
Ved du, hvad der skal til for at levere nærværende kundeservice?
Så bliv ferierådgiver hos Esmark Feriehusudlejning. Her byder gode kolleger velkommen til en farverig hverdag spækket med nye udfordringer, hvor du kan udvide dine kompetencer gennem sparring og kurser.
Velkommen til Rømø
Fra det øjeblik, du træder gennem dørene til vores kontor, mærker du feriestemningen og sammenholdet. Esmark Rømø består af et hold på 9 faste medarbejdere, der hver dag samarbejder om at servicere vores gæster og give dem gode oplevelser med hjem fra deres ferie.
Vi har ansvaret for ferieboligerne og husejerne i vores lokalområde, men som en del af Esmark, indgår vi også i et større fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs af lokationer.
Du giver gæster og husejere service i særklasse
Som ferierådgiver kan du se frem til en hverdag på kontoret, hvor du servicerer gæster og husejere, når de henvender sig enten via telefon og e-mail eller på kontoret. Du deler derfor din tid mellem skranken og skrivebordet. Helt konkret skal du:
tage imod gæster når de ankommer og sikre, at de får en optimal start på ferien, får nøglerne til deres feriebolig, intro til området, hjælp til spørgsmål etc.
sørge for, at husejerne får hjælp fx til gennemgang af huse, afregning, skader eller lignende
håndtere ordrebehandlinger og indkøb.
Du kommer også til at løse forskellige ad hoc-opgaver. Alt efter dine kompetencer kan du fx hjælpe med udarbejdelse af plantegninger, forfatte beskrivelser af huse, oversætte tekster til tysk, behandle indkomne spørgeskemasvar m.m.
En fleksibel hverdag
Du får en fast vagtplan på 37 timer om ugen. Du kommer til at arbejde hver anden weekend og på enkelte helligdage, som du selvfølgelig får tillæg for. Det giver dig mulighed for at få en kortere arbejdsuge, det kunne fx være en ugentlig fridag.
Smilende, serviceminded og god til mennesker
Vi er åbne for din baggrund, men det er vigtigt, at du er udadvendt, kan lide at arbejde med mennesker og trives i en hverdag, hvor du får en bred berøringsflade.
Derudover forestiller vi os, at du:
er god til kundeservice – har du erfaring fra en lignende stilling, er det et plus, men ikke et krav
har gode kommunikationsevner og forstår dig på kulturforskelle
taler flydende dansk og kan begå dig på tysk.
har flair for IT og interesse for at skabe content til sociale medier
Opstart: 1. september eller efter aftale.
Kom godt fra start og bliv en ægte esmakker
Vi kalder os for esmakkere, og det gør vi, fordi vi har et rigtig godt fællesskab i virksomheden. Vi har fokus på kerneopgaven og løser den sammen. Derfor søger vi også for, at du kommer godt fra start og bliver sat godt ind i opgaver og organisation.
Samtidig er vi klar til at investere i dig, så du får mulighed for at deltage i relevante kurser, både eksterne og interne. Og så får du morgenmad og frokostordning, pensionsordning, sundhedssikring og fitnessordning.
Lyder det som noget for dig? Så send ansøgning, CV og relevante bilag til job@esmark.dk hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte bureauchef Michaela Rossen 69 15 96 35.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på job@esmark.dk.