Lys ferielejlighed nær Henne Golfklub og skov - hund tilladt
Hennebysvej 32Q, Henneby - Sommerhusnr.: 41938
Om huset
Den klassiske ferielejlighed har plads til 4 gæster og 1 hund, og den ligger tæt på skøn natur såsom Blåbjerg Klitplantage og Filsø. Ikke langt fra feriehuset ligger Henne Golfklub, så sommerhuset er også perfekt for golf-entusiaster.
Hyggelig indretning fordelt på to etager
Den 2-plane ferielejlighed på Hennebysvej 32Q byder i stueetagen på et lille bryggers med vaskemaskine, badeværelse med gulvvarme og ikke mindst køkken og stue i åben forbindelse. I det funktionelle køkken kan I tilberede nogle lækre måltider, som med fordel kan nydes ude i solen. Efterfølgende klarer boligens opvaskemaskine alt det praktiske, og I kan fortsat nyde de lune aftentimer på terrassen eller slænge jer i sofaen. Her kan I spille brætspil, læse en god bog eller I kan streame jeres yndlingsfilm via. ferielejlighedens Chromecast, mens popcornene popper færdige i mikroovnen.
Når timerne bliver sene, vil I oppe af trappen på sommerhusets første sal finde lejlighedens to rummelige soverum samt et fint lille toilet. Ligefrem i trappeopgangen vil I blive mødt at en skabsvæg, hvor I har mulighed for at gemme tasker og pakkenelliker væk. På venstre hånd finder I det første soveværelse, som er lyst og venligt indrettet med to enkeltsenge. På højre side finder I det andet værelse med en dobbeltseng, 180x200, og mere skabsplads – fra dette værelse er der også adgang til en skøn altan ud i nordvest.
Solrige stunder på balkonen og terrassen
På balkonen kan I sidde og nyde morgenkaffen med fuglesang i baggrunden eller se solen forsvinde i horisonten. Under balkonen findes en fin træterrasse, som er indhegnet og delvist overdækket. Fra stuen er der udgang til terrassen, hvor I finder sommerhusets gasgrill, hvor der kan laves de lækreste sommermenuer med gode bøffer og grillede majskolber.
På sommerhusets bagside findes en fin åben fliseterrasse, hvorfra det også er muligt at nyde solen. På denne måde har I mulighed for at nyde solens stråler flere timer i døgnet.
Ferie tæt på vestkysten
Ferielejligheden ligger tæt på golfbaner, Filsø og Blåbjerg Klitplantage, som er helt ideelt til gåture med hunden eller mountainbike.
I området findes der generelt mange flotte gå- og cykelruter langs det smukke vestjyske klitlandskab, og efter en kort cykeltur eller køretur på cirka 3 kilometer, står I ved stranden eller i byen Henne Strand. Vesterhavet er altid et besøg værd og ligeledes er Henne Strand, der byder på både shoppingsmuligheder, gode isværker og restauranter.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:77 / 200 m²
- Byggeår:2005
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GæstDanmark
5 ud af 5
Meget hyggelig lejlighed. Virkede som om at ejeren selv benytter det meget og dermed en mere personlig stil. Fik følelsen af at være velkommen i huset og at føle sig hjemme.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
1.408
1.408
1.408
Oplistet i: Områder Henneby Hennebysvej 32Q, 6854 Henne Strand