Familievenlig ferie i Danmark
Når du tager på ferie med børn, hvad enten det er dine børn, børnebørn eller oldebørn, så handler det om at glæde de små med sjove aktiviteter og masser af nærvær. For glade børn giver som bekendt glade voksne.
Her får du vores opskrift på en familievenlig ferie i Danmark:
1. Find et sommerhus med egen legeplads
Der er ingen grund til at stresse rundt og tage på heldagsudflugt hver eneste dag i ferien. Ferie handler jo grundlæggende om at slappe af, også for børnene.
Vi voksne kan have en tendens til at synes, at der skal et besøg hos en større attraktion til, før det er ’godt nok’, men vi glemmer helt, hvilke fantastiske minder man som barn kan få på legepladsen.
Så vælg et af vores mange huse med sandkasse, gynge, trampolin eller rutsjebane lige her, når du bestiller jeres næste ferie. På den måde sikrer du også dig selv en afslappet formiddag på solsengen med en god bog, mens børnene leger med hinanden.
2 Lokalisér de børnevenlige bademuligheder i nærheden
De fleste børn elsker vandpjaskeri og samtidig med at de har en fest i det våde element, bliver de også trætte på den dér helt fantastiske måde, der garanterer en tidlig sengetid for de små og en rolig aften til dig, hvor du kan nyde voksent selskab og hyggesnak – uden afbrydelser og larm.
Så lige meget om I holder ferie om sommeren eller vinteren, bør du undersøge, hvor I finder de bedste børnevenlige bademuligheder i nærheden af sommerhuset. Nedenfor får du vores anbefalinger til en børne- og familievenlig badedag.
Udendørs badedag ved fjord, sø eller hav
Ringkøbing Fjord er ideel til en badedag med små børn. Her er lavt og roligt vand flere hundrede meter ud fra kysten, så det med kun at gå ud til navlen er let nok. Bunden er samtidig fin og uden særligt mange sten.
Adgangen til Ringkøbing Fjord er dog begrænset, så man skal vide, hvor man skal køre hen. De bedste steder at bade i fjorden er ved surfskolerne WestWind i Hvide Sande, Årgab og på Bork Havn samt ved Skaven Strand. Her finder I også både toiletfaciliteter og mulighed for at købe en is, hvis behovet opstår.
Skavenmose Sø ved Græmvej i Vester Husby er en rigtig lille perle. Det er en lang køretur ud af grusvejen Græmvej, men turen lønner sig, når man kort før Vesterhavet kører til højre ind i en nåleskov.
Herinde gemmer sig den idylliske Skavenmose Sø, en lav sø (ca. 1 meter dyb, hvor den er dybest) med en lille strandbred og et bålsted med grillrist til fri afbenyttelse. Der er også en lille toiletbygning, omend en af de mindre moderne slags. Omkranset af nåletræerne er denne skønne plet ofte vindstille eller i hvert fald mere læfuld end stranden ved Vesterhavet ;o)
Men Vesterhavet er nu altså fantastisk og en stor attraktion i sig selv. Og lejer du sommerhus hos Esmark, har du aldrig langt fra sommerhuset til stranden. Men hvor er det så mest familievenligt at bade ved havet?
Et godt bud er de strande, hvor livredderne holder et vågent øje med badegæsterne om sommeren:
Søndervig Strand
Hvide Sande Sydstrand
Henne Strand
Vejers Strand
Blåvand Strand
Ved disse strande kan I nemlig også nyde godt af nærliggende toiletfaciliteter, isboder og frokostrestauranter – og på Vejers strand kan I endda køre bilen helt ned på stranden, så de små ben ikke behøver tage turen op over klitterne. Hos Respekt for vand finder du i øvrigt altid en opdateret oversigt over strande med livreddere.
Indendørs badedag med garanti for ’badevejr’
Hvis den udendørs vandtemperatur er lidt for frisk til en dukkert i Vesterhavet, byder Vestkysten på masser af indendørs bademuligheder med garanti for ’godt vejr’ og varmt badevand. Blandt andet her:
Du kan selvfølgelig også glæde familiens vandhunde ved at booke et af vores mange skønne poolsommerhuse, som du finder lige her. Så er der nemlig ‘fri entré’ hele ferien ;o)
3 Tjek, hvor de små kan finde nye legekammerater
Gode relationer til andre mennesker er vitale for menneskers trivsel og udvikling, det gælder både for børn og voksne. Og så er det jo heldigt, at børn er utroligt gode til at finde nye venner gennem leg.
Benyt derfor ferien til at pakke iPad’en væk og tage børnene med på legepladsen. Måske får du selv lov til at lege med, men ellers kan du jo nyde en velfortjent pause til at nyde en god kop kaffe – og hvem ved, måske falder du selv i snak med nye mennesker? Her er i hvert fald et par anbefalinger til populære legepladser på Vestkysten:
Populære indendørs legepladser
Hos Beach Bowl i Søndervig finder I et stort klatre-legeland oppe under loftet i bowlingcentret. Her kan børnene få timer til at gå og du har god mulighed for at holde øje med legen samtidig med at du tager en kop kaffe. Og har I ældre børn med, er der også underholdningsmuligheder til dem, f.eks. airhockey eller billard.
Bork Legeland er et andet yndet udflugtsmål, når vejret ikke er til at brænde energien af udenfor. Her finder I et 2500 m2 stort indendørs legeland med aktiviteter for hele familien. I kan selv medbringe en picnickurv, men ellers er der også mulighed for køb af mad og drikke i legelandets café.
Populære udendørs legepladser
Ved Lyngvig Fyr i Nr. Lyngvig står en meget populær naturlegeplads klar til at byde hele familien op til leg. Og når der bliver brug for ny energi, kan I slå jer ned ved borde og bænke og spise jeres medbragte mad – eller måske en forfriskning fra caféen i den gamle fyrmesterbolig, der også huser en skøn butik.
Dem, der har ben til det, bør naturligvis også betale entreen til en tur op ad de 228 trin til fyrtårnets top, hvor I vil tabe pusten (hvis trapperne da ikke har klaret det for jer på vejen op) over den helt fantastiske udsigt over Vesterhavet, heden og Ringkøbing Fjord.
Holder I ferie nær Blåvand, så skal I naturligvis en tur til Danmarks vestligste punkt ved Blåvandshuk Fyr i stedet og på vejen dertil kan I bruge et par hyggelige timer på den skønne legeplads, der ligger på venstre hånd lige når I kommer ind i byen.
Som du kan se, behøver en vellykket og afslappet familieferie i Danmark hverken være dyr eller fuld af stressende udflugter. Så du kan roligt tage et kig på alle vores børnevenlige sommerhuse med legeredskaber i haven lige her.
Er dine børn ovre den alder, hvor gyngestativet er helt fantastisk, kan du i stedet finde et af vores mange sommerhuse med aktivitetsrum her.
Find sommerhus