Opdag det bedste af Holmsland Klit på din ferie

Holmsland Klit, Årgab

Området ved Årgab på Holmsland klit er et fantastisk sommerhusområde

Holmsland Klit er den mere end 40 km lange og smalle klitplantage, der fungerer som et naturligt havdige, som afskærmer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. Det er et vidtspændende og ikke mindst smukt naturområde, der serverer de perfekte omgivelser for en mindeværdig vesterhavsferie. Her er en masse at opleve og lave, og så er det blandt andet også i dette område, at vi, hos Esmark, har adskillige skønne sommerhuse tilgængelige for udlejning.

Holmsland Klit er lig med ægte vesterhavsnatur

Vesterhavet er spækket med unikke naturoplevelser. Her er Holmsland Klit blandt en af de helt store højdepunkter. Klitlandskabet er opbygget af sand, som gennem tiden langsomt er trængt længere ind på landet ved hjælp af materialevandring fra havstrømmen og den velkendte vesterhavsvinds frie spil. Det har skabt store klitter med en højde på op til 25 meter. Stadierne i klittens udvikling ses også tydeligt i landskabet med både blotlagte sandlandskaber til grønklædte klitter. Det er bestemt ægte vesterhavsnatur, som byder på skøn natur, ligegyldigt hvor du kigger hen.

Hvad kan man opleve omkring Holmsland Klit?

Holmsland Klit dækker over et massivt areal, der strækker sig helt fra Nymindegab i syd til Søndervig i nord. I dette område venter en lang række oplevelser og aktiviteter for hele familien – også hvis du er mindre interesseret i naturen. Holmsland Klit dækker nemlig over flere populære ferieområder med et væld af spændende seværdigheder og aktiviteter. Du kan for eksempel:

Besøg historiske lokale seværdigheder

Interesserer du dig for historie og kultur, er Holmsland Klit et spændende ferieområde. Årgab og Haurvig, i den sydlige del af klittangen, finder du to høje, flotte trækonstruktioner i det skønne klitlandskab og nær Vesterhavets brusende bølger.

Det lumske Vesterhav har altid været spækket med søfolk, og dengang var navigationssystemet ikke teknologisk opdateret som i dag, og det betød at hundredvis af skibe kæntrede og strandede, fordi de fejlvurderede, hvor på havet de befandt sig. Det var derfor nødvendigt med opførslen af høje og flotte trækonstruktioner, også kaldt båker og sømærker, langs vestkysten, så søfarerne kunne orientere sig ud på det åbne og rå hav.

Haurvig - baake

Haurvig Båke (sømærke)

I Haurvig ligger også et hyggeligt og yderst spændende museum, Abelines Gaard, en gammel strandfogedgård, som havde flere strandede søfolk overnattende i gårdens talrige alkover. Abelines Gaard giver, sammen med den historiske redningsstation, et fortræffeligt og meget interessant billede af, hvordan man levede livet på vestkysten i ’gamle dage’.

Dengang levede man på gården af de dyr, der var plads til i stalden, for at kunne klare sig med selvforsyning – lidt køer, et par grise og et væld af høns. Ellers levede man af landbrug, fåreavl og fiskeri, og strandfogederne holdt opsyn med stranden og var søfolkenes hjælper i tilfælde af forlis.

Abelines Gaard

Den gamle strandfogedgård: Abelines Gaard og den historiske redningsstation

Fyrtårnet Lyngvig Fyr er et fremragende kendetegn for Nr. Lyngvig og den nordlige del af Holmsland Klit. Fyret har en totalhøjde på 53 meter (inklusive klitten, fyret er bygget på) over havets overflade, og er det højest beliggende fyrtårn i Danmark. For at nå til toppen af fyret, skal I først bestige 228 trin. Turen op kan være en smule anstrengende, men er det hele være, når man kommer op og nyder udsigten over Holmsland Klit, fjorden, havet og det store fredede klithede-areal.

Lyngvig Fyr er fra 1906, hvor det blev opført som følge af en tragisk stranding, hvor 24 søfolk mistede livet, ved den jyske vestkyst i 1903. Lyngvig Fyr blev første gang taget i brug den 3. november 1906, og er Danmark yngste fyrtårn. Fyrets beskyttende lyskegler sendte sit lys udover havet og klitten hver nat, for at hjælpe søfolkene, så de sikkert kunne navigere i havn. Lyngvig Fyrs oprindelige lys er i dag til stor glæde for klittens beboere og gæster i området.

