Bronzekogle – Fokus på energi
Mærket omfatter 90 % af traditionelle feriehuses energiforbrug.
Feriehuse, der er godkendt til Bronzekogle – Fokus på energi, opfylder energimæssige krav, der omfatter hele 90 % af traditionelle feriehuses energiforbrug.
Feriehusene er energioptimeret ift.:
Isolering i ydervægge og på loftet
Kvaliteten af glas i vinduer og døre
Opvarmningskilde som varmepumpe eller fjernvarme, der kan opvarme min. 50 % af feriehuset, primært fællesrummene
Belysning med LED-andel på min. 90%.
For apparater, der findes i feriehuset, er der optimeret ift.:
Energimærke for vandvarmer og køleskab
Svanemærkede eller A-mærkede brændeovne og træpilleovne.
Andre tiltag som feriehuset opfylder:
Sparebruser
Fastmonteret tørresnor eller tørrestativ, der kan rumme en hel vask.
Der er tillægskrav til pool, spa og/eller vildmarksbad
Har du lejet et feriehus med pool, spa og/eller vildmarksbad, opfylder feriehuset desuden krav til opvarmningsmetode, tildækning af vandoverflade samt isolering.
Bemærk: Energiforbruget i et feriehus med pool, spa eller vildmarksbad er væsentligt højere og kan ikke sammenlignes med energiforbruget i et almindeligt feriehus.
Andet
Her kan du se, hvilke krav feriehuse med hhv. Sølvkogle – Fokus på energi opfylder og Guldkogle – Fokus på energi opfylder. Du finder mærkningsordningens detaljerede krav her.
Mærkningsordningen er ejet af Feriehusudlejernes Brancheforening og støttet af:
