Senest opdateret 19. januar 2024 |
0 kommentarer
Senest opdateret 19. januar 2024 |
0 kommentarer
Ringkøbing Museum
Er du fascineret af gamle historier og fortællinger fra en svunden tid? Ringkøbing er en hyggelig købstadsby fra 1400-tallet. Når du går i byen, er det gennem charmerende brolagte gader og smukke idylliske byhuse – der begge med til at gemme på opsigtvækkende historier og fortællinger fra byens tidligere tid.
Tilbringer du din ferie i et skønt sommerhus ved Vesterhavet er det oplagt at besøge Ringkøbing Museum – du er garanteret for spændende udstillinger, fascinerende fortællinger og en nostalgisk, hyggelig museumsbutik.
Sådan får du din rabat til Ringkøbing Museum
Som gæster i et Esmark-feriehus har du mulighed for at få 20% rabat på entréen til Ringkøbing Museum ved online bestilling via nedenstående link.
Læs mere
Du kan tilgå rabatten ved online bestilling af almindelige entrébilletter samt indtaste rabatkoden ’2024ESMARK20’ under “Rabatkode validering” i din indkøbskurv.I skal være opmærksom på, at børn under 18 år har gratis entré.
Overvejer du at besøge Ringkøbing Fjord Museers mange historiske museer? Så kan det være en god idé at få fat i et fordelskort, som giver dig adgang til en række fordele. Læs mere om de forskellige fordelskort her.
Kom tæt på Anden Verdenskrig
Udstillingen “Flyvere i natten” gør dig klogere på historien om udkæmpelsen af Anden Verdenskrig på den jyske vestkyst. Anden Verdenskrig kom som sådan aldrig til Danmark, dog en undtagelse var når de allierede bombefly, Lancastere, styrtede ned omkring Ringkøbing Fjord. Det bærende element i udstillingen er den store 1:1 størrelsesskala efterligning af en Avro Lancaster. Du får fortalt historien om de fly, der nedstyrtede, deres mission og menneskerne bag, gennem lyd, film, originale genstande og stofformatbilleder.
På museet finder du også udstillingen “Hvad bunkerne gemte – en tysk soldat fortæller”. De mange tyske bunkere blev i 1945 eller kort efter forladt og tømt, mens andre bunkere blev tildækket af sand. Under en orkan i 2008 dukkede en bunker op – uberørt og med intakt møblement.
I udstillingen træder du ind i en rekonstrueret bunker, hvor du på egen krop får en fornemmelse af, hvordan det var at leve i en bunker under Anden Verdenskrig. Den nu afdøde marineinfanterist Gerhard Saalfeld fortæller om sine oplevelser i netop denne bunker ved den jyske vestkyst. Han havde i mange år vandret op og ned langs vestkysten for at finde bunkeren på egen hånd, og det viste sig at blive en sensation, da den blæste fri fra sandet.
Saalfeld selv så med fra sidelinjen under den arkæologiske udgravning. I udstillingen fortæller han, igennem film, om opvæksten i det nazistiske Tyskland, hvor alle børn kollektivt blev meldt ind i Hitler-Jugend, om krigslegetøjet og om hverdagen med sine rutiner på den forblæste Vestkyst under Anden Verdenskrig. Under krigen boede han sammen med 9 andre drenge i den “forsvundne” bunker, og flere af de udgravede genstande tilhørte ham – lyder det ikke spændende?
Vestjyllands lille hovedstad
Tag et kig nærmere på bygninger, vogne, butikker, mennesker i udstillingen “Vestjyllands lille hovedstad”. Her er maleren Jesper Kirkegaard, også kendt som Jesper Maler, billeder forstørret til vægstørrelse – så du kan få øje på billedernes mange fine detaljer. I udstillingen finder du også flere genstande fra Ringkøbings storhedstid, blandt andet en smuk brudekjole, som en lokal rigmandsdatter have på til sit bryllup.
Efter jeres tur på museet er det oplagt at tage en tur rundt i byen, og finde de samme gader og huse. Byen har dog ændret sig over årene, men du kan være heldig at se nogle af de bevarede bygninger.
Ringkøbing Museum
Købstads byen Ringkøbing er fyldt med en masse historier fra en svunden tid. Dette er blevet samlet som udstillinger på Ringkøbing Museum, hvor du blandt andet kan hører mere om Anden Verdenskrig, den forsvundne bunker og historier fra byens storhedstid i 1800-tallet.
Adresse
Ringkøbing Museum
Herningvej 4
6950 Ringkøbing
Hjemmeside:
www.ringkøbingmuseum.dk
Hvad er Ringkøbing Museum?
Ringkøbing Museum har samlet nogle af byens historier og fortællinger. Museet har fortællinger fra Anden Verdenskrig og købstads byen i 1800-tallet.
Hvad kan jeg opleve i Ringkøbing Museum?
Hos Ringkøbing Museum kan du fordybe dig i Vestjyllands historier. Blandt andet kan du igennem lyd, film, originale genstande og stofformatbilleder opleve hvordan Anden Verdenskrig påvirkede vestkysten. Du kan også besøge udstillingen om byens historie.
Hvor ligger Ringkøbing Museum?
Ringkøbing Museum ligger i hjertet af købstadsbyen Ringkøbing. Adressen er Herningvej 4, 6950 Ringkøbing.
Hvilke sommerhusområder ligger nær Ringkøbing Museum?
De sommerhusområder der ligger nær Lodbjerg Hede (ca. 12 km), Søndervig (ca. 13 km), Houvig (ca. 13 km), Klegod (ca. 14 km) og Vedersø Klit (ca. 25 km).
Hos Esmark har vi mere en 1200 skønne sommerhuse til udlejning i disse områder, så I har rig mulighed for aflægge et besøg til Ringkøbing Museum, når I er på en dejlig ferie ved Vesterhavet.
Kategorier:
AktiviteterSkriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer lagt på denne blog.