Sommerhus ved Vesterhavet - plads til 8 personer og 2 hunde
Jakob Bondes Vej 39, Søndervig - Sommerhusnr.: i6899
Om huset
Er I på udkig efter jeres næste sommerhus, hvor de mindste feriegæster har masser af plads til leg? Så er Jakob Bondes Vej 39 et oplagt valg. Sommerhuset har plads til op til 8 personer og 2 hunde, så hele familien kan nyde ferien sammen. Huset er oprindeligt opført i 1978, men blev gennemgribende renoveret i 2025. De 95 velindrettede kvadratmeter fremstår derfor lyse, moderne og indbydende og danner de perfekte rammer om en afslappende ferie ved Vesterhavet.
Sommerhus med 4 soveværelser og anneks, brændeovn og moderne komfort
Sommerhuset er indrettet med 4 lyse soveværelser, hvoraf 3 af dem er udstyret med behagelige dobbeltsenge og det sidste er udstyret med 1 køjeseng – ideel til de mindre feriegæster. Derudover er der et anneks med en dobbelt seng, så man nemt kan dele sig op. Sommerhuset er udstyret med 1 badeværelse, hvor der er installeret behagelig gulvvarme, så I ikke behøver at bekymre jer om at fryse fødderne om morgenen.
I kommer med garanti til at tilbringe mange hyggelige timer i sommerhusets åbne køkken-alrum. Her får feriekokken de bedste forudsætninger for at lave lækre feriemåltider i det veludstyrede køkken, mens opvaskemaskinen klarer det praktiske, og en separat 74 liters fryser står til rådighed. Samtidig kan andre spille spil ved spisebordet eller se en god film i stuen via Chromecast – så I alle kan være sammen om hyggen og det sociale samvær.
Sommerhuset er udstyret med en energibesparende luft-til-luft varmepumpe, som bidrager til et behageligt indeklima hele året rundt. Derudover kan I tænde op i brændeovnen, som ikke blot spreder varme, men også hygge og ægte feriestemning.
Jakob Bondes Vej 39 - familievenligt sommerhus med gynge, legehus og sandkasse
Sommerhuset er beliggende på en 2.001 kvadratmeter stor natur- og klitgrund, hvor der er god plads til at udfolde sig. Her er der særligt tænkt på de mindste gæster med både gynge, legehus og sandkasse, hvor de kan hygge sig i trygge rammer.
Rundt om huset finder I en afskærmet, overdækket og lukket terrasse, så der altid er mulighed for at finde en plads, der passer til vind og vejr. Den lukkede del af terrassen er særligt velegnet til jeres firbenede venner, så I ikke behøver at bekymre jer om, at de tager på egne eventyr i det vestjyske ferieområde.
Når det danske vejr viser sig fra sin bedste side, er det oplagt at tænde op i kulgrillen og nyde lækre bøffer under åben himmel i de behagelige havemøbler.
Derudover står et redskabsrum til rådighed til opbevaring af jeres ting, så I har god plads i og omkring huset.
Sommerhus tæt på strand, shopping og aktiviteter
Sommerhuset ligger blot 900 meter fra Vesterhavet, som indbyder til lange gåture langs den kilometerlange hvide sandstrand, hvor en frisk dukkert også er oplagt – uanset vejret.
Der er desuden 2.500 meter til de nærmeste indkøbsmuligheder i feriebyen Søndervig, hvor I også finder hyggelige caféer, restauranter og butikker. Her ligger også et badeland, ligesom der i nærområdet er to fodboldgolfbaner, som byder på sjove aktiviteter for hele familien.
- Soverum:4
- Bolig-/Grundareal:95 / 2001 m²
- Renoveret / Byggeår:2025 / 1978
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk













































