Hold en uforglemmelig sommerferie i Danmark

Står årets sommerferie på sommer i Danmark? Danmark byder på skønne sommerferieoplevelser i lange baner og mange fantastiske ferieområder, der uden tvivl vil kunne danne rammerne om en hyggelig og dejlig sommerferie. Hos Esmark kan du finde masser af inspiration til din kommende sommerferie i Danmark.
Besøg de idylliske danske øer i din sommerferie
Den danske sommercharme stråler for alvor igennem på de danske småøer, og derfor er det helt oplagt at bruge noget af din sommerferie i Danmark på at udforske en eller flere af de skønne ø-perler.
Bornholm er en evig klassiker, og som Danmarks eneste klippeø er naturen noget helt særligt her. Men Bornholm har også masser af charme med hyggelige byer, der byder lokale specialiteter, spændende specialbutikker med lokalt kunsthåndværk og forskellige aktiviteter. Og så er Bornholm naturligvis også garant for de mange solskinstimer.
Det er dog langt fra kun Bornholm, der stråler i den danske sommer. Øer som Samsø, Læsø og Anholt kan hver især noget helt særligt og viser den danske natur og sommeridyl fra sin bedste side af. Du kan også tage turen til Fanø eller Rømø og opleve alt det bedste af ægte vadehavsnatur med brede, vidtstrakte strande, levende klitlandskaber og mangfoldige dyreliv. Uanset hvilken af de danske småøer, du lægger din vej forbi på sommerferien i Danmark, er det svært at ikke blive helt forelsket.
Tag en familien med i sommerland
Har I mindre børn i familien, eller I selv rigtige legebørn? Så er en tur i et af de forskellige sommerlande og forlystelsesparker rundt omkring i Danmark helt oplagt. Besøg eksempelvis Djurs Sommerland ved Nimtofte på Djursland, der med sine mere end 60 forskellige forlystelser fordelt over 10 eventyrlige temalande også er Nordens største forlystelsespark. Her er en masse for både de helt små og for de adrenalinsøgende voksne legebørn.
Holder du sommerferie i Jylland, kan det også være en mulighed at besøge Fårup Sommerland i Nordjylland, hvor der bestemt også er en masse sjove forlystelser og aktiviteter for hele familien samt nogle af Europas bedste rutsjebaner. Eller hvad med en dag i Legoland ved Billund, hvor I kan opleve, hvordan LEGO-universet i den grad bliver bragt til live og prøve forskellige sjove forlystelser for både store og små?
Foregår ferien på Sjælland, kan I også slå jer løs i det familievenlige Sommerland Sjælland eller det skøre BonBon-land. Uanset destination er der mange muligheder for sjov og leg i sommerferien med en tur i sommerland.
Aktiv sommerferie i Danmark blandt den smukke natur
Den danske natur er helt fantastisk, især om sommeren. Er du vild med oplevelser i naturen, byder det danske sommerland på et væld af muligheder for at holde en aktiv ferie i smukke omgivelser. Brug eksempelvis en dag i sommerferien på at besøge nogle af Danmarks smukke naturparker såsom Nationalpark Vadehavet eller Mols Bjerge, hvor du kan vandre eller cykle, tage på fugleture og ellers blot nyde den fantastiske og varierede natur, som Danmark rent faktisk har at byde på.
Den behøver dog ikke nødvendigvis at stå på vandring eller cykling, hvis du vil holde en aktiv sommerferie i Danmark. Der er for eksempel også god mulighed flere steder i landet for at opleve den danske natur til hest og ride gennem de flotte landskaber. Du kan også holde en lidt anderledes ferie i Danmark og prøve kræfter med surfing eller windsurfing i blandt andet Cold Hawaii ved Klitmøller i Nordjylland eller noget så specielt som kite-buggy, hvor betingelserne især er gode på de brede strande ved Vester- og Vadehavet.

Hold sommerferie ved Vesterhavet
Vesterhavet er en yndet feriedestination for mange, både danskere og udlændinge. Hele vejen fra Rømø til Skagen finder du flot natur samt masser af interessante og sjove aktiviteter for dig og din familie. Samtidig finder du nogle af de bedste badestrande i Danmark, hvor der er gode muligheder for at lege og slappe af på stranden eller plaske rundt i det dejlige badevand. Især badestrandene omkring Søndervig, Henne Strand, Nr. Lyngvig, Hvidbjerg og Hvide Sande er helt fantastiske og yderst populære for både børnefamilier og andre badegæster.
Den jyske vestkyst byder dog på meget mere end en underskøn natur og ægte strandferie. Her er nemlig mange flere interessante oplevelser og aktiviteter for enhver. Besøg eksempelvis populære attraktioner som Rubjerg Knude Fyr eller Lyngvig Fyr, der begge skuer ud over den barske vesterhavsnatur.
Er du vild med historie, kan du også få en på opleveren hos lokale historiske museer såsom Tirpitz ved Blåvand eller Ringkøbing Museum. Du kan også tage på en enestående tidsrejse tilbage til vikingetiden hos Bork Vikingehavn og Ribe Vikingecenter og få et unikt indblik i datidens kultur og livsstil. Ligeledes har den danske vestkyst også flere spændende kunstmuseer med en skøn blanding af værker fra lokale og velkendte kunstnere. Der er bestemt mange steder langs Vesterhavet, der uden tvivl er et besøg værd.
Find dit sommerhus til sommerferien hos Esmark
Mangler du en hyggelig feriebolig til din sommerferie i Danmark? Hos Esmark udlejer vi adskillige skønne sommerhuse og ferieboliger langs Vesterhavet med noget for enhver smag og behov. Hvad end du søger et sommerhus tæt ved vandet, et sommerhus nær populære badebyer eller et stort sommerhus med plads til hele flokken og mere til, har vi altid et stort udvalg af indbydende ferieboliger nær vestkysten, der matcher netop jeres ønsker og krav.
Siden 1965 har vi stået for lokal sommerhusudlejning ved den danske vestkyst med lokalkontorer i de populære sommerhusområder. Det betyder også, at vi om nogen kender en del til lokalområdet, så hvis du mangler inspiration til gode aktiviteter eller oplevelser på ferien, er du altid velkommen til at kigge forbi. Vi går op i den gode service og giver dig flere skønne fordele, når du lejer et sommerhus gennem os. Dermed kan du trygt læne dig godt tilbage og nyde en fantastisk sommerferie i Danmark i sommerhus.
Find sommerhus