Beretning om natten i toppen af Lyngvig Fyr

Ventet med længsel – beretningen om den unikke overnatning i Lyngvig Fyr!

Mange af vores læsere og deltagere i lodtrækningen om overnatningen i fyrtårnet i Nr. Lyngvig har efterspurgt en beretning om vindernes oplevelse. Og selvfølgelig, det skal I da have.

Nu viste det sig imidlertid, at vinderen Gabi und hendes mand, Gisbert, derhjemme er udgivere af magasinet ‘Heimatliebe’ og derfor er meget bedre til at formulere sig end Esmarks redaktion.

Derfor giver vi ordet til vores kære vinderpar og takker mange gange, ikke bare for den hyggelige eftermiddag ved fyret, men også for denne virkelig skønne historie!

Simpelthen bare uforglemmeligt! Den spændende overnatning i fyrtårnet

Det hele begyndte lidt for sjovt. ”Esmark udlodder en overnatning i Lyngvig Fyr” sagde Gabi til mig ”Jeg deltog. Prøv at forestille dig, hvis vi vandt!” Det kunne jeg slet ikke forestille mig, vi har aldrig vundet noget…

Og så midt i august ringede de fra Danmark, hun havde virkeligt vundet! En nat i fyrtårnet.

Ved vores ankomst stod der ligefrem en hel ankomstkomité klar ved fyret. Vi fik en hjertelig velkomst, men kunne næsten tro, at vores værter glædede sig endnu mere, end vi selv gjorde. Hvor dejligt.

Velkomstkomiteen

Velkomstkomiteen måtte også en tur op i fyret… og ja, det var blæsevejr den dag!

 

Og så endnu flere gaver, som bidrog til at gøre vores ophold til den reneste luksus, mere om det senere. Vi blev fotograferet med sponsorerne fra Ringkøbing-Skjern Museum, med Ejvinds Bageri, Restaurant Kommandobroen, Vestkystens Gårdbutik i Houvig og selvfølgelig med Esmark.

Bærende på soveposer, liggeunderlag, lommelygter og mængder af proviant gik vi nu på opdagelse i fyret. 228 trappetrin med oppakning – noget af et fitnessprogram. Udsigten fra tårnets vægtergang blæste os nærmest omkuld – også i bogstavelig forstand, da det på denne dag blæste ret kraftigt!

Aftenen begyndte i Hvide Sande på den fine restaurant Kommandobroen, hvor man havde tilberedt den lækreste 7-retters menu til os – med en vinmenu, der var afstemt maden. Bedre kan sådan en aften ikke begynde…

Efter middagen gik det atter op i højden

Efter middagen på Kommandobroen gik det atter op i højden.

 

Som vejret artede sig, var det klart, at vi ikke ville kunne se solnedgangen, alligevel ville vi gerne opleve mørkets frembrud oppe fra tårnet. Derfor skyndte vi os op ad de 228 trapper igen. Her oplevede vi det næste uforglemmelige øjeblik. At befinde sig direkte ved tårnets lys og lyskegle fik os straks til at glemme den udeblevne solnedgang. Hvilket lys!

Hvilket lys!

Hvilket lys!

Så tæt på lyskeglen - for første og sidste gang.

Så tæt på lyskeglen – for første og sidste gang.

Gabi i skæret fra Lyngvig Fyr.

Gabi i skæret fra Lyngvig Fyr.

 

Da regnen begyndte, blev det tid til at søge ind og klargøre nattekvarteret. En fin flaske vin sammen med en bid ost fra Vestkystens Gårdbutik – alt sammen en del af den store proviantkurv med danske lækkerier – og vi var klar til sengetid. Men, ingen senge! Vores nattekvarter var bredt ud på gulvet, direkte under lyskeglen.

'Hotelværelset' lige under lyskeglen.

‘Hotelværelset’ lige under lyskeglen.

 

Nattero. Nej ikke tale om, den stærke vind hylede og fløjtede gennem trappehuset, motoren peb og fyrlampens køler hylede. Som man lå der, dukkede erindringer op fra barndommens overnatninger i det fri, i træhytten. Bange? Nej, men ærlig talt var det alligevel en smule uhyggeligt.

Og på et tidspunkt falder man alligevel i søvn og vågner op igen, da det nager i den camping-uøvede ryg, man døser lidt igen… Så ned af de 228 trin til toilettet – men ryggen har det bedre.

Herligt.

De 228 trin i fyrets indre.

De 228 trin i fyrets indre.

 

Morgenen dæmrede og det var tid til at stå op. Ud på platformen og få taget den sidste omgang billeder til familiealbummet, et sidste blik fra oven. Sådan får man ikke lov at opleve det igen. Som om et øje skuer den gevaldige linse ud i det fjerne sammen med os.

Pakkenellikerne blev samlet sammen før vi begyndte den vemodige nedstigning, den første og eneste overnatning i Lyngvig Fyr lå allerede bag os.

Som afslutning var vi af bageren hos Ejvinds indbudt til en kæmpe morgenbuffet med en overraskelse mere. Vi var allerede kommet på avisens forside som vinderne!

Tusind tak til alle, som har muliggjort denne oplevelse.

Især tak til Esmark: Denne event var ikke blot et reklamestunt – lodtrækningen om overnatningen, det handlede også om 100.000 kr. til velgørende organisationer. Højagtelse og respekt for det.

Blå morgenhimmel - oplevelsen er bag os, men bliver i erindringen.

Blå morgenhimmel – oplevelsen er bag os, men bliver i erindringen.

 

”Helt og aldeles unikt”, sagde jeg til Gabi, da vi tog de sidste billeder og solen igen glimtede gennem skyerne. ”Helt sikkert”, svarede hun, ”ethvert blik på Lyngvig Fyr vil fra nu af være del af vores helt specielle erindring!”

 

Læs også den officielle pressemeddelelse En oplevelse, som ikke kan købes for penge udsendt den 18. september 2018

Mød forfatteren - Mette

Jeg er opvokset i Hvide Sande og flyttede efter en årrække med uddannelse i større byer tilbage til min hjemby i 2012. Jeg elsker naturen, solopgangene over Ringkøbing Fjord - samt det faktum, at jeg er så heldig at bo et sted, hvor rigtig mange mennesker hvert år tilbringer deres dyrebareste tid; ferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...