Hvem skal sove i fyrtårnet?

Pressemeddelelse 4. juni 2018

Feriehusene ved Danmarks vestvendte vandkant er et af de helt store trækplastre for den danske turisme og feriegæsterne elsker de store naturoplevelser. Derfor sætter Esmark Feriehusudlejning en sjælden oplevelse på højkant: Vind en overnatning i Lyngvig Fyr med panoramaudsigt til solen, havet, fjorden og den blomstrende lyng.

Sov i fyret og se sol og vand fra fuglens perspektiv 53 meter over havoverfladen. Turister bliver tiltrukket af store naturoplevelser. Derfor forventer Thomas Sørensen, salgs- og marketingdirektør hos Esmark Feriehusudlejning, at mange hen over sommeren vil deltage i lodtrækningen om en overnatning i Lyngvig Fyr, hvor der fra fyrets top er udsigt til vand hele vejen rundt – både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

100.000 kr. til en god sag

Da Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum sidste år bortauktionerede en overnatning i Lyngvig Fyr til fordel for Landsindsamlingen, havde man på museet ikke drømt om, at overnatningen skulle indbringe 100.000 kr. ved hammerslag.

”Vi bød de 100.000 kr. for en overnatning i fyret, fordi vi gerne støtter en god sag. Oveni kan vi glæde et heldigt par med den unikke oplevelse, det er at sove i fyret og opleve solen og lyset ved både solnedgang og solopgang. Hermed kombinerer vi et godt formål med en stor oplevelse for to og får fokus rettet på Danmarks Vestkyst, som byder på så mange fantastiske naturoplevelser,” siger Thomas Sørensen.

Forkælelse for to – oveni

Plakater bliver hængt op langt vestkysten, flyers bliver delt ud og alle kan frem til 31. juli melde sig som interesserede i en overnatning 228 trin oppe i fyrtårnets top. Det sker på Esmarks blog:  https://esmark.dk/blog/ og på Facebooksiden: https://www.facebook.com/esmark.dk/

Det heldige par kan glæde sig til den sjældne overnatning i fyret en sommerdag i uge 37.

Med til gevinsten hører også en eksklusiv forkælelsespakke for parret, som Esmark er gået sammen med andre sponsorer om: Ringkøbing-Skjern Museum, Kommandobroen, Vestkystens Gårdbutik og Ejvinds Bageri.

”Overnatningen skulle ikke stå alene, når vi har så mange andre gode ting at byde på her på Vestkysten. Vi har tilføjet et oplevelseskort til Ringkøbing-Skjern Museum, middag på Kommandobroen, specialiteter fra Vestkystens Gårdbutik samt morgenmadsbuffet hos Ejvinds Bageri,” forsætter Thomas Sørensen.

Flere turister

Esmark forventer, at mange har lyst til at vinde den flotte ’Vestkystpakke’ – ikke mindst de mange tyske turister, der gæster Vestkysten. Sidste år stod tyskerne alene for næsten 20 mio. overnatninger i Danmark[1], et tal, der forventes at stige for år 2018. Og på Vestkysten står tyskerne for 2/3 af alle overnatninger i udlejningsbureauernes feriehuse. Mange danske feriegæster forventes også at deltage og der vil givet også være flot opbakning fra de lokale beboere, fordi oplevelsen er så unik.

”Her er mulighed for en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi vil gerne sprede budskabet om den smukke natur, vi har her ved Vestkysten, og det er denne konkurrence med til,” siger Thomas Sørensen.

Fakta om Esmark

Esmark er Danmarks 4. største sommerhusudlejningsbureau og har kontorer langs Vestkysten i Søndervig, Bjerregård, Houstrup, Henne Strand, Vejers Strand og Blåvand. Esmark har over 60 ansatte og har eksisteret siden 1965. I dag tilbyder Esmark over 2.100 private feriehuse – fra det helt enkle sommerhus til luksusferiehuset med pool, udendørsspa og dampbad. Esmark er et dansk sommerhusudlejningsbureau med et godt og solidt fundament i den vestjyske muld.

Fakta om konkurrencen

Konkurrencen kører fra den 30. maj 2018 til den 31. juli 2018 kl. 23:59 og deltagelsen kan ske på Esmarks blog https://esmark.dk/blog/ og på deres facebookside https://www.facebook.com/esmark.dk/.

Læs mere om Lyngvig Fyr: http://www.levendehistorie.dk/Lyngvigfyr

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Thomas Sørensen, salgsdirektør og medejer af Esmark, tlf.: 51 84 43 88,
mail:
thomas@esmark.dk

For billeder i større opløsning kontakt Sara Hernes på sara@esmark.dk

[1] Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervslivets-sektorer/turisme/feriehuse

Kategorier Presse

Mød forfatteren -

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Cvr: 26257409

Persondata- og cookiepolitikSitemap
Søger...