Senest opdateret 13. september 2024 |
0 kommentarer

Senest opdateret 13. september 2024 |
0 kommentarer
Oplev Lyngvig Fyr by Night
Kunne du godt tænke dig at se aftensolen gå ned i vest oppe fra Lyngvig Fyr? I har muligheden for at nyde den fantastiske udsigt ud over havet, fjorden og det flotte klitlandskab, samtidig med solen sænker sig ned i vandet og mørket falder på.
Vi, Esmark, har et stort udvalg af sommerhuse til udlejning op langs den jyske vestkyst. Lyngvig Fyr ligger i den idylliske sommerhusområde Nr. Lyngvig, der ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og i det hyggeligste landskab spækket med farverige klitheder.
Lyngvig Fyr åbner for besøgende igen d. 7. juni 2025
Godt nyt til alle fyrtårnsfans: Efter en længerevarende lukning beordret af myndighederne genåbner Lyngvig Fyr endelig for besøgende lørdag den 7. juni 2025. Så kan du igen bestige de 228 trin til toppen og nyde den spektakulære panoramaudsigt over Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
Allerede åbent nu: Fyrmesterboligen med café og butik er stadig åben hver dag fra kl. 10 til 17, men fra kl. 10 til 18 i juli og august måned. Det omkringliggende område indbyder også til besøg - med klitudsigt, spændende naturfortællinger og en stor naturlegeplads med maritimt tema for hele familien.
Har du planer om at besøge de mange historiske museer på Ringkøbing Fjord Museum? Så kan det være en god idé at få et fordelskort, som giver dig en række fordele. Læs mere om de forskellige fordelskort her.
Sådan får du rabat til Lyngvig Fyr by Night
Som gæster i et Esmark-feriehus får I 20% rabat på entrébilletterne til Lyngvig Fyr by Night.
KØB BILLET
For at tilgå rabatten til Lyngvig Fyr by Night skal du bestille dine entrebilletter online ved at indtaste rabatkoden ’ESMARKLF25’ under “Rabatkode validering” i din indkøbskurv.
BEMÆRK! Denne rabatkode kan kun bruges, hvis du bestiller dine billetter til en valgfri onsdag med aftenåben. Fyret har aftenåbent fra juli til og med oktober 2025.
VIGTIGT: Lyngvig Fyr holder aften åbent til kl. 21 hver onsdag i juli og august måned.
Vestkysten om aftenen
Oppe fra fyrtårnet kan du se så langt øjet rækker, når solen står højt på himlen. Landskabet og lyset om aftenen er fantastisk, hvor mørket falder stille på, og fyrtårnets roterende lampe kaster sit skær ud over vestkysten.
Fyrtårnets åbningstider er forskellige alt efter sæson, så I har mulighed for at få den sidste aftensol med. Hold øje med åbningstiderne på hjemmesiden.

Lyngvig Fyrs historie
Lyngvig Fyr er fra 1906, hvor det blev opført i kølvandet på en tragisk stranding ved den jyske vestkyst. For at nyde toppens skønne udsigt skal I bestige 228 trin for at nå til toppen, en tur, som er alle anstrengelserne værd!
I kan stadig opleve hvordan fyrets beskyttende lyskegle sender sit lys udover klitten hver nat. Fyret var tilbage i tiden en hjælp for fiskerne – så de kunne navigere sikkert i havn. Efter den tragiske stranding, hvor 24 søfolk mistede livet, besluttede man sig for at opføre Lyngvig Fyr – da de to fyrtårne i hhv. Bovbjerg og Blåvand ikke kunne dække hele vestkysten.

En lille forsmag
Hvis I gerne vil have en lille forsmag på den fantastiske udsigt fra fyrtårnets top, kan ifølge med via vores Vesterhavs-webcam, selvom oplevelsen oppe fra tårnet naturligvis er helt unik med sin 360 graders udsigt.

Lyngvig Fyr by Night
Lyngvig Fyr by Night er noget helt unikt og en helt speciel oplevelse, hvor du kan opleve solen stå lavt på himlen, mens den langsomt sænker sig ned i Vesterhavets horisont.
Fyrtårnets åbningstider er sæsonbetonet, så tjek gerne åbningstiderne i forbindelse med billetbestillingen.
Adresse
Lyngvig Fyr
Holmsland Klitvej 109
6960 Hvide Sande
Hjemmeside:
www.lyngvigfyr.dk
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *