Om huset
Efter en kort færgetur fra Esbjerg venter jer her på Søstjernen 9 i Rindby på Fanø et hyggeligt og indbydende feriehus med plads til 4 personer. Det velholdte feriehus er delvist renoveret i 2021 og fremstår lyst og lækkert med en moderne indretning. Er I de heldige ejere af en hund, er denne også mere end velkommen her. Her kan I se frem til en afslappende ferie i hjertet af Fanø.
Fantastisk uderum med komfortable havemøbler og stort terrasseområde
Udeområdet i dette feriehus er blevet renoveret og redesignet i 2021. Den flotte terrasse, der både er åben og delvist overdækket, omkranser smukt feriehuset og indbyder til solrige dage med afslapning og frisk luft. I sommerhalvåret bliver feriehuset derved udvidet med et ekstra opholdsområde, da terrassen er udstyret med pæne havemøbler, liggestole og en grill, hvorfra I kan nyde aftensmad. Dertil kommer det nye friluftsanneks – et lille udhus, hvor I kan trække jer tilbage og nyde roen.
Det åbne grundstykke ligger smukt midt i feriehusområdet, og dine børn og hund kan her lege uhæmmet, alt imens I slapper af i solen med et koldt glas vin.
Lys og komfortabel indretning med et moderne strejf
Fordelt på de i alt 78 m2 får I her masser af plads til den lille familie. Det lyse opholdsrum indbyder til hyggestunder for hele familien, mens brændeovnen sørger for den rette feriestemning. Læn jer tilbage i de komfortable møbler og nyd hinandens selskab i brændeovnens skær, mens den beroligende knitren fylder rummet. Alternativt kan I benytte varmepumpen, der sørger for hurtig, effektiv og energibesparende opvarmning.
Køkkenet er veludstyret og råder også over en opvaskemaskine, så opvasken er hurtigt klaret. Derudover har I også en vaskemaskine. I sommerhuset er der et badeværelse med gulvvarme og 3 soverum, hvoraf 2 er med enkeltseng og det sidste med dobbeltseng. Sommerhuset er perfekt til den lille familie, der søger et afbræk fra den hektiske hverdag, hvor I kan føle jer hjemme og godt tilpas fra start til slut.
Fanø – ø-paradis midt i vadehavet
Øen Fanø er med sine blot 56 km2 en sand naturperle midt i vadehavet. Den lille ø nås efter en kort færgetur fra Esbjerg på blot 12 minutter. Færgen sejler på hverdage ca. hvert 20 minut, så I også har rig mulighed for at udforske fastlandet og Danmarks 5. største by, Esbjerg.
Fanø er et sandt paradis for naturelskere. Her får I brede, hvide sandstrande, store åbne vidder samt en stor klitplantage, der veksler mellem enge, småsøer og skov. For de mere actionglade er der et væld af udendørsaktiviteter for enhver. Stranden er et sandt mekka for sandsurfere, one-wheelere, drageflyvere mm., og med en cykel kommer I nemt øen rundt. Velkommen til Fanø – ø-ferie ud over det sædvanlige!
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:78 / 1390 m²
- Renoveret / Byggeår:2021 / 1974
Lokalkontor
Esmark Fanø
Telefon: +45 69 15 96 18
E-mail: fano@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Ulrike PlasterDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Det er et meget smukt og hyggeligt feriehus med et særligt flot opholds- og spiseområde med det åbne køkken. Dette rum er særligt flot og hyggeligt og meget godt udstyret. Soveværelserne og badeværelset er noget mindre og funktionelt indrettede. Vi følte os meget godt tilpas i huset.
Mario DöhringDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Top hus, gerne igen!
GæstDanmark
5 ud af 5
Flot, moderne og godt med plads. En lækker stor træ teresse med tilhørende aneks.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Skønt sommerhus, i roligt område. Meget stor og skøn terrasse.
Wolfgang KiankDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Frisk...kompakt..Lyst + venligt...
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Fanø
Kirkevejen 13C
6720 Fanø
Telefon: +45 69 15 96 18
Email: fano@esmark.dk
4.198
4.738
4.738
Oplistet i: Områder Rindby Søstjernen 9, 6720 Fanø