Om huset
Sommerhuset på Fyrrekrogen 16 er beliggende midt i Houstrups skønne natur. Det klassiske træsommerhus er superhyggeligt og personligt indrettet, og her er god plads til seks feriegæster. På de varme sommerdage kan I slappe af i haven eller lege på græsplænen mens saunaen er klar på de koldere dage. Bilen kan I trygt lade overnatte i carporten
Moderne og skønt indrettet sommerhus med loft til kip
Dette lækre sommerhus er i 2022 blevet moderniseret og er perfekt til familieferien. Her er virkelig tænkt over tingene, så I hurtigt vil kunne føle jer hjemme uden at gå ned på mange af de vante bekvemmeligheder. Atmosfæren og stemningen er utrolig skøn med de lyse farver, loft til kip og mange vinduer. Ovenlysvinduerne giver et godt lysindfald, og fra de mange vinduer har I kig til haven. Tre gode og rummelige soveværelser, alle med dobbeltsenge, er klar til at give jer en afslappende og fredfyldt søvn.
Sommerhusets hjerte er alrummet, hvor stue og køkken smelter sammen. Her vil I helt sikkert tilbringe mange skønne timer sammen, hvad enten I laver mad, spiller brætspil eller slapper af på sofaen med streaming via sommerhusets Chromecast og den knitrende pejs i baggrunden. Hvis I vil lytte til musik, kan I blot tilkoble jeres telefon via Bluetooth, og musikken vil strømme ud af højttalerne. Alrummet kan opvarmes med den energibesparende varmepumpe.
På det velholdte badeværelse har I gulvvarme og adgang til saunaen. Her kan I for alvor koble af og blive varmet gennem efter en skøn dag i naturen. Bag carporten gemmer sig et fint opbevaringsrum, hvor I desuden kan komme vasketøjet i forkøbet med vaskemaskinen og tørretumbleren.
Familiesamvær og gode udendørsarealer
Fra alrummet kan I bevæge jer ud på den store træterrasse, som er delvist overdækket. Nyd solskinstimerne fra liggestolene, saml jer omkring bordet til et lækkert måltid fra grillen og slut efterfølgende dagen af i det hyggelige sofaarrangement, som indbyder til lidt koldt at drikke.
Imens kan børnene udforske den store naturgrund, som inviterer til alverdens aktiviteter. Slap af i gyngen under træets krone eller hvad med fodbold eller kongespil på plænen?
Har I lyst til at udforske den mangfoldige natur og det rige dyreliv, er der et hav af vandre- og cykelstier i området. Cykel på mountainbike i Blåbjerg Klitplantage, besøg Vikingehavnen i Bork, tag strandhåndklædet under armen og besøg det brusende Vesterhav eller den hyggelige ferieby, Henne Strand, som kun er en kort køretur væk – mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:83 / 2986 m²
- Renoveret / Byggeår:2022 / 1984
Lokalkontor
Esmark Houstrup
Telefon: +45 69 15 96 13
E-mail: houstrup@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GæstDanmark
3.5 ud af 5
Hyggeligt og velindrettet feriehus. Vi havde en rigtig dejlig uge med familien.
Ulf BartschDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
Ejendommen og husets beliggenhed er fremragende. Det er værd at nævne de to terrasser, så vejret altid kan udnyttes optimalt. Huset er funktionelt indrettet til en afslappende ferie, der har ikke manglet noget af betydning. For to personer størrelsesmæssigt optimalt. Opholdsarealet foran den smukke kamin kunne måske være indrettet lidt hyggeligere. Køkken, spiseområde og bad med sauna er meget godt.
Andrea SimonDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Et meget smukt, stort og kærligt indrettet feriehus. Alt hvad man behøver var til stede. Det var rent, intet var i stykker, græsset omkring huset var endda slået. Terrassen var også et højdepunkt, meget hyggelig.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Houstrup
Houstrup Strandvej 4
6830 Nørre Nebel
Telefon: +45 69 15 96 13
Email: houstrup@esmark.dk
3.158
3.158
3.158
Oplistet i: Områder Houstrup Fyrrekrogen 16, 6830 Nørre Nebel