Lyngvig Fyr

Danmarks højest beliggende fyr: Lyngvig Fyr

Strandinger og skibsforlis blev til vejnavne

De mange strandinger og skibsforlis på den vestvendte kyst har sat sit aftryk på området langs Vesterhavet. Langs Holmsland Klit kan du falde over nogle specielle vejnavne: Dakota-, Kania-, Janna- og Minervavej i Hvide Sande, og Beauty-, Arvid-, Henriette-, Aurora- og Rebekkavej i Bjerregård, som alle stammer fra strandinger og skibsforlis.

Det er ikke kun strandingerne, som har fået opkaldt veje efter sig, også personer, som har en tilknytning til området. I Bjerregård kan I finde vejen P. Chr. Dahlsvej, som er opkaldt efter strandfogeden Peder Chr. Dahl fra Gl. Bjerregård.

Vandsjov for hele familien

Er du vild med sjove vandsportsaktiviteter? Holmsland Klit er den perfekte feriedestination, hvis du gerne vil prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter – uanset om du er nybegynder eller erfaren. Man kan vist roligt sige, at Holmsland Klit er et sandt mekka for vandsport med den rolige Ringkøbing Fjord mod øst og det rå Vesterhav mod vest.

WestWind - surf

Surfing på Vesterhavets brusende bølger med WestWind

Søger du perfekte surfspots, så er et besøg hos WestWind Surfshops & Surfskoler det hele værd. Her er der rig mulighed for at slippe sin indre vandhund løs og prøve kræfter med forskellige former for surfing på Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Surfkurserne tilbydes på forskellige niveauer, så hele familien kan være med og tilbringe en sjov dag på vandet.

Hop på cyklen

Naturstien er med andre ord hovedåren i alle cykelruterne i området, og er en del af den 6.000 kilometer lange North Sea Cycle Route, der løber gennem naturperler i Danmark, Sverige, Norge, Scotland og England. I området ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet løber den gennem landskabet mellem Nymindegab i syd og Houvig i nord for Søndervig, som uforstyrrede fører dig fra eksempelvis Hvide Sande til Søndervig uden at komme i nærheden af den trafikerede landevej.

Naturstiens omgivelser er smukke, idylliske og autentiske, og hele familien kan cykle sammen i et passende tempo og nyde hedelandskabet og klitterne. Cykelstien langs landevejen, er et alternativ til naturstien, her kan I cykle ad en asfalteret cykelsti, der strækker sig fra Skodbjerge til Hvide Sande, også videre til Søndervig.

På cykelturen kan I opleve naturskønne perler, og klitter, hede, hav og fjord så langt øjet rækker. Du kan tage et par afstikkere til de idylliske fjordhavne, som ligger med jævne mellemrum langs Ringkøbing Fjord, eller besøge de lokale historiske seværdigheder.

Tag turen til Hvide Sande i centrum af Holmsland Klit

I hjertet af Holmsland Klit ligger byen Hvide Sande, der er en af de absolut mest velbesøgte ferieområder nær Vesterhavet. Den charmerende fiskerby opstod omkring den nybyggede afvandingssluse i 1931, der forbandt Ringkøbing Fjord med Vesterhavet. Dette medførte gunstige betingelser for fiskeri, og sidenhen har Hvide Sande udvidet sin status som vestjysk fiskeri-hovedstad til at være et populært turistmål.

I Hvide Sande er der noget at give sig til for hele familien. Sydstranden er tidligere blevet kåret som Danmark bedste strand og er den perfekte badestrand at tage børnene med på. En af de mest populære seværdigheder i området er Lyngvig Fyr. Fra toppen af fyret har du en billedskøn udsigt over landskabet og vandet. Er du vild med fisk og fiskeri er Hvide Sande vært for en årlig sildefestival. I sommerperioden er fiskeauktionerne en seværdighed i sig selv.

Hvide Sande har sin helt egen historie, og hvis du gerne vil blive klogere på byens historie og udvikling, så er Fiskeriets Hus det helt rigtige sted at besøge. Du får fortalt hele historien om, hvordan Hvide Sandes opstod, og hvordan byen har udviklet sig siden igennem flere udstillinger. I akvarierne kan I gå på opdagelse i de forskellige arter, der lever under vandoverfladen i området.

Besøg Søndervig, i den nordlige del af klittangen

Den charmerende badeby Søndervig byder på en masse oplevelser og aktiviteter for hele familien. Du finder en lang række butikker, skønne restauranter, sjove legepladser, golfbaner i forskellige former, grinagtige vandlande og mange, mange andre sjove oplevelser.

Trænger I til en dejlig badeoplevelse i brusende Vesterhavsbølger? Så er det oplagt at tilbringe dagen i de hvide sandkorn på Søndervig Strand. I sommermånederne er badestranden bemandet med livreddere fra TrygFonden, som holder et skarpt øje med dig og dine børn, så I alle kan få en tryg og afslappet dag på stranden.

