Nær dit sommerhus ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord finder du Nymindegab Museum, der er et kulturhistorisk kunstmuseum og som byder dig og familien ind til hygge, kunst og gode historier. Når du går rundt på museet, kan du fordybe dig i fortællinger om dengang, de lokale ved det lille fiskerleje fik besøg af kunstmalere og muntre badegæster.
Tømrerens hus og savmøllen med arbejdende værksted danner et autentisk miljø og rammen om museets fantastiske placering lige i midten af Nymindegab-by.
Nymindegab Museum har desværre lukket ned fra 1. november 2022, men er klar til at byde jer velkommen fra d. 31. marts 2023. Vestkysten er dog spækket med en masse sjove aktiviteter, der kan bidrage til herlige og hyggelige stunder.
Sådan får du rabat hos Nymindegab Museum
Når du er gæst i et Esmark-feriehus, får du 20% rabat på dagsentrébilletten til Nymindegab Museum.
Ved ankomst til museet skal du fremvise din Esmark-feriehusnøgle for at tilgå rabatten, hvor den herefter fratrækkes entréprisen!
Gå på opdagelse i Kunstmalerens Nymindegab
Museets udstilling ’Kunstmalerens Nymindegab’ fortæller dig om dengang, kunstmaleren Laurits Tuxen kom til Æ Gaf i 1879. Hvis du ikke ved hvad ’Æ Gaf’ er? Så får du lige lidt ekstra information her, for Æ Gaf er ikke særlig udbredt, hvis ikke man er lokalkendt omkring Nymindegab. Navnet er den lokale vestjyske betegnelse for “gabet” eller “udløbet” som førhen løb fra Ringkøbing Fjord og ud i Vesterhavet lige her ved Nymindegab.
På museet får du opfattelsen af at kunsten og kulturhistorien smelter sammen. De mange spændende fortællinger giver malerierne et livligt touch, og med hjælp heraf beskriver de i fællesskab, kulturmødet mellem den lokale fiskerbefolkning og storbyens malere og badegæster.

Få højt til loftet på Friland
Tag jeres digitale historiefortæller med udenfor, og lyt til historier om livet i området. I kan gå på opdagelse i historien og slippe legen fri – der er højt til loftet og så hyggelige kroge.
Med historiefortælleren i hånden kan I blive klogere på tømrer Larsen savmølle og de fladbundede lokale både, som også kaldes gafprammene. Du kan høre mere om badegæsternes feriedage, de nedgravede køkkenhaver og hvis du er heldig, kan du blive budt indenfor i det lille esehus.

Køb et ferieminde med hjem
Skal du have et sødt ferieminde med hjem, fra en fantastisk ferie ved Vesterhavet, skal du besøge museets forhal, som er indrettet som en inspirerende butik med en masse spændende varer. Du kan blandt andet få fingrene i spiselige specialiteter, legetøj, ravsmykker og glasnips, bøger, postkort og plakater.
Er sulten ved at melde sig, så kan du nyde din medbragte madpakke ved museets udendørs bordbænkesæt. I museets café kan du købe en varm kop kaffe og en kold sodavand og øl.
Nymindegab Museum
Adresse
Nymindegab Museum
Vesterhavsvej 294
6830 Nr. Nebel
Hjemmeside
Nymindegab-museum.dk

Hvad er Nymindegab Museum?
Nymindegab Museum er et kulturhistorisk Museum, der ønsker at fortælle dig om dengang, de lokale ved det lille fiskerleje fik besøg af kunstmalere og muntre badegæster.
Hvad kan jeg opleve i Nymindegab Museum?
Hos Nymindegab Museum kan du fordybe dig i udstillingen ’Kunstmalerens Nymindegab’, her kommer du tæt på kunstmaleren Laurits Tuxen, der kom til Nymindegab eller Æ Gaf i 1849. Udenfor kan lytte til historier om livet i området, blive klogere på savmøllen og komme indenfor i det lille esehus.
Hvor ligger Nymindegab Museum?
Nymindegab Museum ligger i den sydlige ende af klittangen Holmsland Klit, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. I finder Nymindegab Museum i midten af byen, hvor tømrerens hus og savmøllen skaber et autentisk miljø om museet.
Hvilke sommerhusområder ligger nær Nymindegab Museum?
De sommerhusområder der ligger nær Nymindegab Museum er Bjerregård (ca. 7 km), Houstrup (ca. 8 km) Bork Havn (ca. 9,1 km) og Skodbjerge (ca. 11 km).
Esmark udlejer mere end 1100 sommerhus i disse områder, så I har rig mulighed for at besøge museet, når du holder ferie, hos os, i et sommerhus på vestkysten.