Dejligt feriehus med unik beliggenhed og panoramaudsigt, tæt på hav
Skodbjergevej 25, Skodbjerge - Sommerhusnr.: C3563
Om huset
Med udsigt til det altid vekslende og smukke klit-landskab, kan I nyde ferien i dette dejlige feriehus på Skodbjergevej 25 i Skodbjerge. Huset ligger skønt, for enden af en vej – og helt ud til det fredede klitområde, kun 300 meter fra det fascinerende Vesterhav.
Huset er til 7 personer, og med 2 badeværelser, ideelt til den store familie eller to familier, der gerne vil holde ferie sammen.
Lys indretning med 2 badeværelser, spa og sauna.
Et super dejligt hus med plads til alle. Det store opholdsrum med køkken og stueafdeling er husets hjerte og naturlige samlingspunkt. Her inviterer de mange store vinduer den smukke og altid vekslende natur helt ind i stuen.
Den velindrettede køkkenafdeling med bl.a. mikroovn og opvaskemaskine gør husarbejdet til en leg, samtidigt med at man kan følge med i samtalen i stuen.
På de køligere dage kan man sidde hyggeligt indendørs, nyde naturen igennem de store vinduer – måske i det hyggelige sofahjørne med en god bog og en kop varm kakao, foran den knitrende ild i brændeovnen.
En hyggelig mellembygning med store vinduer mod syd og åben kamin indbyder også til ren afslapning, mens solen og den bjergtagende natur fylder rummet.
De 7 sovepladser er fordelt på 4 lyse soverum, med både dobbeltsenge og enkelt senge.
Med hele 2 badeværelser undgår man køen til tandbørstningen. I det ene badeværelse er der desuden en lille wellness afdeling med spa og sauna. Her kan der rigtig slappes af og løsnes op for ømme muskler efter en lang dag i klitterne eller ved stranden.
Vaskemaskine og tørretumbler findes også i huset, hvilket småbørnsfamilier måske især vil sætte pris på, efter en lang dag med leg i naturen og ved vandet.
Se solnedgangen over klitterne og hør havets brusen
På husets hyggelige sydvestvendte terrasser, finder du altid et læhjørne, hvor du kan nyde solens stråler og den overvældende natur, helt uforstyrret.
Om aftenen kan man nyde en veltilberedt grill-middag på terrassen mod vest, alt imens man ser solen farve himlen orangerød over klitterne. Solnedgangen her, midt i den uspolerede natur og helt t, er ren balsam for krop og sjæl. Hele tiden kan man også høre havet brusen og nyde den salte friske duft.
Som det sidste hus inden Vesterhavet, indbyder det til flere daglige ture ned til stranden, som kun befinder sig 300 meter væk, via en gangsti igennem det smukke klitlandskab.
Her, lige bag klitterne og væk fra vejen, finder I cykelstien, som løber igennem den skønne natur og sommerhusområdet – helt fra helt fra Nymindegab i syd over Bjerregård og Hvide Sande til Søndervig i nord
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:128 / 4400 m²
- Byggeår:1990
Lokalkontor
Esmark Bjerregård
Telefon: +45 69 15 96 12
E-mail: bjerregaard@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Martin GaschkDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
Som mangeårig Esmarkkunde fandt vi også denne gang et sommerhus, der fuldt ud svarede til beskrivelsen. Den meget tiltalende indretning var, især med hensyn til elektriske apparater, ret værdifuld og funktionel. Perfekt for hundeejere fandt vi flisebelægningen i opholdsrummene. Godt, at der heller ikke var tæpper i soveværelserne og gangene, som våde hundepoter kunne gøre beskidte. Vi var især begejstrede for de gulv-til-loft vinduer i stuen, som gav en fantastisk udsigt til klitterne. Vores hunde lå gerne foran vinduerne, hvor de virkelig kunne have alt i sigte. En særlig 'lækkerbisken' i køkkenet var grillfladen ved siden af komfuret, så vi ikke behøvede at undvære grillet mad, selvom vejret til påske ikke var så godt og varmt. De tre terrasser, hvoraf den ene er hundesikker lukket, tilbød altid mulighed for at nyde solen i læ. Da vores datter besøgte os med mand og hund i flere dage i påsken, fandt hun i den anden del af huset med stort soveværelse og eget badeværelse og 'kaminstue' en dejlig bolig med tilbagetrækningsmulighed. Lille luksus også den brugbare garage!
Sabine HoltkampDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
Dejligt feriehus i første klitrække med fantastisk udsigt! Huset er lidt ældre men med charme ;-) Stor dejlig stue!!! og herlige terrasser!!!
Ingo NickelDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
Et meget hyggeligt og meget praktisk indrettet sommerhus.
Lars BesselDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
Alt passer bare sammen, beliggenheden, udsigten, rumindretningen. Til enhver tid igen, desværre længe udsolgt....
Janett StierDeutschlandAI Oversat
4.5 ud af 5
4.5 ud af 5
Fantastisk beliggende sommerhus med smuk udsigt over klitterne. Med det ene soveværelse lidt afsides var det perfekt til 2 familier, og alle havde deres tilbagetrækningssted. I opholdsrummet og køkkenet var der nok plads, og i køkkenet manglede der heller ikke noget af udstyr eller service. Det lille forrum var super, hvor man kunne lade de sandede ting ligge eller vaske dem direkte. Alt var meget rummeligt, og begge badeværelser var store nok. Vi ville bestemt booke huset igen.
GastDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
5 ud af 5
Vi var meget tilfredse med huset
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Bjerregård
Sønder Klitvej 195
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 69 15 96 12
Email: bjerregaard@esmark.dk
4.168
4.168
4.168