Luksus sommerhus med udespa, airhockey og bordtennis

Marehalmen 13, Søndervig - Sommerhusnr.: ii1138

Antal personer
6 pers.
Nærmeste strand
900 m
Nærmeste indkøb
1400 m
Husdyr ikke tilladt
Udendørs spa
6 pers.
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Gratis fiberbredbånd
Fibernet
Ikke ryger hus
Opladning af elbil
Ladning
Varmepumpe: Luft til vand
Støtte til vedvarende energi
Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #0Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #1Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #2Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #3Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #4Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #5Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #6Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #7Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #8Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #9Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #10Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #11Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #12Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #13Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #14Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #15Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #16Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #17Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #18Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #19Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #20Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #21Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #22Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #23Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #24Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #25Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #26Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #27Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #28Sommerhus ii1138 på Marehalmen 13, Søndervig - Billede #29
1 / 30

Det nybyggede (2022) sommerhus i Søndervig på Marehalmen 13 er det perfekte valg til jer, der vil holde en ferie, der både byder på underholdning og afslapning. Feriehuset ligger på en dejlig stor og afskærmet naturgrund. På sommerhusets terrasse er der mulighed for en wellnessoplevelse i udespaen og desuden kan I bruge timevis på at spille airhockey og bordtennis. Med plads til 6 personer er feriehuset velegnet til en familie eller en vennegruppe. Er I kørende i en elbil, kan den lades op ved sommerhusets el-stik.

Stor lækker terrasse med udespa og udebruser

Sommerhuset på Marehalmen 13 har en stor, skøn terrasse på 150 m2, hvor der venter jer en række lækre højdepunkter, som sikrer jer masser af afslapning på jeres ferie. Her kan I sætte jer godt til rette i udespaen og læne jer tilbage i det varme, boblende vand under åben himmel.

Området byder også på friske gåture langs stranden eller I kan måske endda hoppe en tur i Vesterhavet. Når i kommer tilbage til feriehuset, kan i bruge feriehusets udebruser, til at skylle sandet af kroppen igen. Afslutningsvis kan I nyde varmen fra det boblende udespa. 

*OBS. Udebruseren er kun tilgængelig i perioden april-november.

På sommerhusets terrasse har I selvfølgelig også havemøbler og liggestole til rådighed, som I kan finde jer til rette i på et godt solspot. Meget af terrassen er overdækket, så hvis I skulle have brug for at sidde i skygge, er der også god mulighed for det. Til feriens yngste gæster er der et gyngestativ i haven.

Dagen kan I afslutte med en middag på gasgrillen med gode bøffer og et godt glas vin til. Efterfølgende kan I gå en tur til Vesterhavet, der blot ligger 900 meter væk, hvor I kan opleve en fantastisk og uforglemmelig solnedgang. Når I kommer tilbage til sommerhuset, kan I hoppe en tur i udespaen under aftenhimmelen og komme helt ned i gear igen. 

Hygge og familieturnering i airhockey og bordtennis

I en separat bygning ved siden af sommerhuset finder I endnu et højdepunkt; nemlig et udhus, hvor I kan finde bordtennisbord, airhockey og dart. I rummet har I både mulighed for at spille bordtennis, og udhuset er bygget ind i naturen. Hele huset indbyder til mange underholdende timer sammen. Derudover er der et gyngestativ til rådighed ved Feriehuset, hvor de mindste kan nyde en rask gyngetur.

Moderne indretning med New Yorker gulv på Marehalmen 13

Når I først træder inden for i det nybyggede (2022) sommerhus på Marehalmen 13, vil I straks blive mødt af den moderne indretning, der er gennemgående i hele feriehuset. Den moderne indretning bliver komplementeret af det gode lysindfald, der kommer fra vinduer og ovenlysvinduer i sommerhuset. Ovenlysvinduerne giver derfor mulighed for at kunne sidde inden for og nyde stjernehimlen og tilsammen skaber det en skøn ferieatmosfære.

