Hvis der er en fodboldspiller gemt i dig (eller i din familie) er Soccer World i Outrup det perfekte udflugtsmål. Det er en dag med sjove og udfordrende aktiviteter i fodboldens verden. Du kan boltre dig på 40.000 kvm – så der er rigelig med plads til hele familien i alle aldre.
Sådan får du rabat på Soccer World
Som gæster i et Esmark-feriehus får I 20% rabat på entréen og eventuelle tilkøbspakker hos Soccer World i Outrup.
For at få rabatten skal I fremvise jeres Esmark-feriehusnøgle ved indgangen.
HUSK: Hvis I ønsker at prøve en aktivitet fra tilkøbspakkerne (DM-, EM- eller VM-pakken), skal I bestille disse på forhånd direkte hos Soccer World per e-mail eller telefon.
Konkurrér med familien
Sæt konkurrencen i gang med familien på en 18 hullers fodboldgolfbane eller ved fartmåler – og få fastslået hvem der en gang for alle sparker hårdest. I kan sagtens få tiden til at gå. I kan også få prøvet jeres finter af på Panna banerne, eller spille fodbold på kunstgræsbanen.

Standard entré (kræver ikke forudbestilling)
Med til den almindelige entré (som ikke kræver forudbestilling) hører Soccer Worlds 18 hullers fodboldgolfbane, fartmåleren, pannabanen og kunstgræsbanen.

Pakker (kræver forudbestilling)
Der er 3 valgfrie pakker i forskellige prisklasser, hvor entréen er inkluderet i prisen. I kan vælge DM-pakken, hvor man kan spille 30 minutter med promillebriller. I kan også tilkøbe EM-pakken, som indeholder 1 times Bubble Football eller Human Football. Til sidst er der VM-pakken, som giver adgang til 1 times Bubble Football, 1 times Human Football, 30 minutters spil med promillebriller og minigolf.
Uanset om I vælger den almindelige entré eller en af pakkerne, får I som Esmark-gæster 20% rabat på prisen. Vær dog opmærksom på, at pakkerne skal tilkøbes på forhånd ved at kontakte Soccer World telefonisk eller via mail. Find Soccer Worlds kontaktinformationer her.

Pause fra fodbolden
Hvis I trænger til en pause fra fodbolden, kan I finde to legepladser med klatrebaner og en stor hoppepude. Det kunne jo også tænkes, at sulten melder sig, og så er det heldigvis sådan, at I gerne må medbringe mad og drikkevarer til parken. Madpakkerne kan nydes ved et af parkens mange bordbænkesæt, og ellers kan I sætte jer ind i madpakkehuset.

Soccer World
Adresse
Soccer World
Nymindegabvej 200
6855 Outrup
Hjemmeside
soccerworld.dk

Hvad er Soccer World?
Soccer World er en park fyldt med fodboldaktiviteter, så hvis du elsker at spille fodbold og gerne vil prøve det på andre måder, så er Soccer World det perfekte sted. Du kan tage hele familien med til en sjov og hyggelig dag i skønne omgivelser.
Hvad kan jeg opleve hos Soccer World?
Hos Soccer World kan du spille 18 hullers fodboldgolf sammen med familien, eller prøve kræfter med fartmåleren og finde ud af, hvor hårdt du sparker. Du kan også prøve deres tilkøbsaktiviteter af f.eks. Human Football, Pool Football og mange andre sjove aktiviteter.
Hvor ligger Soccer World?
Soccer World ligger på et 40.000 kvm stort areal i udkanten af Outrup nær Henne Strand. Du finder parken på adressen Nymindegabvej 200 i Outrup.
Hvilke sommerhusområder ligger tæt på Soccer World?
Soccer World ligger nær sommerhusområderne i Jegum (ca. 10 km), Henne Strand (ca. 13 km), Houstrup (ca. 15 km) og Grærup Strand (ca. 24 km), så I kan sagtens kombinere en sommerhusferie på Vestkysten med en tur ud til Soccer World.