Fantastisk sommerhus med udespa, udesauna og brændeovn
Gammeleng 34, Nr. Lyngvig - Sommerhusnr.: G5302
Om huset
På Gammeleng 34 finder I dette skønne sommerhus med plads til 6 personer og 2 hunde - sommerhuset er den perfekte ramme for en afslappende ferie. Efter en kølig gåtur ved stranden med hundene, kan I tænde op i brændeovnen og nyde varmen. Når I trænger til at komme helt ned I gear, kan I gå ud på den skønne træterrasse og læne jer tilbage i spaen og nyde den skønne vesterhavsluft eller sætte jer ind i saunaen og nyde roen.
Skøn indretning med brændeovn og 3 badeværelser
Indenfor mødes I af et lyst og stilrent interiør med store vinduespartier. I det åbne køkken/alrum kan feriemåltiderne tilberedes i køkkenet, hvor opvaskemaskinen står klar til at klare opvasken for jer efter madlavningen.
Den hyggelige stue byder på et hyggeligt sofaområde med brændeovn – perfekt til varme og hyggelige aftener med spil og snak.
Sommerhuset rummer 3 soveværelser og har plads til 6 personer. Alle soveværelser har deres eget badeværelse – alle 3 med gulvvarme. I sommerhuset finder I desuden både vaskemaskine og tørretumbler, så det praktiske er hurtigt overstået.
Stor træterrasse med spa, sauna og udebruser
På den store træterrasse er der rig mulighed for at nyde solen fra morgen til aften. Her finder I havemøbler, liggestole, en overdækket terrasse samt ikke mindst sommerhusets wellnessområde med udespa, udebruser og udendørs sauna, hvor I kan komme helt ned i gear og nyde ferien. I skal dog være opmærksomme på, at udebruseren kun er tilgængelig fra april til november.
Hvis I kører I elbil, er der mulighed for at lade bilen, imens I nyder ferien, da der et ladestik ved sommerhuset.
Dejlig beliggenhed i Nr. Lyngvig – midt i naturen
Gammeleng 34 er beliggende i Nr. Lyngvig tæt på Hvide Sande. I Hvide Sande kan I gå på opdagelse i lokale butikker, spise på en af byens hyggelige restauranter eller tage ned og få en is ved havnen. Hvis I er til vandaktiviteter, er der mulighed for at tage et smut forbi Kabelparken i Hvide Sande eller prøve kræfter med windsurfing på Ringkøbing Fjord.
Er I til natur og ro, venter lange gåture ved Vesterhavet med hundene, som ligger 1000 meter fra sommerhuset eller cykelture i lyngklædte klitter.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:120 / 2371 m²
- Byggeår:2025
Lokalkontor
Esmark Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
E-mail: hvidesande@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Hvide Sande
Kirkevej 6
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 20
Email: hvidesande@esmark.dk
5.018
5.018
5.018
Oplistet i: Områder Nr. Lyngvig Gammeleng 34, 6960 Hvide Sande