De 6 sovepladser i sommerhuset er fordelt på 3 gode soveværelser. Desuden er der også en hems, som I kan kravle op på fra alrummet, hvor der er mulighed for at lege – det vil børnene helt sikkert elske. Desuden er der 2 badeværelser i sommerhuset, så I ikke skal stå i kø om morgenen.

Overalt i sommerhuset er der New Yorker gulv med gulvvarme, så her kommer I ikke til at fryse fødderne. Desuden er der også en energivenlig luft-til-vand varmepumpe i sommerhuset, som sørger for et godt indeklima.

Foruden soveværelser og badeværelser er der også et stort alrum i feriehuset, hvor køkken, stue og spiseplads er forenet i ét rum. I køkkenet er der installeret en cooker, så I på den måde hurtigt kan få kogende vand, hvad enten det er til madlavningen eller varm kakao. Desuden findes der i feriehuset en vinkøler med 2 zoner, hvilket giver jer rig mulighed for at nyde et koldt glas vin. Alrummet vil utvivlsomt blive jeres store samlingspunkt på ferien, hvor I sammen kan lave mad, spille spil og se film. På alle værelserne samt på hemsen er der TV til rådighed. I alrummet er der også en brændeovn, der fuldender den hyggelige feriestemning. Feriehuset er rigtig godt isoleret og er derfor energibesparende.

900 meter til stranden

Sommerhuset på Marehalmen 13 ligger på en skøn beliggenhed i Søndervig. Herfra har I blot 900 meter til stranden og Vesterhavet, og det vil ikke tage jer lang tid at nå frem til fods. En tur til de brede sandstrande og det brusende Vesterhavet er fantastisk uanset årstiden.

Fra sommerhuset har I heller ikke langt til centrum af Søndervig. I Søndervig har I mulighed for at købe ind i supermarkedet og specialbutikkerne, og I kan også besøge byens forskellige caféer og restauranter, når I vil slippe for at lave mad selv.

  • Soverum:3
  • Bolig-/Grundareal:120 / 2500 m²
  • Byggeår:2022
Lokalkontor

Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk

Nøgleudlevering

Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Vi har fundet et smukt, kærligt istandsat feriehus. Der mangler virkelig intet! Selv til vores små børn var der rigeligt med legetøj til indenfor og udenfor, samt til stranden. Mange fantastiske ting fra Duplo til brætspil, sandskovle og andet nødvendigt udstyr. Fantastisk aktivitetsrum med airhockey, bordtennis og dart. Til stranden tager det 10 minutter til fods. Selv med børn er det ikke et problem. Det var vidunderligt med den personlige velkomst med blomster, chokolade og vin! Top! Mange tak!

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Vi blev varmt modtaget af ejerne med vin og chokolade - der stod også friske blomster i huset. Vi følte os straks velkomne, og den vidunderlige ferie begyndte, så snart vi åbnede døren. Huset var det reneste, vi nogensinde har overtaget i alle de år, vi har tilbragt i Danmark. Der manglede intet - for os det perfekte hus! Stor ros til udlejere - fortsæt det gode arbejde!

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Alt var perfekt

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Helt fantastisk! Dette feriehus har alt, hvad der er brug for til en meget afslappende, hyggelig og vellykket ferie i Danmark.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Et fantastisk feriehus med en fantastisk indretning. Et fuldt udstyret køkken med designer service til voksne og børn. Blomster og velkomsthilsener var klar. Vi følte os meget godt tilpas og kommer gerne igen. Turen til stranden tager ca. 10 minutter og er naturskønt.

Norge

5 ud af 5

Fantastisk hus. Deilig høyde under taket. Utbygget tak som gav mange områder med skygge var flott. Også fint med høy klitte rundt huset. Fin arkitektur!!

