Fanö drachenfestival - Kite fliers meeting 2022

Skrevet af Oliver | Senest opdateret 05. juni 2026 |
1 kommentarer

International Dragefestival på Fanø

Hvert år i juni afholdes en af Danmarks største dragefestivaler på Fanø, det internationale Kite Fliers Meeting Fanø. Begivenheden har i mange år været noget af et tilløbsstykke og trukket mange besøgende til øen.

Festivalen varer officielt fra torsdag til søndag, og i denne periode er himlen over den danske vadehavsø et helt unikt syn: fyldt med kunstneriske, farverige drager i forskellige størrelser og former, som kan spottes hele vejen fra fastlandet.

Danmarks største dragefestival på Fanø
Fanø Kite Fliers Meeting

Fanø Kite Fliers Meeting – Danmarks største dragefestival

I 2025 afholdtes det internationale Kite Fliers Meeting for 40. gang på stranden mellem Rindby og Fanø Bad, og det er dermed en af de ældste dragefestivaler i Danmark.

Vi anbefaler vores gæster, som i løbet af perioden holder ferie i et sommerhus på Vestkysten, at tage en dagsudflugt til den skønne vadehavsø og se det imponerende arrangement med egne øjne.

Hvornår afholdes Dragefestivalen på Fanø?

  • KITE FLIERS MEETING FANØ 2026: 18. – 21. Juni 2026

Dette er de formodede tidsrum, ændringer kan forekomme. På grund af den store efterspørgsel på overnatningsmuligheder på Fanø i festivalsperioden anbefaler vi, at du booker dit feriehus på Fanø i god tid.

Hvordan kommer man til Dragefestival på Fanø?

Når du holder din ferie i et sommerhus på Fanø, kan du besøge Dragefestivalen til fods, med bil eller på cykel. Færgen fra Esbjerg sejler regelmæssigt i pendulfart mellem Esbjerg og Fanø hele dagen, og du finder mere information og et overblik over Fanø-færgens sejltider her.

Fanø bilfærgen
Fanølinjen, som er en del af Molslinjen A/S, råder over tre færger – M/F Fenja, M/F Menja og E/F Grotte – der sejler i regelmæssig pendulfart mellem Esbjerg (Jylland) og Nordby på Fanø. Overfarten tager kun 12 minutter og forbinder fastlandet med øens unikke natur og charme.

Overfarten med bil kan være forbundet med længere ventetid, og vores tip er derfor: Parker bilen i Esbjerg tæt på færgeanlægget og besøg øen til fods eller med cyklen. Husk at være opmærksom på eventuel skiltning ved parkeringspladserne, da flere parkeringspladser i Esbjergs centrum har tidsmæssige begrænsninger eller kræver betaling.

Fra færgeanlægget på Fanø er der en bus, som kører på udvalgte tidspunkter. Køreplanen kan du hente her via Fanø Kommune.

Program: 42. internationale Kite Fliers Meeting Fanø 2026

Det 42. internationale Kite Fliers Meeting Fanø afholdes fra den 18.–21. juni 2026 – traditionen tro fra torsdag til søndag. Flyveområdet strækker sig fra Rindby Strand til nord for Fanø Bad; buggykørere henvises til stranden syd for Rindby i windsurfområdet. Der er givet højdetilladelse op til 250 meter fra den 13.–27. juni 2026 i tidsrummet kl. 5.00–22.00.

Onsdag den 17. juni 2026 – Optakt på Rindby Strand

  • Kl. 11.00–14.00 – 11. VM i unbrakonøglekast på Rindby Strand

  • Kl. 20.00 – Mega Bol-drejning på Rindby Strand

Torsdag den 18. juni 2026 – Officiel åbning

  • Kl. 14.00 – 1. int. Hoppelfisch-træf på Rindby Strand

  • Kl. 20.00 – Velkomstaften i Fanø Hallen, Stadionvej 13, Nordby

Fredag den 19. juni 2026 – Banner & Pinkland

  • Kl. 10.00 – Banner-træf på Rindby Strand

  • Kl. 11.00 – Pinkland-træf på Rindby Strand

Lørdag den 20. juni 2026 – Højdepunkter & slikregn

  • Kl. 11.00 – Cobra-/JAC-dragetræf mellem Fanø Bad og Rindby

  • Kl. 13.00 & 14.00 – Slik-/bolcheregn fra dragerne ved Fanø Bad

  • Kl. 14.00 – Drumbox-træf på Rindby Strand

  • Kl. 20.00 – Auktion i Fanø Hallen, Stadionvej 13, Nordby

Søndag den 21. juni 2026 – Finale i Sønderho

  • Kl. 14.00–17.00 – Vindmølledag i Sønderho

Bemærk: Dette er det foreløbige program for det 42. Fanø International Kite Fliers Meeting 2026. Ændringer, afvigelser eller aflysninger med kort varsel kan forekomme. Disse datoer og steder har vi researchet fra forskellige kilder – tjek for en sikkerheds skyld altid direkte hos arrangøren.

Ændringer eller fejl kan forekomme. Der vil altid være en risiko for, at de planlagte aktiviteter ikke kan finde sted eller bliver aflyst eller ændret med kort varsel. Tjek for en sikkerheds skyld altid efter direkte hos arrangøren.

Mark Dragefestival
Siden 2025 har Esmarks maskot „Mark“ også taget turen til vejrs: Til dragefestivalen på Fanø svæver den imponerende figur – cirka 10 meter lang, 4 meter bred og med en vægt på omkring 8 kilo – højt over stranden. Den spreder smil og begejstring hos både børn og voksne.
oliver-esmark-1.jpg

Mød forfatteren – Oliver Schell

Jeg blev i august 2016 en del af Esmark. Oprindelig kommer jeg fra Nordtyskland og har holdt sommerhusferie i Danmark i mange år. Inden jeg startede hos Esmark har jeg været ansat hos et andet udlejningsbureau og har samlet en del erfaringer indenfor sommerhusbranchen og i markedsføring af sommerhusferie. I Tyskland tog jeg en uddannelse indenfor sundhedsvæsnet, men allerede dengang startede min interesse for Online Medier, Online marketing, fotografering og for udvikling af turisme i Danmark.
Jeg tilbringer min fritid sammen med familien, gerne i naturen, hvor vi går lange ture og nyder de smukke landskab og vores brusende Vesterhav.

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  • Mathias siger:29. maj 2026 kl. 10:38

    I skriver i programmet, at festivalen foregår fra onsdag d. 18. lørdag d. 21. juni 2026, men d. 18. juni er en torsdag. Så hvornår er dragefestivalen egentlig? Er det fra onsdag d. 17. eller torsdag d. 18.?

    • Esmark siger:05. juni 2026 kl. 14:12

      Hej Mathias, Tak fordi du gør os opmærksom på det – du har helt ret. 🙏 Det var ugedagene, der var skrevet forkert hos os, mens selve datoerne passer. Festivalen afholdes officielt fra torsdag d. 18. til søndag d. 21. juni 2026. Så det er altså torsdag d. 18., festivalen starter – ikke onsdag. Vi har netop opdateret siden med det aktuelle program, som vi har kunnet finde frem til. Vær dog opmærksom på, at programmet endnu ikke er endeligt bekræftet af arrangøren, så der kan komme ændringer. For helt opdaterede oplysninger anbefaler vi at tjekke direkte hos arrangøren. En lille ekstra ting: Mange drageentusiaster ankommer allerede ugen op til festivalen for at flyve, så der er masser af liv på stranden – også inden den officielle åbning. 🪁 Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål! Mange hilsner Oliver /Team Esmark