Seværdigheder i Bork Havn – få både historie, fest og sjov

Vikingehavn-Bork

Hvis din sommerhusferie går til Bork havn og omegn, kan du opdage rige muligheder for at besøge seværdigheder, få unikke oplevelser eller prøve forskellige aktiviteter, uanset hvad du ønsker at bruge tiden på i din ferie. Her er plads til både museumsbesøg, havnefest, naturoplevelser og masser af sjov leg for hele familien, når du besøger de mange forskellige aktiviteter og seværdigheder i Bork Havn.

Find seværdigheder i Bork Havn for hele familien

Bork Havn, der ligger ud til den sydlige del af Ringkøbing Fjord, byder på en perlerække af alsidige seværdigheder og aktiviteter for både børn og voksne i alle aldre. Vi har samlet et par oplagte forslag til populære oplevelser og seværdigheder i Bork Havn for langt de fleste.

 

Bork Vikingehavn – oplev historien om de vestjyske vikinger

Blot et stenkast for feriebyen Bork Havn ligger Bork Vikingehavn, der er et levende vikingemuseum for hele familien. Indrettet som et udendørs oplevelsescenter kan du både se imponerende vikingeskibe og vikingelandsbyer, som er nøje skabt til at ligne datidens virkelighed.

Bork Vikingehavn er på mange måder en historisk tidsrejse tilbage til vikingetiden, hvor du kan få en mindeværdig førstehåndsfornemmelse af datidens dagligdag. Du og resten af familien kan også selv få lov at prøve kræfter med en række forskellige aktiviteter såsom at støbe dit eget tinsmykke, bage fladbrød eller endda lære at skyde med bue og pil.

bork-legeland-indoor-legeland

Slip energien løs i Bork Legeland

Hvis din familie er fyldt med legeglæde sjæle, er Bork Legeland det oplagte sted at slå sig løs blandt de mange sjove aktiviteter. Legelandet, der kan bryste sig af at være Vestjyllands største på hele 2500 m2, byder blandt andet på hoppeborge, trampoliner, rodeo, boldbade, spillemaskiner, legeborde og meget mere for enhver legende sjæl. I kan både selv medbringe jeres egne madpakker eller nyde mad og drikke fra caféen.

Tag på udflugt i naturskønne områder med rigt dyreliv

Andre af de mere mindeværdige seværdigheder i Bork Havn befinder sig langt ude midt i naturen. Om du er på gåben eller cykel, byder naturområdet omkring Bork Havn på smukke omgivelser og rigt dyreliv. Du kan for eksempel tage en cykeltur på den nyere cykelsti, der løber langs Ringkøbing Fjord mellem Bork Havn og Skjern Å. Du har også mulighed for at besøge naturreservatet Tipperne, der er et sandt fugleparadis med mange flotte fuglearter.

westwind-bork-havn

Prøv aktiviteter i Bork Havn – fra musikalsk fest til sjov på vandet

I løbet af højsæson danner Bork Havn rammerne om Bork musikfestival, der hvert år i uge 31 byder på fest, farver, højt humør og god musik i lange baner. Her har en lang række af danske og udenlandske kunstnere lagt vejen forbi til musikalsk underholdning for enhver smag. 

Er du vild med aktiviteter i og på vandet, er Westwind Bork sikkert også noget for dig. Beliggende på selve Bork Havn har du har mulighed for at leje og købe udstyr til en sjov og aktiv dag på vandet. Desuden tilbyder Westwind Bork også Stand-up Paddle (SUP) ture og windsurfskole. Du kan også finde flere andre seværdigheder og aktiviteter i Bork Havn og omegn, der højst er en kort køretur væk.

Se vores udvalg af sommerhuse til leje i Bork Havn

FAQ

Hvilke seværdigheder er der i Bork Havn?

Bork Havn byder på seværdigheder for hele familien såsom Bork Vikingehavn, der er udendørs oplevelsesmuseum med både vikingeskibe, vikingelandsbyer og aktiviteter for alle aldre. Derudover er selve Bork Havn også et samlingspunkt for både kultur og andre aktiviteter med blandt andet Bork Festival i uge 31 og Westwind Bork, der tilbyder stand-up paddle og windsurfing. Central i Bork Havn hos Fahl Kro kan du også få en lidt anderledes krooplevelse, der delvist er et museum og en traditionel kro.

Hvilke aktiviteter er der i Bork Havn?

For tumlinger og andre legende sjæle er Bork Legeland en oplagt aktivitet nær Bork Havn. Her kan du tage hele familien med til Vestjyllands største indendørs legeland, der gemmer på massevis af sjove aktiviteter. Du kan også tage et slag golf eller minigolf i Golf Park West nær Nørre Nebel cirka 5 km fra Bork Havn. Derudover kan du hos Westwind Bork også leje/købe udstyr til en dag på vandet, tage på stand-up paddle ture eller deltage i en windsurfingskole.