
Kategori: Frontend udvikler
Arbejdssted: Esmark Aarhus, Esmark Hvide Sande, Esmark Blåvand
Jobtype: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
Frontend udvikler med stærke UX/UI-kompetencer – Esmark Feriehusudlejning
Hos Esmark er vi midt i en spændende og ambitiøs digital udvikling, hvor vi ønsker at tage gæste- og husejeroplevelsen til ”next level”. Vi skal ikke blot blive bedre, men gentænke, hvordan gode ferieoplevelser skabes i samspillet mellem teknologi, data og nærvær.
Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår, når vi forstår vores gæster og husejere og formår at omsætte indsigter til handling på det rette tidspunkt og i den rette kanal.
Derfor søger vi dig, som har både teknisk flair og øje for godt design, og som vil være en aktiv medspiller i e-commerce teamet. Du er med til at skabe effektiv digital udvikling og skabe den gode og personaliserede digitale oplevelse, der fører til konverteringer.
Får du et sug i maven, når et design bare spiller på alle parametre og i alle kanaler? Bygger du naturligt bro mellem den tekniske implementering og den gode brugeroplevelse? Får du ticks, når du ser en formular, der rydder felterne, hvis man går et skridt tilbage? Er du nysgerrig på ny teknologi, der kan effektivisere processer og understøtte den bedste brugeroplevelse?
Som Frontend udvikler hos Esmark, vil du indgå i det stærke E-commerce team og være med til både at vedligeholde og videreudvikle vores websites. Du bliver en aktiv og vigtig spiller på holdet, hvor vi hver dag gør vores bedste for altid at skabe de absolut bedste brugeroplevelser, sikre, at vi findes i alle typer af søgemaskiner, og at vi leverer topresultater på Core Web Vitals og anden teknisk performance.
Centrale arbejdsopgaver:
Udvikling af brugergrænseflader ved hjælp af teknologier som HTML, CSS, JavaScript
Oversætte f.eks. Figma-designs til onsite komponenter og bidrager selv til konceptuelt design
Optimere hastighed og altid have øje for brugervenlighed og konvertering
Opsætte besluttede A/B tests onsite i tæt samarbejde med det digitale team
Validere tracking og sikre vi har en effektiv monitorering af brugeradfærd
Kvalifikationer og profil:
Bred erfaring med frontend udvikling og bruger naturligt AI som dit værktøj til effektivitet
Arbejder effektivt med CSS, HTML, JavaScript (Node, Vue/Nuxt, Tailwind)
Erfaring med hurtig prototyping via f.eks. Vibecoding og erfaring med at omsætte konceptuel design til egne løsninger inden for rammerne
Stærke UX/UI-kompetencer og tænker løsningerne helt til ende
Forståelse for tracking, webaccessibility (WCAG), bruger-test og responsivt design
Kendskab til versionsstyringsværktøjer som Git/Gitbucket
Indsigt i LLM’er og de tekniske krav til Esmark synlighed i disse kanaler
Indgår naturligt i et team og samarbejder aktivt med kommercielle roller i E-commerce og Marketing
Hvorfor Esmark
Du bliver en del af en virksomhed i vækst med et stærkt værdigrundlag og et digitalt ambitionsniveau, hvor gæsten og husejeren altid er i centrum, og hvor vi tager nærvær alvorligt. Hos os handler digitalisering ikke kun om teknologi, men om at skabe menneskeligt nærvær.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med E-commerce og alle Marketing kanalansvarlige, som vil bringe opgaver ind i teamet og sammen finder I de bedste løsninger med øje for både brugeroplevelse og kommercielle resultater.
Du vil få gode og bredde rammer, hvor du arbejder selvstændigt med dine opgaver og tager initiativ til altid at videreudvikle processer, platforme og holder dig opdateret.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til job@esmark.dk hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Esmarks E-commerce manager Oliver Schell på oliver@esmark.dk
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på job@esmark.dk.