Lej luksussommerhuse i Jylland
Kunne du tænke dig at bo i komfortable omgivelser og nyde ren luksus? Lej et eksklusivt sommerhus ved Vestkysten gennem Esmark. Vi har et stort udvalg af luksussommerhuse til leje – fra Rømø, Fanø og Blåvand i syd til Søndervig og Thorsminde i nord. Find de bedste sommerhuse her, og forkæl dig selv, din partner, familie eller venner.

Vores udlejning af luksussommerhuse i Jylland giver dig rig mulighed for at holde ferie i fantastiske omgivelser. Du kan blandt andet nyde lækre og moderne faciliteter som sauna, indendørs pool, udendørs spa, legeplads i haven og trampolin. Alt imens du er omgivet af skøn natur. Vores luksussommerhuse lever op til de ønsker, du måtte have, uanset hvilken slags luksus du er til.
Har du brug for at låne en barneseng eller leje en trækvogn, har vi et bredt udvalg af låne- og lejeudstyr. Det er heller ikke svært at finde et godt sommerhus hos os, som tillader et eller flere husdyr. Klik blot på de enkelte sommerhuse for at se, om du må have hunden med.
Få tips til gode og lange gåture med hunden på Vestkysten.
Nedenfor finder du eksklusive sommerhuse ved Vestkysten i alle størrelser og priskategorier. De er både praktisk indrettet, energivenlige og moderne. Der er ingen grund til at rejse uden for Danmarks grænser, når du kan få al den luksus, du måtte ønske dig i vores sommerhuse, hvad enten du ønsker at være af sted i en enkelt uge eller mere.
De perfekte rammer for luksus og afslapning
Vestkysten emmer af havets brusen, bølgende klitter og brede sandstrande. Her får du masser af naturoplevelser og fantastisk kultur. Et ophold ved Vestkysten lægger op til, at du kan tage på lange gå- eller cykelture, få et forfriskende skyl i havet og en pause fra hverdagens stress og jag. Lyder det ikke fristende? Så book et luksussommerhus med det samme hos Esmark.
Vi har samlet over 200 af de bedste femstjernede sommerhuse ved Vestkysten. For dig betyder det gode muligheder for at finde et sommerhus med luksuriøse detaljer, der lever op til dine krav. Du kan vælge sommerhuse med havudsigt, være i første klitrække tæt på vandet eller have smuk natur lige uden for vinduet.
Læs mere om vores forskellige områder her.

Et luksussommerhus med pool er ideelt for børn
Med et lejet luksussommerhus med indendørs eller udendørs pool, er der garanti for sjov og ballade for de mindste og ren afslapning for de voksne. Vandtemperaturen i en indendørs pool ligger typisk på 24-28 grader. Her er du helt fri for andre gæster, så du selv kan få den bedste liggeplads om poolen. Nyd i stedet ferien med din familie og venner med jeres egen private pool.
Særligt hvis du har små børn, der gerne vil bade, er poolen ideel, fordi Vesterhavet ikke tilbyder de mest børnevenlige strande. Vesterhavet kan nemlig have store bølger og stærk understrøm, selv på en varm sommerdag.
Læs og følg de enkelte baderegler her og undgå ulykker.
At leje et sommerhus med pool behøver heller ikke koste hele feriebudgettet. Særligt i højsæsonen er et luksus-sommerhus med egen pool helt klart pengene værd. Du kan også vælge et energibesparende sommerhus eller trække termotæppet hen over swimmingpoolen, når du ikke bruger den. På den måde sparer du på energiforbruget. Strøm-, vand- og andet energiforbrug betaler du nemlig ud over lejen, med mindre andet er angivet.
Rengøring: Hvordan er hygiejnen i sommerhusene?
Hygiejnen er altid i orden, når du lejer et sommerhus hos Esmark. Alle feriehuse bliver grundigt rengjort og kontrolleret, inden du træder ind. En af de vigtigste forudsætninger for at få en god start på din ferie kræver et rent og pænt feriehus. Det finder du hos Esmark.
Som gæst kan du selv vælge, om du vil stå for rengøringen på afrejsedagen, eller om du ønsker, at vi klarer det for dig. Vi anbefaler selvfølgelig en af vores mange dejlige feriehuse, hvor slutrengøringen er inkluderet helt gratis – så kan du slappe af og nyde ferien til allersidste øjeblik. Har du hund med på ferien, skal du dog selv sørge for at fjerne hundehår, inden du rejser hjem. Dette gælder også, selvom du har bestilt slutrengøring eller har det inkluderet i lejen.
Alle pools og spabade bliver også rengjort og kontrolleret. Det sker hver uge af vores kyndige teknikere. Under besøget analyserer, kontrollerer og justerer vi vandets klor- og pH-værdi. Derfor er vandkvaliteten altid i top, når du lejer et luksussommerhus med pool eller spa hos os. Selvom vand er sjovt, er det vigtigt at følge de generelle baderåd. Læs derfor altid de enkelte baderegler, som I kan finde i sommerhuset.

8 sjove aktiviteter for både børn og voksne på sommerhusturen
Vælg et sommerhus, der bedst muligt dækker dine behov for aktiviteter. Så behøver du ikke bekymre dig om at kede dig. I vores udvalg af skønne feriehuse er der nemlig mulighed for sjove aktiviteter og gode oplevelser – uanset årstiden. Om du er barn eller voksen, er på ferie med din partner, familie eller dine venner, kan du tilrettelægge din helt egen dag.
Du kan for eksempel:
Tage en forfriskende dukkert i havet eller poolen
Gå langs klitter og strand
Cykle langs Vesterhavet på afmærkede cykelruter
Finde rav, sten eller muslinger
Spille bordfodbold, billard eller pool
Besøge Lalandia eller Legoland med rabat
Prøve lystfiskeri eller en lokal put & take
Læse bøger foran pejsen eller spille sjove brætspil
De aktiviteter, du kan lave, afhænger naturligvis af sommerhuset og området. Har du lejet et sommerhus med sauna eller spa? Efter en lang dag kan et boblebad løsne op for spændinger og stress. Nyd aftenen med et glas vin eller en øl, mens børnene får en kold sodavand eller varm kakao.
Få overblik over Vestkystens mange aktiviteter for både børn og voksne her.
Find og book dit luksussommerhus
Find sommerhus
Lej et luksussommerhus hos erfarne Esmark
Hos Esmark sørger vi for, at du ikke skal bekymre dig om det praktiske. Gennem et overskueligt udvalg af eksklusive sommerhuse i Jylland kan du nemt klikke på kriterier, der gør et sommerhus perfekt for dig. Du slipper også for at betale depositum for forbrug hos os.
Med 60 års erfaring i sommerhusudlejning ved vi, hvad der skaber de bedste ferieoplevelser. Vores mål er altid at levere den højeste service, så du og din familie kan føle jer trygge og godt tilpas – uanset om det er første gang, I booker hos os, eller I er tilbagevendende gæster.
Læs flere af vores fordele her.
Har du spørgsmål om udlejning af sommerhus, et bestemt område eller brug for hjælp til at finde det helt rigtige luksussommerhus til jeres behov? Så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os – du kan ringe til os både før, under og efter ferien. For os er det vigtigt, at du og din familie føler jer trygge hele vejen.