Unikt sommerhus med loft til kip og lækker terrasse
Porsevej 6, Lodbjerg Hede - Sommerhusnr.: KK1024
Om huset
På en ugeneret naturgrund på Lodbjerg Hede ligger denne perle af et feriehus gemt. Her kan I holde en fantastisk ferie med op til 6 personer i et ægte sommerhus, som trods sin moderne indretning har formået at bevare den klassiske sommerhusstemning. Feriehuset byder på masser af fede højdepunkter, blandt andet en infrarød sauna og en stor, lækker terrasse med overdækket og afskærmet del.
Velafstemt kombination af moderne og klassisk – med brændeovn og varmepumpe
Det hyggelige og unikke sommerhus på Porsevej 6 rummer med sine 103 kvadratmeter god plads til op til 6 feriegæster. Sommerhuset er opført i 2021, og den flotte indretning formår på velafstemt vis at kombinere det moderne og stilfulde look med den klassiske sommerhusstil.
Blandt de helt klassiske faciliteter finder I blandt andet brændeovnen, som med sine knitrende flammer sætter prikken over i’et i hyggelig feriestemning. Feriehuset er desuden udstyret med en energibesparende varmepumpe, som sikrer jer et behageligt rumklima året rundt.
Wellness og velvære med infrarød sauna, ekstra gæstetoilet og praktiske faciliteter
Wellness og velvære er bestemt to nøgleord i sommerhusets indretning. På feriehusets store badeværelse er der integreret en lækker infrarød sauna, hvor I kan få varmen efter en forfriskende gåtur i den vestjyske natur – og bare lade batterierne op langt væk fra den travle hverdag.
Ud over badeværelset råder sommerhuset over et gæstetoilet, så I slipper for kø til tandbørstningen om morgenen. I får desuden alle praktiske nødvendigheder med; både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så I på minimal tid kan få overstået de huslige pligter og i stedet bruge den dyrebare ferietid på at komme helt ned i gear.
Stor, delvist afskærmet og overdækket terrasse med udebruser på ugeneret naturgrund
Sommerhusets udeareal er bestemt også værd at fremhæve. Først og fremmest den store træterrasse, der er delvist afskærmet og overdækket; her finder alle uden problemer en læfyldt krog, og med gode havemøbler, liggestole og en udebruser kan I få det bedste ud af de solrige dage. Udebruseren kan benyttes fra april til november.
Den mere end 2.300 kvadratmeter store naturgrund er omgivet af høje grantræer og tæt buskads, så I får en både læfyldt og ugeneret beliggenhed i naturskønne omgivelser. Den store græsplæne er perfekt til leg og boldspil med ungerne, og de yngste feriegæster kan glæde sig over, at grunden også gemmer på både sandkasse og gyngestativ. Der er desuden også en stor sandbane på grunden.
Lodbjerg Hede – et roligt og naturskønt område på Porsevej 6
Lodbjerg Hede er et roligt og naturskønt område tæt på golfbane, fiskesø og diverse flotte udflugtsmål såsom den idylliske naturperle, Røjklit Havn, der også har bålsted og shelterplads. Fra ferieadressen på Porsevej 6 er der desuden kun få kilometer – fem minutter i bil – til både stranden og den populære ferieby Søndervig.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:103 / 2346 m²
- Byggeår:2021
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Stort og smagfuldt indrettet feriehus i skandinavisk stil
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Feriehuset er meget smagfuldt indrettet og meget roligt beliggende. Placeringen bliver også værdsat af rådyr, som lejlighedsvis besøger huset og det store grundstykke. Huset er fuldt udstyret. Fremhævet er lydanlægget.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
4.338
4.338
4.338
Oplistet i: Områder Lodbjerg Hede Porsevej 6, 6950 Ringkøbing