Dejligt sommerhus i Blåvand med udendørs sauna, spa og bordtennis
Pouls Bjerge 28, Blåvand - Sommerhusnr.: 60213
Om huset
Leder I efter et hyggeligt sommerhus med et skønt udemiljø til den næste ferie ved Vesterhavet? Og vil I gerne bo tæt på by, butikker og gode spisesteder? Så er Pouls Bjerge 28 i Blåvand måske den helt rigtige ferieadresse til jer. Det klassiske sommerhus er blevet renoveret i 2026 og er indbydende indrettet, og også beliggenheden er idéel, idet huset ligger kun 200 meter fra Blåvands populære ferieby.
Og så må I tage op til 2 hunde med i sommerhuset, så hele familien kan komme på ferie sammen.
Klassisk sommerhusferie på Pouls Bjerge 28
Det charmerende træhus på Pouls Bjerge leder straks tankerne hen på den klassiske sommerhusferie ved Vesterhavet. Sommerhuset rummer plads til 6 personer og er smagfuldt indrettet, ligesom det har loft til kip, lyse trænuancer og store vinduespartier, der lukker lyset og naturen indenfor.
Opholdsrummet fungerer som sommerhusets hjerte og bliver med garanti samlingspunktet på ferien. Her kan I samles om alt fra madlavning til sofahygge med brændeovnens knitrende flammer som en nærmest meditativ baggrundsmusik. 2 bekvemme lænestole indbyder til at lægge fødderne op og slappe af, og den lille alkove er velegnet til en middagslur eller en stille stund med en god bog.
Sommerhuset er udstyret med et badeværelse med gulvvarme, og i køkkenet er der opvaskemaskine, så I slipper for den værste oprydning efter maden. I entréen finder I også den praktiske vaskesøjle.
Stor, alsidig terrasse og kun 200 meter til Blåvands centrum
Med udeområdet får I en udespa, en udesauna og udendørs bordtennis at hygge jer med på den 170 m2 store terrasse, og her kan børnene også slå sig løs på legepladsen med sandkassen og gyngen, måske efter en god, fælles gåtur på de fine strande i Blåvand.
Fra stuen kommer I ud på den store og alsidige terrasse, hvor I også finder det separat beliggende og overdækkede loungeområde med baren og den gode sofa, hvor I kan hygge jer i læ for regn og vind og finde skygge over en kølig drink på solrige dage. Med gasgrillen kan I nemt og hurtigt tilberede aftenens feriemiddag, og på de gode sommeraftener er det oplagt at spise middagen rundt om havebordet i den lune aftensol.
I kommer til at bo kun ca. 200 meter fra Blåvands centrum, som byder på alt fra indkøbsmuligheder og diverse shopping til restauranter, caféer og det populære bolsjekogeri.
Stranden ligger kun ca. 700 meter væk, og en hyggelig gåtur gennem sommerhuslandet bringer jer hurtigt ned til vandkanten, hvor I kan nyde saltvandet og den fantastiske vestjyske natur.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:82 / 1804 m²
- Byggeår:2007
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Andrea SchnuckDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er meget kærligt og hyggeligt indrettet. Værelserne er lyse, sengene meget komfortable, og i stueområdet finder alle deres plads.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Vi havde en herlig uge i et meget hyggeligt sommerhus. Sommerhuset var meget rent, perfekt udstyret og har en fantastisk beliggenhed. På terrassen kunne man nyde roen og naturen. Bager og indkøbsmuligheder var i gåafstand, Vi kommer meget gerne igen.
Mogens GaardsvigDanmark
Pænt og velholdt. God beliggenhed.
Ulrich JensenDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Sommerhuset er allerede lidt ældre, men stadig i god stand. Soveværelserne og badeværelset er lidt små og ikke nødvendigvis op til dagens standard. Køkken-, opholds- og spisestueområdet samt terrassen er dog meget smukke. Grunden er stort set ugenert. Godt pris/kvalitetsforhold. Det skal også fremhæves, at beliggenheden er fremragende; stort set midt i byen, men stadig rolig og tæt på stranden. Alt nødvendigt er til stede, selv den kaffemaskine fra 2019 fungerede stadig.
Silke ThomsenDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Huset er funktionelt godt udstyret. For hyggen bør man tage tæpper med. Hvis man kan lide at have det lyst i soveværelserne om morgenen, er dette stedet. For andre anbefales det at medbringe noget til mørklægning. Nogle store tallerkener mere til et 6-personers hus med opvaskemaskine ville være fornuftigt. Det går, men det ville have været rart.
Mogens GaardsvigDanmark
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Huset er utrolig velholdt og rent. Det var 4 gang vi har været her, og sådan har huset også været de andre gange.Og vi kommer snart igen. Og 2 gange i2026 Det skal vi, og vi er meget tilfreds huset.
Mogens GaardsvigDanmark
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Det bedste hus vi har været i, og vi har været i mange. I er jo også kun 2 personer.
Christine StockDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Meget hyggeligt feriehus i rolige omgivelser, indkøbsmuligheder i umiddelbar nærhed, stor terrasse med trægulv.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
6.018
6.018
6.288
Oplistet i: OmråderBlåvandPouls Bjerge 28, 6857 Blåvand



















































