Moderne og lyst feriehus med udesauna tæt på Vesterhavet
Tornbjerrevej 14, Haurvig - Sommerhusnr.: D3169
Om huset
Drømmer I om en afslappende ferie ved den jyske vestkyst? Dette smukke sommerhus på Tornbjerrevej 14 i Haurvig har alt, hvad I behøver for at skabe uforglemmelige minder. Et moderne sommerhus, bygget i 2025, med plads til 8 gæster samt 2 hunde. Udenfor er en sauna og Vesterhavet finder I blot 950 meter herfra. Det er muligt at oplade el-bil direkte ved feriehuset, medbring eget ladekabel.
Tornbjerrevej 14 - Afslapning og plads til familielivet i smukke omgivelser
På Tornbjerrevej 14 træder I indenfor i et lyst feriehus med plads til hele familien. Feriehusets samlingspunkt er det skønne rummelige køkkenalrum, som binder stue og køkken sammen. Indretning er holdt i rolige nuancer, her er masser af naturligt lys, og troldtekt sørger for en god akustik. Her kan I holde spilleaftener, slappe af og tilberede lækre retter i det veludstyrede køkken med opvaskemaskine.
Sommerhusets 8 sovepladser er fordelt på 4 bekvemmelige værelser, mens her også venter jer 2 fine badeværelser – naturligvis med gulvvarme. I sommerhuset finder I både vaskemaskine og tørretumbler, særligt praktisk med småbørn.
Overdækket terrasse med adgang til udesauna og udebruser
Fra alrummet er der adgang til det skønne udeareal. Her kan I nyde de solrige dage på den åbne terrasse eller tage en pause i skyggen, hvor terrassen er overdækket – havemøbler og liggestolene står klar til jer. De sene sommeraftener nydes på terrassen med lækker mad tilberedt på gasgrillen, og skal I forkæles lidt ekstra, kan I nyde varmen i udesaunaen – perfekt efter en lang gåtur ved Vesterhavet. Med udebruser kan I let skylle jer mellem saunasessioner eller skylle kroppen efter en afslappende dag ved havet. Udebruseren kan benyttes fra april til november.
Smuk natur og oplev hyggelige Hvide Sande
Sommerhusets beliggenhed er ideel for dig, der elsker natur og skønne oplevelser. Haurvig ligger smukt placeret mellem det brusende Vesterhav (950 m) og Ringkøbing Fjord, der også er en kort gåtur herfra. Området byder på smuk natur, og det er muligt at cykle gennem det kuperede landskab hele vejen fra Nymindegab til Søndervig.
En kort køretur mod nord på ca. 10 minutter fører jer til Hvide Sande, en livlig kystby med fiskeri, butikker, caféer, havnemiljø og hyggelig ferieatmosfære. Her kan du smage frisk fisk, handle lokalt eller tage på tur ud til slusen. Og ingen ferie i området er komplet uden et besøg ved det majestætiske Lyngvig Fyr. Fyret er et ikon i landskabet og belønner sine gæster med en formidabel udsigt over både hav, fjord, klitter og hede – en oplevelse, man sent glemmer.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:120 / 2031 m²
- Byggeår:2025
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
5.238
5.238
5.238
Oplistet i: OmråderHaurvigTornbjerrevej 14, 6960 Hvide Sande











