Kontorelev

Esmark søger ansvarsbevidste og engagerede kontorelever til vores kontorer langs Vestkysten med opstart september 2025. Vi har 9 flotte servicekontorer i  Søndervig, Hvide Sande, Bjerregård, Henne Strand, Houstrup, Vejers Strand, Blåvand, Fanø og Rømø. Du vil blive en del af et velorganiseret og uformelt arbejdsmiljø, hvor du sammen med de andre ”Esmakkere” sørger for at give vores mange tilfredse gæster fra ind- og udland den perfekte ferieoplevelse.

Esmark har eksisteret siden 1965 og er Danmarks største feriehusudlejer langs den danske vestkyst.

Din arbejdsdag:

Som kontorelev vil du få en udfordrende og lærerig hverdag vekslende mellem skoleophold og praktik. Du får en alsidig uddannelse, hvor du både tilegner dig erfaring indenfor kundeservice, kontoradministration samt bogholderiopgaver, hvor du kommer til at servicere og rådgive vores gæster og sommerhusejere pr. telefon, e-mail og ikke mindst ved personlige henvendelser.

Din personlighed og baggrund:

Nærvær, passion, ansvar, fællesskab - det er vores kerneværdier og det er de ord, vi forventer du har i baghovedet, når du skal agere i dagligdagen hos os.

Vi forventer desuden at:

  • Du er udadvendt og elsker at møde nye og forskellige mennesker

  • Du arbejder målrettet og tager ansvar

  • Du er fleksibel og kan arbejde hver anden lørdag og hver 4. søndag, dvs. fri hver anden weekend

  • Du er god til sprog, minimum dansk og meget gerne tysk - eller lyst til at lære sproget

  • Du har trang til udvikling og er nysgerrig efter at lære nyt

Vi tilbyder:

En arbejdsplads som er præget af dynamik, engagement og passion for det vi laver. Vi er altid i udvikling og vi brænder for at gøre alting ubesværet, let og trygt for vores gæster. Du vil blive en del af et stærkt team, der tager ansvar for hinanden og fællesskabet.

Derudover tilbyder vi:

  • Pensionsordning

  • Sundhedsforsikring

  • Frokost og morgenmadsordning

  • Motionsordning

Lyder det som noget for dig? Så send ansøgning, CV og relevante bilag til job@esmark.dk hurtigst muligt.