Bork Havn Wikingerhafen - Museum in Bork Havn

Skrevet af Kathrine | Senest opdateret 21. maj 2024 |
0 kommentarer

Bork Vikingehavn fortæller historien om de vestjyske vikinger

Danmark er et lille land, men sådan har det ikke altid været. For cirka 1.000 år siden tilbage i vikingetiden var Danmark et stort rige, og de nordiske vikinger var et frygtet folk over det meste af Europa.

Vikingerne var først og fremmest frygtet for deres plyndringstogter, som fandt sted så langt fra Danmark som i Paris og på Sicilien. Vikingetiden fandt sted fra år 793 til år 1066, og det er nok den periode i historien, der har sat sin største præg på den danske selvforståelse.

Står du og mangler et sommerhus ved Vesterhavet og nær Bork Vikingehavn? Så er vi klar til at hjælpe dig – vi har nemlig hjulpet hundredvis af glade feriegæster i mere end 55 år. 

Sådan får du din rabat til Bork Vikingehavn

Som gæster i et Esmark-feriehus får I 20% rabat på entréen, til Bork Vikingehavn, ved online bestilling via nedenstående link.

Læs mere

 

Du kan tilgå rabatten ved online bestilling af almindelige entrébilletter samt indtaste rabatkoden ’2024ESMARK20’ under “Rabatkode validering” i din indkøbskurv. I skal være opmærksomme på, at børn under 18 år har gratis entré. 

Overvejer du at besøge Ringkøbing Fjord Museers mange historiske museer? Så kan det være en god idé at få fat i et fordelskort, som giver dig adgang til en række fordele. Læs mere om de forskellige fordelskort her.

Et levende museum for hele familien

Tæt på feriebyen Bork Havn ligger Bork Vikingehavn, hvor du kan få et spændende indblik i, hvordan man levede i vikingetiden. Den er et levende museum for hele familien. Du kan gå på opdagelse på havnen, hvor du kan se de imponerende vikingeskibe, og i landsbyen kan du se de spændende langhuse. Her får du et indblik i vikingernes håndværk og levevis. Der er også en stavkirke i landsbyen, hvor du kan lægge et offer til guderne, tænde et lys og se det flotte ”Bork Tapet”.

Tag gerne et kig ind i vikingehusene og møde deres beboere, der flytter ind i højsæsonen – læg gerne mærke til husenes mange fine detaljer, der er rekonstruerede efter arkæologiske fund i Vestjylland!

Forbinder du også vikingerne som værende seje, stærke og hårdføre? Vikingetiden bød på meget andet end togter og plyndringer. For de fleste mennesker i vikingetiden var hverdagen ganske fredelig. De boede i små huse og dyrkede jorden.

Vikingehavn-Bork

Tilbage til vikingetiden 

Vikingetiden var også den tid, hvor den gamle asatro blev udfordret af kristendommen. De tidlige vikinger troede på de nordiske guder Odin, Thor og mange andre, men den danske kong Harald Blåtand lod sig døbe omkring år 965. Herefter begyndte vikingerne stigende grad at tage kristendommen til sig. Mange valgte dog for en sikkerhedsskyld at spille på to heste, så de gik både med en torshammer og et kors om halsen.

Arkæologiske fund fra vikingetidens Vestjylland har været med til at bygge landsbyen op, og især de specielle udgravninger i Tarm-området har været en kæmpe inspiration til Bork Vikingehavns byggestil.

Leg og sjov for de små vikinger 

Børn kan i Bork Vikingehavn komme ud at sejle små vikingeskibe i voldgraven. De kan også klæde sig ud som vikinger, spille spil og meget andet. Er du en vaskeægte viking kan du gå ombord på et vikingeskib – kan du overtage hele den store vikingelegeplads?

Der er forskellige events på Bork Vikingehavn, blandt andet ”Krigerdage” og ”Vikingemarked”.

Bork Vikingehavn

Café Kølsvinet – Bork Vikingehavs café

Er sulten ved at melde sig, så kan du sætte dig til højbords i Vikingehallen og nyde et lækkert måltid, inspireret af vikingetidens råvarer, hos Café Kølsvinet – du kan også spise madet i solen, eller i skyggen i de nye, åbne spisehaller. Hvis du har medbragt eget mad, så kan du sætte dig ved et bordbænkesæt, der er reserveret til medbragt mad.

Vil du gerne have lækre delikatesser, smykker, legetøj og andre vikingeinspirerede varer med hjem, som et dejligt ferieminde, så synes vi du skal besøge den flotte vikingebutik.

Bork Vikingehavn
Museum-Bork-Vikingehavn-Vestjylland

Bork Vikingehavn

I Bork Vikingehavn kan du få et spændende indblik i, hvordan man levede i vikingetiden.

Hver dag kan du møde vikingerne, der arbejder med deres håndværk, reparerer vikingehusene, gør klar til togt og meget mere. Du er velkommen til at tage din hund med i Bork Vikingehavn, det er dog et krav, at den holdes i snor. 

Der er gode parkeringsforhold ved Bork Vikingehavn.

Adresse
Bork Vikingehavn
Vikingevej 7
6893 Hemmet (Bork)

Hjemmeside:
bork-vikingehavn.dk

Hvad er Bork Vikingehavn?

Bork Vikingehavn er et frilandsmuseum, som tager dig med tilbage en fascinerende tid, hvor vikingerne levede op langs den danske vestkyst.

Hvad kan jeg opleve hos Bork Vikingehavn?

Du kan opleve de mange vikinger, som arbejder på deres daglige gøremål, gå på opdagelse i vikingehusene, nyde vikingelækkerier i Café Kølsvinet og meget mere. De mange vikinger giver dig et indblik i hvordan man levede i vikingetiden, som er omkring 1000 år siden. I juli og august er der masser af skiftende aktiviteter for små vikinger for eksempel fladbrødbagning, bueskydning og meget, meget andet.

Hvor ligger Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn ligger nær Bork Havn og i sydenden af Ringkøbing Fjord. Adressen er Vikingevej 7, 6893 Hemmet.

Hvilke sommerhusområder ligger tæt på Bork Vikingehavn?

De nærmeste sommerhusområder er Bork Havn (ca. 3,1 km), Houstrup (ca. 12 km), Bjerregård (ca. 14 km), Skodbjerge (ca. 18 km) og Henne Strand (ca. 20 km).

Hos Esmark har vi mere en 1200 skønne feriehuse til udlejning i disse områder, så I har rig mulighed for at kombinere en dejlig ferie ved vestkysten med et besøg til Bork Vikingehavn.

På grund af den nuværende COVID-19 situation kan der forekomme begrænsninger eller ændrede åbningstider. Før I tager af sted anbefaler vi derfor, at I informerer jer direkte hos den enkelte attraktion, for at sikre at det er muligt at besøge stedet.

Kathrine-Hoej-hjemmeside.jpg

Mød forfatteren – Kathrine Frydendahl Høj

Jeg er født og opvokset i Hvide Sande. Jeg har boet i byen de fleste år af mit liv – havde dog lige et par år, hvor jeg var bosat i Århus, mens jeg studerede markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet i Viby J. Jeg vendte hurtigt snuden mod vest, da studiet var overstået, og flyttede tilbage til dejlige Hvide Sande. Jeg var ikke helt færdig med at studere, så pendulfart til Herning, for at læse professionsbachelor i International Handel og Markedsføring, var det optimale – specielt når man stadig gerne ville bo ved Vesterhavet. Jeg afsluttede min professionsbachelor i januar 2023, og nu arbejder jeg hos Esmark og er en del af et skønt team med søde kollegaer. I min fritid elsker jeg at bruge tiden med min familie, kæreste og mine venner. Udover dette bliver min tid brugt i Hvide Sande Ungdomsklub, hvor jeg er klubmedarbejder i aftentimerne. Ellers er jeg at finde på håndboldbanen – typisk med en bold i hånden.

Skriv et svar

Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.

Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.