Sommerhus på uforstyrret naturgrund med vildmarksbad og udestue
Blåbjergvej 140, Henneby - Sommerhusnr.: 41790
Om huset
Trænger I til en ferie med masser af fred og ro, så er sommerhuset på Blåbjergvej 140 tæt på Henne Kirkeby helt perfekt til jer. I sommerhuset, der er renoveret i 2020, er der plads til 6 personer, og her er hunden også velkommen. Med både vildmarksbad og udestue kan I nyde jeres ferie udendørs, uanset hvordan vejret arter sig.
Moderne indretning med brændeovn
Sommerhuset på Blåbjergvej 140 har en gennemgående moderne indretning, hvor enhver vil føle sig hjemme. I sommerhusets opholdsrum kan I tilbringe jeres ferietid sammen, hvor I kan streame jeres yndlingsfilm via Chromecast, mens brændeovnen skruer op for feriestemningen. Ellers sørger en energivenlig varmepumpe for temperaturerne i sommerhuset.
Fra opholdsrummet kan I træde ud i den hyggelige udestue. Herfra har I en skøn udsigt til den smukke omkringliggende natur, og her kan I nyde en god bog, et godt glas vin eller samles til et spil kort omkring bordet.
3 lyse soveværelser, alle med dobbeltsenge, er at finde i sommerhuset, hvoraf 2 af dem befinder sig i stueetagen og det tredje ligger på førstesalen. I stueetagen er også badeværelset, der er udstyret med gulvvarme.
Lækkert vildmarksbad og skønne naturomgivelser
Sommerhuset ligger på en skøn uforstyrret naturgrund, hvor I kan holde ferie i ro og mag. Den skønne natur og de rolige omgivelser kan I nyde på sommerhusets to terrasser, hvor I har havemøbler, liggestole og grill til rådighed, så I kan få mest muligt ud af de varme sommerdage. Efter en hyggelig grillmiddag på terrassen kan I rykke over til bålstedet og riste skumfiduser, mens dagen så småt går på hæld.
På den ene af terrasserne finder I sommerhusets helt store højdepunkt – nemlig vildmarksbadet, hvor der er plads til alle 6 feriegæster. En tur i vildmarksbadet er perfekt på alle tider af døgnet og året, men især om aftenen er det en helt særlig oplevelse. Her kan I kigge op på stjernehimlen, mens I læner jer tilbage og slapper af i det varme vand. Og skulle det blive for varmt, kan I nemt køle jer af under udendørs-bruseren*.
Få minutter til Vesterhavet og golfbane
Din ferieadresse ligger perfekt til mange friluftsaktiviteter. Nærmeste naboer er Henne golfklub, hvis smukke green strækker sig næsten op til feriehusets have, Blåbjerg plantage og Filsø. Og efter en dag med frisk luft er en lækker middag på Henne Kro velfortjent.
En tur til Vesterhavet skal opleves, uanset om I vil en tur i vandet eller ej – en gåtur langs sandstrandene og i klitterne er også helt fantastisk. Turen tager kun et par minutter med bilen eller kan klares med en frisk cykeltur.
Også badebyen Henne Strand ligger kun få minutter væk i bil. Her kan I købe ind til selv at lave mad eller I kan slå et smut forbi byens hyggelige caféer og restauranter og nyde lækre måltider.
* Udebruser kan benyttes fra 01. april til 31. oktober
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:120 / 2628 m²
- Renoveret / Byggeår:2020 / 1930
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Hyggeligt lille hus, uden naboer, hvis man kan lide ro, er dette stedet!
Ingo BöhnischDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Et fantastisk hus, super renoveret! Meget flot roligt beliggende, ren natur! Adgangen er lidt eventyrlig, men det går! Her kan man virkelig slappe af og nyde!
Manuela SchröderDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Sommerhuset er en drøm. Der er alt, hvad man har brug for til en dejlig ferie. Man føler sig straks veltilpas, når man træder ind i huset. Vi kommer helt sikkert tilbage.
Doris SablotnyDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Sommerhuset er i første klasse. Det er super rent og velholdt både indvendigt og udvendigt. Et førsteklasses køkkenudstyr, møbler samt en vinterhave, som er en attraktion, selv når vejret er dårligt. Huset har flere døre, der fører ud. Nogle siddeområder > terrasser er udstyret med havemøbler rundt om huset. Et badefad og en udendørsbruser sætter prikken over i'et på huset. På terrassen kan man afslappet grille med den tilstedeværende, meget rene kulgrill.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Vi er allerede her sjette gang i dette feriehus, herunder 1 gang efter renoveringen. Vi kan godt lide dette hus og især den rolige beliggenhed meget. Huset er blevet flottere og mere moderne efter renoveringen. Vi vil gerne fremhæve servicen fra Esmark og husets rengøringsstand igen.
Anke BaadeDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Smukt feriehus, et must for naturelskere. Skjult beliggende, hvem der elsker roen, vil føle sig meget godt tilpas her. Et liv i harmoni med naturen, simpelthen dejligt. Man kan finde et hyggeligt sted på hver side af huset. I dårligt vejr kan man bruge den rummelige vinterhave.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Vi var meget tilfredse, det er et meget hyggeligt hus ...
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
4.018
4.088
4.088
Oplistet i: Områder Henneby Blåbjergvej 140, 6854 Henne Strand