Ferie for 10 personer i charmerende landejendom i Mosevrå
Bordrupvej 3, Mosevrå - Sommerhusnr.: 51106
Om huset
I denne skønne landejendom på Bordrupvej 3 i Mosevrå kan op til 10 personer og 1 hund nyde en dejlig ferie i gode omgivelser. Feriehuset ligger på en 5000 m² stor plænegrund med udsigt til de omkringliggende marker. Her er hele 3 badeværelser, og til de aktive er der bordtennisbord, så I kan afholde sjove og udfordrende turneringer.
Charmerende 10-personers feriehus med bordtennis
Sommerhusets 240 m² er fordelt på 2 plan, hvoraf de 2 af værelserne, ét af badeværelserne samt den rummelige opholdsstue er placeret på 1. salen. I stuen er der brændeovn, så I kan samles til hyggelige stunder foran flammerne, mens I nyder hinandens selskab. Måske med et spil kort eller en god film? I feriehuset er der danske tv-kanaler.
Rummene på 1. sal er med loft til kip og fritlagte bjælker, der gør rummene særdeles indbydende og charmerende.
De resterende værelser, køkken og spisestue, et lille opholdsrum samt de 2 sidste badeværelser ligger i stueplan. Det moderne køkken er veludstyret, og her kan I samles om madlavningen, mens opvaskemaskinen efterfølgende klarer opvasken. I forlængelse af køkkenet ligger bryggerset, hvor I både finder vaskemaskine og tørretumbler. Desuden er der her god plads til opbevaring af sko og overtøj.
En god feriedag kan afsluttes med en sjov og spændende turnering i bordtennis, som I også har i feriehuset.
Udendørs leg og grillhygge
Den store plænegrund tilbyder aktiviteter for både store og små. For de yngste er der en gynge og en sandkasse til leg, mens resten af familien kan tilberede et lækkert måltid på grillen. Middagen kan I nyde sammen ved havemøblerne på den afskærmede terrasse med tilhørende orangeri.
Den rummelige grund byder også på rigelig plads til at lege med familiens firbenede ven – 1 hund er nemlig tilladt i feriehuset.
Ferie i Mosevrå nær Blåvand
Mosevrå ligger i et naturskønt område nær Blåvand og Vesterhavet, og det er et oplagt sted at nyde en afslappende ferie. For naturelskere er de omkringliggende plantager og skove som Kallesmærsk Hede og Ho Klitplantage perfekte til dejlige vandre- og cykelture i naturskønne omgivelser. En dagstur til Ribe Vikingecenter giver et fascinerende indblik i vikingernes verden gennem autentiske rekonstruktioner og spændende aktiviteter.
I Blåvand, et populært ferieområde, venter hyggelige caféer, spændende butikker og et bredt udvalg af restauranter.
- Soverum:5
- Bolig-/Grundareal:240 / 5000 m²
- Renoveret / Byggeår:2012 / 1926
Lokalkontor
Esmark Vejers
Telefon: +45 69 15 96 17
E-mail: vejers@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Vejers
Vejers Havvej 81
6853 Vejers Strand
Telefon: +45 69 15 96 17
Email: vejers@esmark.dk
5.708
5.708
5.708
Oplistet i: Områder Mosevrå Bordrupvej 3, 6840 Oksbøl