Drømme-sommerhus i Blåvand med spa, udesauna og multibane
Port Arthursvej 37, Blåvand - Sommerhusnr.: 60690
Om huset
Få en uforglemmelig ferie i dette store, flotte sommerhus i Blåvand, beliggende på Port Arthursvej 37. Fra I træder ind ad døren i den pragtfulde bolig, favner sommerhuset jer med sin smagfulde indretning og store rummelighed – her kan I nyde skønne feriedage på alle årstider.
Med en imponerende boligflade på 380 m² er der rigelig plads til op til 24 personer, hvilket gør huset perfekt til store familier eller vennegrupper, og I må endda tage helt op til 3 hunde med jer på ferie i sommerhuset, så menneskets bedste ven også kan få gode ferieoplevelser i det dejlige naturområde Blåvand.
Maksimal komfort på alle måder
Huset byder på hele ni hyggelige soveværelser med 18 enkeltsenge, hvor I kan hvile jer og få sovet igennem og derudover finder I fire moderne badeværelser, hvor I kan blive frisket op med et dejligt brusebad og klar til en ny feriedag. I det fuldt udstyrede køkken finder I både en mikroovn, en opvaskemaskine, en separat fryser på 180 liter og et induktionskomfur, hvilket gør madlavningen til en leg.
Når måltiderne skal indtages, kan I alle mødes omkring det lange spisebord, og efterfølgende kan I hygge i sofaerne i stuerne over en god film og et glas god vin eller en velsmagende, lokal øl.
Jeres feriegarderobe kan I nemt og ukompliceret holde friskt med husets vaskemaskine og tørretumbler.
Afslapning og sjov i særklasse på Port Arthursvej 37
Den store swimmingpool med modstrømsanlæg og rutschebane er et af villaens højdepunkter og tilbyder sammen med standvandsspaen og dampbadet muligheden for både ultimativ afslapning og lidt motion i ferien. Forkæl også jer selv med et ophold i udendørs-saunaen eller nyd boblebadet i det udendørs spabad, mens I beundrer den betagende natur i Blåvand.
Aktivitetshuset byder desuden på både poolbillard og bordtennis, hvor I kan udfordre hinanden til sjove dueller.
Et feriehus for hele familien
På den rummelige grund på 3070 m² er der masser af plads til både børnene og jeres firbenede venner, da op til tre hunde er velkomne i huset. De mindste vil elske gyngen, sandkassen og trampolinen på plænen, hvilket garanterer timevis af sjov.
Nyd solrige dage på den åbne eller overdækkede terrasse, begge indrettet med komfortable havemøbler, og har I brug for at røre jer, står multibanen klar til både basketball-spil, volleyball og fodbold.
Ankommer I i en elbil, er der en ladeplads til rådighed, så også jeres bil kan få ladet batterierne op.
Et unikt feriehus i Blåvand til en uforglemmelig oplevelse
Dette feriehus i Blåvand tilbyder gennem sin fantastiske indretning og beliggenhed den perfekte ramme om en afslappende og samtidig spændende ferie.
Til daglige fornødenheder finder I indkøbsmuligheder blot 900 meter væk, og har I lyst til at opleve lokale seværdigheder, er Blåvand Zoo, bunkermuseet Tirpitz og Blåvandshuk Fyr altid et besøg værd – tag de 170 skridt op ad trappen og nyd den smukkeste udsigt over det blå, blå vand og det smukke hedelandskab fra det gamle, historiske fyrtårn.
Blåvand er omgivet af et næsten billedbogssmukt naturområde med imponerende store klitformationer foran den uendelige sandstrand. Baglandet består af store, uforstyrrede arealer med fri natur, hede og skov. Dette gør at utallige feriegæster år efter år vender tilbage til denne betagende del af Vestkysten, der fascinerer ved enhver årstid.
Blåvand er også fuglenes ferieområde nummer 1. Den markante beliggenhed ved revet gør, at masser af trækfugle benytter Blåvand og Skallingen som hvile- og spiseområde. I området findes et væld af små kunstnere eller håndværkere, som bearbejder råmaterialer på de arbejdende værksteder heriblandt keramikere, ravslibere og lysstøbere.
Fra huset er der kun ca. 1,5 kilometer til stranden, hvor I kan gå lange gåture langs vandet i den friske havbrise og få sjælen blæst igennem og nyde friheden. Oplev magien ved dette feriehus og bestil jeres uforglemmelige ferie i det charmerende Blåvand.
- Soverum:9
- Bolig-/Grundareal:380 / 3070 m²
- Byggeår:2018
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
24.188
24.188
24.188
Oplistet i: OmråderBlåvandPort Arthursvej 37, 6857 Blåvand



























































































