Charmerende sommerhus med fantastisk udsigt og 500m til havet
Vestslugen 9, Blåvand - Sommerhusnr.: 60236
Om huset
Dette klassiske sommerhus i Blåvand er en sand perle for enhver naturelsker. Det charmerende 6 personers-feriehus ligger ud til et fredet område, og både fra terrassen og udestuen har I den mest fantastiske udsigt ud til det lyngklædte hedelandskab. Som prikken over i’et ligger Vesterhavet kun 500 meter væk.
Klassisk, charmerende sommerhus med brændeovn, udestue og varmepumpe
Velkommen på Vestslugen 9 – en ferieadresse, der emmer af sommerhuscharme af den helt klassiske slags. Det træbeklædte indre med varme farver og en venlig indretning inviterer straks til ro og afslapning, langt væk fra hverdagens stress og jag.
Der er flere fine highlights, der er værd at fremhæve. En helt klassisk feature er brændeovnen i stuen, som til hver en tid fylder rummet med hyggelig feriestemning. Dertil kommer en energibesparende varmepumpe, der ser til, at I altid har et behageligt indeklima.
Sidst, men ikke mindst, har sommerhuset en udestue i forlængelse af opholdsrummet, hvorfra der er en fantastisk udsigt til det fredede hedeområde gennem de store vinduer.
Gode praktiske faciliteter i form af blandt andet opvaskemaskine i køkkenet, vaskemaskine og tørretumbler og en gratis internetforbindelse gør ferien endnu mere afslappende.
Fantastisk, ugeneret beliggenhed ud til fredet hedeområde – flere gode terrasser
Sommerhuset har en helt fantastisk beliggenhed; ud til et fredet hedeområde på den ene side, og godt afskærmet af træer og buskads på den anden side, så I altid kan nyde omgivelserne på ugeneret vis.
Fra den sydvestvendte terrasse kan I betragte den lyngklædte hede, mens I læner jer tilbage i havemøblerne med lidt koldt at drikke, og på den nordøstvendte terrasse er der altid en læfyldt krog at finde.
På den mere end 5.400 kvadratmeter store naturgrund finder I desuden både en sandkasse og et gyngestativ til de yngste feriegæster.
Kun 500 meter til Blåvands rene badestrand og kort vej til centrum
Selv om feriehusets beliggenhed er imponerende nok i sig selv, er der flere andre oplevelser i nærheden, der er værd at besøge.
Blåvands rene badestrand ligger kun 500 meter væk og er hele året rundt et fantastisk syn – både om sommeren, når de blå bølger indbyder til en forfriskende dukkert, og i de kolde og blæsende måneder, hvor Vesterhavet danser i vinden, og I rigtig kan blive blæst igennem af den friske, salte havluft.
Blot en kort køretur fra jer finder I desuden Blåvands populære bymidte, som huser alt fra indkøbsmuligheder og finurlige forretninger til alsidige spisesteder og lækre iscaféer.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:95 / 5400 m²
- Renoveret / Byggeår:2012 / 1974
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Rainer MehlisDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Godt, rent og godt udstyret hus. Lader næsten intet tilbage at ønske. Meget vildt - rådyr, hjorte, harer og mange fugle direkte på ejendommen. Der var meget at se, vi havde vores sjov.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
5.998
6.418
6.418
Oplistet i: OmråderBlåvandVestslugen 9, 6857 Blåvand





















