En oplevelse, man ikke må glemme, når man befinder sig i Søndervig, er den Internationale Sandskulpturfestival. Et team af verdens dygtigste sandskulptører samles hvert år i Søndervig, hvor de bygger de mest fantastiske og fascinerende sandskulpturer.

Sandskulptørerne skal hvert år bygge sandskulpturerne efter et bestemt tema, så alle de utroligt flotte sandskulpturer fortæller en fælles historie. Det er med til at give en imponerende oplevelse, som er sammenhængende.

Den Internationale Sandskulpturfestival i Søndervig

International Sandskulpturfestival i Søndervig

I den nordlige ende af fjorden ligger: Holmsland

Den 11 kilometer lange strækning mellem Søndervig og Ringkøbing, Holmsland, ligger i den nordlige ende af Ringkøbing Fjord. De spirende marker, naturrige klitplantager og skønne feriehusområder skaber de bedste forudsætninger for en herlig ferie nær den rolige Ringkøbing Fjord.

Området indbyder til sjove og grinagtige oplevelser og aktiviteter for hele familien. Du kan for eksempel spille adventure golf, suse op og ned ad stranden på en segway, nyde en gåtur i skønne naturomgivelser, shoppe i lokale butikker og meget, meget mere.

Ringkøbing Fjord er perfekt til forskellige former for surfing, og ved Kloster Surfspot, i den nordvestlige ende af Ringkøbing Fjord, er bedst egnet til kitesurfing på grund af den lave vanddybde. Er man ikke en vandhund, kan man også nyde dagen ved vandbredden, og tage på en lille spadseretur langs vandkanten.

Ringkøbing Fjord gemmer på mange idylliske og fantastiske perler med et fascinerende dyre- og fugleliv, og du kan blandt andet finde nogle af Danmarks vigtigste fuglerastepladser.

Find et skønt sommerhus nær Holmsland Klit hos Esmark

Leder du efter et indbydende sommerhus nær Holmsland Klit? Så finder du det her hos Esmark. Vi står for udlejning af mere end 4500 sommerhuse og ferieboliger nær Vesterhavet. Du finder også et stort udvalg af sommerhuse beliggende i de naturskønne omgivelser omkring Holmsland Klit. Tag eksempelvis et kig på vores udvalg af:

Hos Esmark er vi desuden til stede lokalt nær Holmslands Klit i vores servicekontorer i henholdsvis Bjerregård og Søndervig. Her står vi til rådighed for alle vores feriegæster med hjælp og gode råd.

Vi deler mere end gerne ud af vores stærke lokale kendskab og giver dig yderligere inspiration til, hvad du og din familie eller venner kan lave på jeres sommerhusferie ved Holmsland Klit. Det kalder vi fuldendt ferieservice, og er noget som vi har stået for i mere end 55 år.  Book nemt dit sommerhus ved Vesterhavet og Holmsland Klit online i dag hos Esmark.

Sømærke Haurvig Båke

FAQ

chevron-down

Hvad kan man opleve i Holmsland Klit?

I Holmsland er der en masse at give sig til. En tur til en af de populære badestrande er altid et hit. I de forskellige feriebyer i Holmsland Klit finder du også forskellige aktiviteter for hele familien. Hvide Sande byder eksempelvis på sjove og familievenlige vandsportsaktiviteter samt gunstigt lystfiskeri. Lyngvig Fyr er også en af de helt store seværdigheder i området. Søndervig er en anden populær feriedestination i området. Her er både gode badestrande og sjove vandlande. Du kan også tage et slag golf i naturskønne omgivelser hos Holmsland Klit Golf. Du kommer bestemt ikke til at kede dig på din ferie ved Holmsland Klit.

chevron-down

Hvordan er Holmsland Klit dannet?

Holmsland Klit er dannet i takt med den markante materialevandring, der er forårsaget af den kystparallelle havstrøm. Førhen, helt tilbage i Stenalderen for 5-600 år siden, lå kystlinjen helt inde ved Skjern. Sammenholdt med historiske kilder vurderes det, at Holmsland Klit konkret blev til i den sidste del af 1700-tallet. Her har den kraftige havvind løbende blæst sandet sammen i store klitter, hvilket har skabt det vidtstrækkende bælte bestående af klitlandskab, som vi kender det i dag.

Skjul filtre

Find sommerhus

Ønsker til huset:
Nulstil » Alle søgekriterier »
Søg
esmark-dk-map-visuel
Sommerhuse i Danmark
Ferie ved Vesterhavet
  • - Thorsminde
  • - Søndervig
  • - Hvide Sande
  • - Henne Strand
  • - Vejers Strand
  • - Blåvand
  • - Fanø
  • - Rømø
icon

 

69 15 96 11
[email protected]

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...