Danmarks første cyklende servicemand i sommerhusbranchen

Den er både praktisk og miljøvenlig, konstaterer Nicolai Frandsen, der er servicemand for Esmark i Blåvand, om sin nye elcykel.

Hos Esmark er vi gang med at implementere en række nye tiltag, der skal bidrage til den grønne omstilling.

For det er vigtigt for os, at der er fokus på både mennesker og miljø, når vi drifter og udvikler Esmark.

”Det er vigtigt af hensyn til både gæster, sommerhusejere og lokalbefolkningen, at vi værner om og fremtidssikrer den smukke natur med klitter og strand ved vestkysten,” siger Thomas Christiansen, der er salgs- og marketingdirektør hos Esmark.

Et af de områder, som undersøges, er den daglige service af de mange sommerhuse, og hvordan vores medarbejdere kommer rundt.

Ud af Esmarks samlede CO2-aftryk i arbejdet med at servicere gæster og sommerhuse, står udledning af diesel og benzin for mere end halvdelen af det samlede aftryk.

Derfor besluttede vi tidligere på året at anskaffe en elcykel til vores lokalkontor i Blåvand for at se, om det rent praktisk kan lade sig gøre at flytte en del af transporten fra bil til cykel, og det har vist sig at være en ren win-win.

”Der er rigtig mange opgaver, hvor det faktisk er nemmere at tage cyklen end bilen, fordi der er et rigtig godt stisystem her i Blåvand, så det er både praktisk og miljøvenlig,” konstaterer Nicolai Frandsen, der er servicemand hos Esmark i Blåvand.

”Det er ikke alle opgaver, man kan tage cyklen ud til, men over halvdelen af de opgaver, jeg har løst i løbet af sommeren, har jeg taget cyklen ud til,” siger han.

Thomas Christiansen understreger da også, at elcyklen er tænkt som et supplement og ikke en erstatning for servicebilerne.

”Vi kommer ikke til at tvinge vores servicefolk til at cykle rundt, men vi håber og tror på, at der er flere af vores servicefolk, som kommer ud at cykle. Det vil især give mening i sommerhalvåret, og når vejret ellers er til det,” siger Thomas Christiansen og fortsætter:  

”Jeg vil blive meget overrasket, hvis vi ikke kommer til at få flere esmakker-elcykler rundt på vores lokalkontorer, og vi håber meget, at det her og vores fremtidige bidrage til bæredygtighed vil blive værdsat af både borgere i lokalområdet, kommunerne, forsyningsselskaberne, gæsterne og sommerhusejerne.”

”Noget af det allervigtigste for at lykkes med den slags i praksis er og i dagligdagen er, at alle vores medarbejdere vil bidrage til, værdsætte og bakke op om den retning, vi nu sætter og de indsatser, det kommer til at medføre. Det er reelt set hele Esmark-organisationen, der er nøglen til og afgørende for, at vi kan lykkes med hele tiden at udvikle og integreresmå og store bæredygtige initiativer,” siger Thomas Christiansen.

Kategorier Presse

Mød forfatteren - Svend

Jeg er opvokset i Hvide Sande og bor i dag i en lille landsby, nord for Ringkøbing. Jeg er ud af en familie, som har på boet på tangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gennem mange generationer. Jeg interesserer mig for historie, sport og samfundsforhold, og jeg har en hund, der hedder Albert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...