strand og kuperede klitter hele vejen op langs Danmarks vestkyst er vidunderligt at færdes i med den friske salte vestenvind i ansigtet. Og hvorfor ikke krydse denne oplevelse med en tur på hesteryg.
Adresse
Vesterledvej 9
6960 Hvide Sande (Haurvig)
Hjemmeside
vinterlejegaard.dk
Adresse
Søndre Klintvej 10
6830 Nørre Nebel
Hjemmeside
nymindegab-ridecenter.dk/
Adresse
Hennebysvej 62
6854 Henne Strand
Hjemmeside
stutterivestkysten.dk
Adresse
Hovej 29
6857 Ho
Hjemmeside
stutteri-vestmose.dk
Adresse
Hvidbjerg Strandvej 27
6857 Blåvand
Hjemmeside
ridecenter-blaavand.squarespace.com
Adresse
Havneby 201
6792 Rømø
Hjemmeside
kommandørgården.dk
Adresse
Rimmevej/Sønderstrand
6792 Rømø
Hjemmeside
rømø-ponyfarm.dk
Adresse
Vråbyvej 9
6792 Rømø (Havneby)
Hjemmeside
thomsensridecenter.dk