Hyggeligt sommerhus med sauna, brændeovn og udebruser
Nordslugen 18, Blåvand - Sommerhusnr.: 60696
Om huset
Så snart I ankommer til det rustikt og personligt indrettede, lille hus med græs på taget kan i sænke skuldrene og tage følelsen af ferie helt ind. Det charmerende sommerhus på Nordslugen 18 smelter nærmest sammen med det smukke, vestjyske hedelandskab tæt på Blåvandshuk Fyr og har plads til 5 personer. Også menneskets bedste ven kan komme på ferie her – I må medbringe op til 2 hunde til skønne oplevelser og gode gåture.
Bemærk, at huset er et ikke-rygerhus.
Hygge og afslapning på heden
I det åbne køkken kan I lave dejlige måltider til hinanden og stadig følge med i aktiviteterne omkring langbordet og i stuen. På komfurets induktionskogeplader er maden hurtigt færdig, og køleskabet er udstyret med en lille integreret frostboks til opbevaring af yderligere, mindre mængder af forsyninger. Får I brug for flere forsyninger, er Blåvands butikker kun ca. 2,5 kilometer væk.
Efter spisningen klarer opvaskemaskinen nemt og effektivt opvasken, så I kan hygge videre i den store sofa nær brændeovnen over en spændende film, lidt godt til ganen eller med gode samtaler om de næste dages ferieoplevelser, og i lokalet med køkken/alrum og stue, som er i husets fulde længde, kan I nærmest fra alle vinkler nyde udsigten til det flotte landskab udenfor - for enden af rummet sågar en decideret panoramaudsigt.
Hvis I kommer forfrosne hjem fra en udflugt, kan I få varmen igen i husets sauna, og trænger I til søvn og hvile, kan I trække jer tilbage til de 3 soveværelser, som rummer henholdsvis en dobbeltseng, en sovesofa, som kan slås ud til 2 personer, og en køjeseng med 2 sovepladser plus en enkeltseng.
På det lille badeværelse kan I tage et forfriskende brusebad at starte dagen på, hvis I da ikke i sommerhalvåret vælger at bruge udebruseren, og uanset årstiden kommer I ikke til at fryse om fødderne på badeværelset, for her er gulvvarme. Udebruseren kan benyttes fra 1. april til 31. oktober.
I øvrigt sørger varmepumpen hele året rundt for et godt indeklima.
Optimal rekreation på Nordslugen 18
Udenfor er der flere gode lækroge på de delvist afskærmede og overdækkede terrasser rundt om huset på natur- og klitgrunden, hvor I kan slappe af og nyde livet fra havemøblerne og også kan tilberede lækker mad på gasgrillen.
Får I lyst til at få stimuleret sanserne og blæst sjælen godt igennem på en skøn gåtur i det vestjyske, ligger den brede strand kun 900 meter fra huset, og vil I gerne opleve lokale seværdigheder, er Blåvand Zoo, bunkermuseet Tirpitz og det nærliggende Blåvandshuk Fyr altid et besøg værd – tag de 170 trappetrin til toppen og nyd den smukkeste udsigt over det blå, blå vand fra det gamle, historiske fyrtårn.
Få sand mellem tæerne, sol på næsen og fred i sindet her ved Vesterhavet og book Nordslugen 18 til hygge uanset årstiden.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:72 / 400 m²
- Byggeår:1984
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Silke EichenauerDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
For 2 personer og 2 hunde er det en super indkvartering. Desværre er soveværelserne meget små. Den lukkede terrasse er også fantastisk, især med hunde. Det er meget pænt indrettet, hyggelig stue og spisestue, og i køkkenet er der virkelig alt tilgængeligt. Med pejsen får man også hele huset meget lunt.
Björn StraubDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset har en klar planløsning og er hyggeligt indrettet. Den centrale ovn opvarmer hurtigt hele huset, så der kan spares på varmeudgifterne, selvom varmepumpen sørger for billig varme om dagen. Sengene er behagelige, og man sover rigtig godt i dem. Udsigten til fyret fra spisepladsen er enestående, ligesom den storslåede udsigt over hedelandskabet.
GastDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
4.5 out of 5
Feriehuset er lidt ældre (byggeår 1984), men giver samlet set et solidt indtryk. For to personer er det i forhold til størrelsen helt tilstrækkeligt – for en familie med flere børn kunne det dog blive lidt trangt.
Kristina ConradDeutschlandAI Oversat
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
4 ud af 5
4 ud af 5
4 out of 5
Et fritliggende feriehus i meget smuk natur med tre soveværelser. Velegnet til familier, også med større børn og hund. Et "Masterbed" værelse, en køjeseng og en enkeltseng samt en udtræksseng i et lille værelse. Selv i stormvejr er det hyggeligt at sidde på den store sofa ved pejsen. Eller benytte den lille indendørs sauna. Køkkenet er meget, meget godt udstyret til at forberede alle mulige forskellige retter. Derefter kan man sidde hyggeligt sammen ved det store spisebord. Havet kan nås til fods på cirka 10 minutter, der er mange små stier, også gennem klitterne. Nogle gange kan man også opdage en hjorteflok.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Vi havde en dejlig tid i dette ret lille, men meget fine feriehus. Indretningen i huset er meget stilfuld, køkkenet er udstyret med alt, hvad man kan tænke sig. Udenfor er der forskellige siddepladser rundt om huset. Badeværelset er ret enkelt, men for os var det helt tilstrækkeligt.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
5 ud af 5
5 ud af 5
5 out of 5
Over gennemsnittet udstyr på alle områder.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
5.348
5.348
5.348
Oplistet i: OmråderBlåvandNordslugen 18, 6857 Blåvand





















































