
Er du passioneret omkring mennesker, turisme og at skabe uforglemmelige oplevelser?
Drømmer du om at stå i spidsen for dit eget lokalkontor, udvikle det og præge den lokale vækst – og samtidig blive en del af et af de førende brands på Vestkysten? Så har vi den perfekte mulighed for dig som bureauchef for vores kontor i Blåvand.
Som leder af bureauet får du ansvaret for både drift og udvikling – og du får mulighed for at sætte dit helt personlige præg på, hvordan vi arbejder i lokalområdet. Du bliver en del af ledergruppen, der sammen former og udvikler Esmark. Du refererer til drifts- og indlejningsdirektøren og arbejder tæt sammen med de øvrige otte bureauchefer.
Din rolle
Som bureauchef går du forrest og skaber rammerne for et engageret og motiveret team. Med dit positive livssyn og en ledelsesstil, der inspirerer, sikrer du, at dit team hver dag leverer en service, der overgår forventningerne – både for husejere, samarbejdspartnere og feriegæster. Dermed bygger du videre på den rejse, som vi har været på de sidste 60 år.
Du opbygger dit team i takt med, at lokalkontoret vokser, og sørger for, at alle har de rette kompetencer til at løfte opgaverne.
Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren leder, der brænder for service og for at gøre en forskel i lokalområdet.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring inden for personaleledelse og driftsledelse – f.eks. som butiks- eller souschef, teamleder eller lignende
har en relevant lederuddannelse
har erfaring med at opbygge netværk og relationer i lokalområdet
er fortrolig med IT
behersker dansk og tysk i skrift og tale (eller har mod på at lære det)
Din ledelsesstil
Du er selvstændig, handlekraftig og har modet til at træffe beslutninger og tage initiativ. Du arbejder struktureret og har et godt overblik, som hjælper dig med at planlægge driften effektivt. Som leder er du løsningsorienteret, tilgængelig og fleksibel. Du forstår vigtigheden af at bygge en afdeling, der hurtigt og effektivt kan svare på henvendelser og løse problemer. Samtidig har du stærke kommunikative evner og formår at tale med alle, skabe muligheder og opbygge netværk i lokalområdet.
Hos Esmark tilbyder vi
Du får en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed, der er i vækst og udvikling. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring, gode personaleforhold, adgang til efteruddannelse og motionsordning.
Vi forventer, at du bor i en passende afstand fra kontoret og er klar til at arbejde i weekender samt tage ekstra opgaver i højsæsonen om sommeren.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til job@esmark.dk senest den 30. april 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Torben Backs, drifts- og indlejningsdirektør på tlf. 61 56 06 18.
Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller efter aftale.
- Esmark i Bjerregård søger engagerede servicehjælper
- Esmark søger weekendhjælper til kontoret på Rømø
- Esmark søger en Project Manager
- Esmark i Hvide Sande søger weekendhjælper til kontor
- Esmark i Hvide Sande søger servicetekniker
- Esmark søger en passioneret bureauchef til Blåvand
- Esmark søger fotograf
- Esmark søger rengøringsinstruktør
- Become housecleaner
- Esmark søger rengøringsmedarbejder
- Werde Reinigungskraft bei Esmark
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på job@esmark.dk.