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Sommerhuset er en absolut drøm, og man føler sig meget velkommen og næsten som hjemme fra første minut. Byggestilen og ruminddelingen er perfekt, og beliggenheden er super. På grund af den omkringliggende bevoksning ser man næsten ikke naboerne og føler sig helt alene der. Huset byder hele dagen på forskellige (meget dejlige) sol- og skyggepladser til ophold. Køkkenets udstyr er meget godt og omfattende, hvilket gør opholdet særligt rart, hvis man elsker at lave mad. Afstanden til stranden er ok og let at tilbagelægge til fods. Det fra hovedhuset adskilte spillerum har ud over bordtennis og airhockey også en dartskive og egner sig fremragende som et roligt hjemmekontor (det brugte jeg selv). Vi ville booke huset til enhver tid igen.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Ankomme og føle sig hjemme, hvad kan man forvente mere. Et feel-good hus

Danmark

5 ud af 5

Et virkelig lækkert sommerhus for både par med/uden børn. Sommerhuset har to store lækre badeværelser, et yderst velassorteret køkken og fem fjernsyn oplagt til enten tv og streaming (har både Canal 9, 6´eren, Tv3 Sport m.m.). Den dejlige terrasse har masser af solkroge og steder man kan søge læ og samtidig nyde dagene udendørs. Der er flere havespil i sommerhuset, og der er også mulighed for at spille bordtennis eller Airhockey. Den store gasgrill, som er mobil og på hjul er ideel til at rykke rundt med afhængig af aftensolen og vinden.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Fantastisk feriehus med alt hvad man har brug for, der er intet tilbage at ønske. Meget stilfuldt og gennemtænkt ned til mindste detalje, totalt hyggeligt fra første øjeblik. De overdækkede terrasser er virkelig gode, fordi man altid kan finde et sted, selv når solen skinner, og opdage Marehalmen 13 fra en anden smuk side.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Skønt moderne sommerhus. Med kærlig, høj kvalitet indretning. Super komfortable senge. Meget velplejet aktivitetsrum. Vidunderlig boblebad og udendørs område. Bestik og service i mere end tilstrækkelig mængde tilgængeligt. Alt meget hyggeligt og velplejet.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Meget moderne og komplet indrettet feriehus. Huset er udstyret med alt, hvad man behøver for en afslappende ferie. Huset er meget smagfuldt indrettet, og man føler sig bare godt tilpas.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Drømmeagtig beliggenhed, et fantastisk feriehus. Der manglede intet, vores forventninger blev overgået.

DeutschlandAI Oversat

4.5 ud af 5

Feriehuset har en meget flot indretning. Interiøret er valgt med stil og flot atmosfære. Fra aktivitetsrummet til pejsen med ekstra hygge tilbydes der meget.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Vi er virkelig positivt overraskede over velkomstgaven, vi fandt ved ankomst. Det har vi oplevet for første gang. Lige så overraskede var vi over det meget veludstyrede køkken. Dekorationen, både inde i huset og udenfor på bordene, var super flot. Vi ville altid holde ferie i dette hus igen.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Feriehuset var simpelthen fantastisk, endnu ret nyt, alt i top stand og vidunderligt!! Højest en lille ting: hylder i bruserne ville have været rart. Selve huset er klasse!!

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Moderne feriehus i ekstra klasse

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Feriehuset er virkelig super.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Et meget veludstyret sommerhus i en rolig beliggenhed. Selv i dårligt vejr er der nok muligheder for at underholde sig med familien i sommerhuset. Stor ros til ejeren. Dette hus kan jeg kun varmt anbefale. Prisen er helt rimelig.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Vi er meget tilfredse og vil helt sikkert booke huset igen!

HamburgAI Oversat

5 ud af 5

Et virkelig, virkelig dejligt hus.

DeutschlandAI Oversat

5 ud af 5

Huset er meget smukt indrettet og efterlader næsten ingen ønsker uopfyldte. Man blev budt velkommen med små velkomstgaver. Mange tak for det. Aktivitetsrummet tilbyder den nødvendige variation i dårligt vejr. Søndervig er nemt tilgængelig til fods på 20 minutter. Vi følte os meget tilpasse. I må gerne offentliggøre dette anonymt.

Indretning

Kalender

Om området

Søndervig Kontor

Dit servicekontor i nærheden

Esmark Søndervig

Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing

Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk