Sommerhusidyl i hjertet af Blåvand i moderne 10 personers hus
Lyngsletten 31, Blåvand - Sommerhusnr.: 60706
Om huset
På Lyngsletten 31 bor I midt i Blåvand med alt, hvad hjertet kan begære, lige om hjørnet – og alligevel på en fredelig, privat grund, hvor I kan nyde stilheden, fuglesang og hinandens selskab. Et perfekt miks af ro og liv, nærvær og frihed, hvor I kun har 900 m til stranden og 450 m til nærmeste indkøbsmulighed.
Udenfor på den store natur- og plænegrund kan både børn og voksne hygge sig med blandt andet trampolinen til mange timers motion og sjov.
Lyngsletten 31 - hvor moderne indretning møder funktionalitet
Sommerhuset er indrettet med sans for både æstetik og funktionalitet. De 5 lyse og rummelige soveværelser kan rumme 10 personer, ligesom de 5 badeværelser gør, at der ikke er kø om morgenen. Det store opholdsrum kombinerer køkken med opvaskemaskine, spiseplads og stue i ét – ideelt til samvær på tværs af aktiviteter. Mens én tilbereder aftensmaden, kan andre spille spil ved spisebordet eller smide sig i sofaen med en god bog. De store vinduer i opholdsrummet inviterer naturen indenfor, så man kan nyde omgivelserne selv på en regnfuld dag.
Privat oase i centrum af Blåvand
Lyngsletten 31 byder på en ugeneret grund, hvor I kan nyde udelivet i fred og ro – uanset om det er børnene, der leger på græsset, hunden, som løber rundt, eller de voksne, der nyder morgenkaffen på terrassen, så er der plads til hele familien. Her har I ro og fred, men I er stadig tæt på alt det, som sker i Blåvand.
Terrassen er udstyret med både spiseplads og en stor markisepergola, som giver skygge midt på dagen og læ til de lange sommeraftener.
Udebruseren kan benyttes fra 1. april til 31. oktober.
Skab ferieminder for livet på vestkysten
Med beliggenheden midt i Blåvand er det nemt at få det bedste ud af feriedagene. En kort gåtur fører jer direkte til byens charmerende gågade med spændende butikker, hyggelige caféer og lækre spisesteder. Morgenbrødet henter I hos bageren rundt om hjørnet, og eftermiddagene kan nydes på den brede hvide sandstrand, der kun ligger en kort cykeltur væk.
Området byder på masser af oplevelser for både børn og voksne: besøg Blåvandshuk Fyr med udsigt over Vesterhavet, udforsk det fascinerende Tirpitz-museum, besøg løverne i Blåvand Zoo eller tag på udflugt til den unikke natur på Skallingen.
Ferien begynder på Lyngsletten 31
Lyngsletten 31 er ikke bare et sommerhus – det er en base for skønne minder, afslappende stunder og uforglemmelige feriedage.
Her får I det bedste fra to verdener: privatliv og fred – midt i Blåvands levende ferieatmosfære. I kan nyde stilheden og stadig være del af bylivet. Ønsker I at komme lidt ud fra Blåvand, så kan I besøge Varde Miniby, Esbjerg Fiskerimuseum eller tage et smut til Legoland.
- Soverum:0
- Bolig-/Grundareal:0 / 0 m²
- Byggeår:2024
Lokalkontor
Esmark Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
E-mail: blaavand@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Blåvand
Blåvandvej 1
6857 Blåvand
Telefon: +45 69 15 96 16
Email: blaavand@esmark.dk
Beliggenhed & landskabet
Blåvand er Danmarks vestligste punkt og byder på en god blanding af natur og oplevelser. Den sydlige strand er meget børnevenlig og ofte mere rolig takket være Horns Rev, mens Vesterhavet mod nord bruser med store bølger og mere rå natur. Mange sommerhuse ligger i flot natur med hede, klitter eller skov, og andre ligger midt i feriebyen, hvor der er en kort gåtur til butikker og restauranter.
Indkøb og shopping
Blåvand er et rigtigt dejligt sted, hvis man gerne vil gå på opdagelse i butikker. Hovedgaden summer af liv og lokker med alt fra modebutikker og dansk design til specialforretninger med outdoor-udstyr. Det bedste af det hele? Mange af butikkerne og de store supermarkeder (Spar, Meny og Netto) har åbent næsten hele året rundt. Vil du på en lille shoppetyr, er der ikke langt til handelsbyen Varde (ca. 22 km) og Esbjerg (ca. 36 km) med Danmarks længste gågade og det store shoppingcenter “Broen”.
Restauranter og caféer
I Blåvand er der madoplevelser for en hver smag. Du kan for eksempel nyde friskfanget fisk hos „Blåvand Fiskerestaurant“, finde spændende specialiteter hos „Hr. Skov“ eller nyde en middag med udsigt over havet hos „Høfde 4“. Har du mere lyst til hyggeligt samvær og god stemning, er ”Biergarten Blåvand” et oplagt sted at besøge, især når der er arrangementer på programmet. Hos „Wine & Delights“ kan du blandt andet nyde gode vine og lækker tapas. Og så skal du selvfølgelig ikke gå glip af en klassisk softice eller gammeldags vaffelis i en af byens hyggelige caféer.
Aktiv ferie og fritid
Når du holder ferie i Blåvand, kan du nyde naturen bedst på de lange sandstrande eller tage på tur i Bordrup, Oksby og Ho Klitplantage (ca. 3–8 km). Kan du godt lide en god gåtur, kan du nyde stilheden på skovenes stier. Og hvis du er mere til cykling, finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike-ruter i Bordrup Plantage. Hvis du elsker at en god konkurrence, så er en tur på den førsteklasses adventure-golfbane hos West Coast Minigolf i hjertet af byen et absolut hit.
Seværdigheder
Områdets vartegn er Blåvandshuk Fyr, hvorfra du kan nyde den flotte panoramaudsigt ud over havet og hele kysten. Hvis du er nysgerrig på historie, skal du ikke snyde dig selv or et besøg på Tirpitz (ca. 3 km), som ligger gemt i klitterne, eller museet „FLUGT“ i Oksbøl (ca. 14 km) – begge museer er spændende for børn og voksne i alle aldre.
Ferie med hund
De firbenede familiemedlemmer er mere end velkomne i Blåvand! I lavsæsonen (oktober-marts) må hunde løbe frit på stranden, og hele året rundt kan I besøge den indhegnede hundeskov i Oksby Plantage (ca. 4 km), hvor hunden trygt kan løbe og lege uden snor.
Sjov for hele familien
I Blåvand keder man sig aldrig. Besøg Blåvand Zoo og se de flotte hvide løver, støb dine egne lys hos Blåvand Lys eller se, hvordan man laver lækre bolcher hos Blåvand Bolcher. Har du lyst til mere leg og sjov, kan du besøge SportPark Blåvandshuk i Oksbøl (ca. 14 km), Hvidbjerg Strand Badeland og det store legeland „Play City“. TIP: Det verdensberømte LEGOLAND® i Billund (ca. 70 km) ligger kun en times kørsel væk.
12.948
12.948
12.948
Oplistet i: OmråderBlåvandLyngsletten 31, 6857 Blåvand
















































































