Hyggeligt sommerhus med sauna og brændeovn på klitgrund i Blåvand
Solhaven 25, Blåvand - Sommerhusnr.: 60686
Om huset
I det hyggelige sommerhus med den personlige indretning på Solhaven 25 vil I med det samme føle jer hjemme og mærke skuldrene sænke sig.
På de 88 m² er der god plads til, at 6 personer vil kunne få en dejlig ferie, og I må medbringe 1 husdyr.
Kulinarisk nydelse og godt samvær
Det veludstyrede køkken med gulvvarme udgør husets hjerte og har, hvad I behøver, for at kunne lave lækre måltider til hinanden. Efter spisningen kan I lade den lille opvaskemaskine gøre arbejdet med afvaskningen af servicet, og når I får brug for at tanke op med madvarer, er butikkerne kun 1,5 km væk og en ekstra fryser med en kapacitet på 50 liter står til jeres rådighed i sommerhuset.
Om aftenen vil I kunne slappe af i møblerne i stuen og se en god film eller få planlagt næste dags spændende aktiviteter her, og mens de voksne snakker, vil børnene elske at hygge sig i krogen med den store, indbyggede briks – måske er I heldige at få en bog læst højt?
Ro og hvile til alle på Solhaven 25
Alle vil I på kolde dage nyde at få varmen foran den knitrende brændeovn, og når det er sengetid, venter de tre soveværelser, hver udstyret med en komfortabel dobbeltseng. Her kan I få en god nattesøvn, så I er friske til næste dags oplevelser.
Huset rummer også en vaskemaskine, så I kan få ordnet feriegarderoben undervejs, og når I trænger til at få blæst hovedet igennem og svedt hverdagsstressen ud, kan I tage en gåtur til stranden, som blot ligger 1500 meter væk, og derefter få varmen igen hjemme i saunaen.
Med en effektiv varmepumpe vil I kunne nyde et behageligt indeklima hele året rundt, og gulvvarmen i badeværelset sikrer, at I ikke fryser om fødderne, når I sengevarme skal ud og gøre jer klar til en ny dag.
Gratis internetforbindelse gør planlægning af dagens udflugter let og holder jer forbundet med den omkringliggende verden, selv her i jeres lille, private ferie-refugium.
Udendørs afslapning i det vestjyske
Sommerhuset er placeret på en imponerende klitgrund på hele 2566 m², så I får det vestjyske landskab direkte under fødderne her og kan nyde duften af hybenroserne samt høre vinden suse i fyrretræerne. Måske kigger også noget af det lokale vildt forbi…
Der er god plads at boltre jer på udenfor, og på terrassen finder I gasgrill og havemøbler, som inviterer til dejlige hyggeaftener under åben himmel, måske over en kop øl eller et glas god vin. Terrassen rummer både en overdækket del og flere åbne afsnit med godt læ – lad den friske luft fylde jeres lunger her og få slappet godt af med familien eller gode venner.
Når I får lyst til nye oplevelser, kan I besøge attraktioner i området som fx bunkermuseet Tirpitz, Blåvand Zoo og det gamle Blåvandshuk Fyr, hvor turen op ad de 170 trin i dén grad lønner sig med udsigten udover det smukke hedelandskab og det imponerende Vesterhav.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:88 / 2566 m²
- Byggeår:1985
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
3.778
3.778
3.778
Oplistet i: OmråderBlåvandSolhaven 25, 6857 Blåvand












































