Hyggeligt, stråtækt sommerhus til 4 personer i Bjerregård
Arvidvej 19, Bjerregård - Sommerhusnr.: A1225
Om huset
Velkommen til det charmerende sommerhus på Arvidvej 19, hvor I kan hygge jer sammen, slippe hverdagens stress og glædes over ferielivets enkelthed. I vil befinde jer under 500 meter fra havet og kan således nyde vestkystens unikke natur med bølgebruset fra Vesterhavet som underlægningsmusik. Ideelt til den lille familie eller to par, som ønsker at holde ferie sammen.
Det gode ferieliv i sommerhuset på Arvidvej 19
Det charmerende sommerhus er opført i sten og strå, og den lyse og venlige indretning med de rustikke materialer byder straks velkommen indenfor. De synlige bjælker, hvidmalede lofter og fyldningsdøre tilfører et gedigent og tidstypisk indtryk. Der er et fint lysindfald i alle rum igennem de hvidmalede sprossevinduer. I stuen med klinker er en hyggelig spiseplads, hvor I kan spille kort eller et sjovt brætspil. Eller I kan slappe af i sofagruppen med en god bog eller se en film sammen. Alt i mens brændeovnen sætter prikken over i'et til feriestemningen. Sommerhuset har desuden varmepumpe.
Køkkenet er fuldt udstyret med service til, at I kan forkæle hinanden med lækre, hjemmelavede måltider. I badeværelset med gulvvarme behøver I ikke at frygte kolde tæer under tandbørstningen. De 2 soveværelser indeholder hver en dobbeltseng, hvor I kan hvile rigtig godt ud i den friske vesterhavsluft. Fra det ene soveværelse er der udgang til den sydvendte terrasse.
Nyd ferien på den sydvendte terrasse
Sommerhuset på den vestjyske klitgrund byder også på udendørs oplevelser. På den afskærmede terrasse mod syd kan i slappe af eller solbade i de komfortable havemøbler, ligesom I kan indtage dagens måltider herude. Tænd op i gasgrillen til aften og nyd et fælles grillmåltid, imens skyggerne bliver lange.
Med under 500 meter til havet er en vandretur langs stranden en oplagt mulighed for den dejligste afslutning på dagen. Måske en frisk dukkert, hvis vejret tillader det. Ellers er en solnedgang ved Vesterhavet altid en oplevelse.
Ferie med skønne Bjerregård som base
Bjerregård ligger på den smalle landtange imellem Nymindegab og Hvide Sande - midt i den vestjyske natur. Her er Vesterhavet til den ene side, og Ringkøbing Fjord til den anden, hvilket betyder, at der er adgang til mange forskellige slags vandsport. Lige fra kano til lystfiskeri og surfing vil I kunne finde flere steder. Desuden er der et fint stisystem til cykling eller vandreture.
Havnebyen Hvide Sande lokker med sine butikker, restauranter og caféer, hvis I skulle få lyst til at socialisere lidt mere. Nyd for eksempel en softice, imens I betragter sælerne i havnebassinet. Og køb fisk med hjem til aftensmaden, hvis I ikke fanger dem selv.
- Soverum:2
- Bolig-/Grundareal:80 / 1321 m²
- Renoveret / Byggeår:2019 / 1955
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
3.5 ud af 5
Hyggeligt hus til 4 personer. Fantastisk beliggenhed i anden række. Huset er meget kærligt indrettet med øje for detaljen.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Rent, tilstrækkeligt udstyret. Vaskemaskine, især ved længere ophold ønskelig. Bedre isolering til stuen.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Alt er i orden. Et skab til støvsuger og rengøringsmidler ville være godt. Ellers kunne vi godt lide det.
Wilfried WitteDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Huset i det hele er meget smukt, da det adskiller sig fra andre huse. Det er et charmerende hus med et stråtag. Det har en god opdeling, og størrelsen på rummene er tilstrækkelig til op til fire personer.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Det er et smukt hus, meget smagfuldt indrettet, men det mangler lidt praktisk komfort (f.eks. vaskemaskine). Men man føler sig meget godt tilpas her, og vi ville booke huset igen.
Swany WehrDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Sommerhuset var / er godt placeret for vores forhold, og alt hvad man har brug for, var / er til rådighed. De 80 kvadratmeter er tilstrækkelige for 4 personer og det var / er meget kærligt indrettet.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Hyggeligt sommerhus, kærligt indrettet i god uforstyrret beliggenhed.
Oliver RichterDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Hyggeligt sommerhus, meget roligt beliggende og ideelt til 2-4 personer. Alt nødvendigt for en afslappende ferie er til stede
Swantje FehlauDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Vi havde en meget dejlig ferie i dette velholdte og kærligt indrettede sommerhus. Udstyret er en blanding af meget høj kvalitet og Ikea, hvilket gør det meget hyggeligt, og vi følte os virkelig godt tilpas. Vaskemaskine og opvaskemaskine er ikke tilstede, hvilket ikke var et problem for os i en uges ferie, men ved et længere ophold, især med børn, ville det være rart at have disse bekvemmeligheder i huset.
Doris Munk HjorthmoseDanmark
4.5 ud af 5
Et enkelt og indbydende hus, meget hyggeligt og skøn atmosfære. Førstehåndsindtrykket med friske lys i stagerne, et nyt puslespil(samlet på 2 dage!!) indbydende soveværelser, vi kommer gerne igen når det bliver sommer.
Jan-Hendrik ArkenbergDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Hyggeligt stråtækt hus med enestående charme. Huset med 2 dobbeltsenge er indrettet med mange vinduer og lyse rum, ruminddelingen er ideel, da opholds- og soveområde er godt adskilt. (Dette er efter min mening også en fordel ved opvarmning om vinteren) Huset lader intet tilbage at ønske og inviterer med sin vindbeskyttede terrasse til ophold for at lytte til bølgernes brusen.
Agnes LohmannDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et vidunderligt, meget hyggeligt sommerhus med super udstyr. Man kan let holde ferie i 2 uger her. Der er alt, hvad man behøver.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Ikke nødvendigt for det er klasse!
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Det er det smukkeste feriehus, vi nogensinde har haft med afstand. Det er indrettet med meget kærlighed og smag.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
Et meget hyggeligt gammelt stråtagshus, moderne indrettet med kærlighed til detaljer.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
3.468
3.468
3.468
Oplistet i: Områder Bjerregård Arvidvej 19, 6960 Hvide Sande