Skrevet af Trine | Senest opdateret 10. august 2026 |
1 kommentarer
Skrevet af Trine | Senest opdateret 10. august 2026 |
1 kommentarer
SæbeRiget i Blåvand – kreativ hygge for hele familien
Hos SæbeRiget i Blåvand venter en kreativ ferieoplevelse for både store og små. Her kan man slippe fantasien løs, bruge hænderne og skabe noget helt personligt, som man kan tage med hjem som et minde fra ferien ved Vestkysten.
SæbeRiget er et familieejet mikrosæberi, hvor kærligheden til godt håndværk, naturlige ingredienser og den vestjyske natur går hånd i hånd. Ud over de håndlavede sæber og plejeprodukter byder SæbeRiget på forskellige kreative workshops, hvor hele familien kan være med.
Som gæst hos Esmark får du 10% rabat hos SæbeRiget.
Få 10% rabat som Esmark-gæst
Når du bor i et sommerhus hos Esmark, får du 10% rabat hos SæbeRiget.
Ved booking af sæbekursus skal du blot indtaste rabatkoden: SR26FP10
Ved de øvrige workshops betales tilmeldingsgebyret på forhånd. Beløbet bliver på dagen modregnet i det, du køber keramik eller glas for, og din Esmark-rabat bliver fratrukket på workshopdagen.
Book tider herLav jeres egen sæbe
Hvordan bliver en sæbe egentlig til?
På SæbeRigets sæbekursus kan I komme tættere på sæbens verden og selv prøve kræfter med det gode håndværk. En anderledes og hyggelig aktivitet, hvor både børn og voksne kan være kreative sammen.
Det er samtidig en oplagt ferieoplevelse på en dag, hvor I trænger til en pause fra stranden – eller når det vestjyske vejr inviterer til indendørs hygge.

Sæt jeres eget præg på keramik
Find penslerne frem, vælg jeres favoritfarver og slip kreativiteten løs.
Hos SæbeRiget kan I male jeres egen keramik og skabe noget helt personligt. Det kan være en hyggelig aktivitet for hele familien – og bagefter har I et særligt minde fra ferien, som kan få en plads derhjemme.

Skab jeres eget design i glas
I kan også prøve kræfter med sandslibning på glas og skabe jeres helt eget udtryk.
Her får I mulighed for at fordybe jer, eksperimentere og være kreative sammen. Og det bedste er næsten, at resultatet kan komme med hjem og minde jer om ferien ved Vestkysten længe efter, at kufferten er pakket ud.

Et lille stykke af Vestkysten
Vestkysten spiller en helt særlig rolle hos SæbeRiget.
I produktionen af deres håndlavede sæber og plejeprodukter bruges blandt andet råvarer med lokal tilknytning som sand og saltvand fra Skallingen, hybenroser fra klitterne og ravmel fra en lokal ravsmykkekunstner i Blåvand.
I sortimentet finder I blandt andet håndlavede sæber, shampoo- og balsambarer, kropsolier, bodyscrubs, fodbadesalte og forskellige gaveidéer.
Så selv hvis I ikke deltager i en workshop, er der rig mulighed for at gå på opdagelse og måske tage lidt vestjysk velvære med hjem.

Mød forfatteren – Trine Mose Sørensen
Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg i dag bor sammen med min kæreste. Jeg startede ved Esmark tilbage i seotember 2017, hvor jeg gjorde rent i sommerhusene ved Søndervig. Der gik dog ikke længe, før jeg skiftede rengøringskittet ud med computer og tastatur, og begyndte at arbejde som kontormedhjælper på vores kontor i Bjerregård. I september 2023 rykkede jeg fra Bjerregård til vores marketingsafdeling i Hvide Sande, hvor jeg i dag har færdiggjort min elevuddannelse i Digital Handel. I min fritid bruger jeg rigtig meget tid sammen med min familie og venner. Derudover er jeg rigtig glad for at spille håndbold, hvilket meget af min fritid også går med.
Skriv et svar
Din e - mailadresse vil ikke blive offentliggjort, men bruges kun til at sikre bloggen mod spam samt til at kunne kontakte vinderen direkte i forbindelse med eventuelle konkurrencer.
Krævede felter er markeret med *
Kommentarer
teena siger:13. september 2026 kl. 19:48
Hej Trine! Sikke en dejlig præsentation – og sikke en rejse, du har været igennem. Det er virkelig inspirerende at læse, hvordan du startede med rengøring i Søndervig og i dag står med en uddannelse i Digital Commerce i Hvide Sande. Det viser, at man aldrig skal undervurdere, hvor ens vej kan føre hen. Og at man altid kan skifte retning, hvis man tør. Jeg kan virkelig godt genkende det med at bruge meget tid sammen med familien. Jeg er også meget sammen med min familie – vi holder fødselsdage, mærkedage og bare hygger os sammen, når vi kan. Der er noget helt særligt ved at være omgivet af dem, man holder allermest af. Det er de små øjeblikke, der betyder mest, synes jeg. I min fritid elsker jeg også at finde et godt krydsord frem, når jeg lige har et øjeblik for mig selv. Der er noget beroligende ved at sidde med et krydsord og bare koble helt af. Og nogle gange, når jeg sidder fast – for det gør man jo – bruger jeg <a href="https://krydsordsvar.dk">en god dansk krydsordbog</a>. Den har virkelig hjulpet mig med at finde de svar, jeg ikke selv kunne knække. Det lyder også sjovt med håndbold. Jeg kan forestille mig, at det kræver både energi og fokus – ligesom krydsord faktisk også gør, bare på en helt anden måde. Sjovt som forskellige ting kan give én den samme følelse af at være helt til stede. Tak fordi du delte lidt om dig selv. Det er altid rart at lære folk lidt bedre at kende – og du lyder som en, der virkelig har styr på både arbejde og fritid. Hilsen