Sommerhus til 6 personer – 360 meter fra Vesterhavet
Molsvej 11, Søndervig - Sommerhusnr.: ii1022
Om huset
På Molsvej 11 finder I et indbydende sommerhus med plads til op til 6 personer fordelt på 105 velindrettede kvadratmeter. Sommerhuset er opført i 2009 og ligger blot 360 meter fra Vesterhavet samt 600 meter fra de nærmeste indkøbsmuligheder. Det er beliggende på en 1.700 m² stor natur- og klitgrund med god plads til at udfolde sig og nyde ferien i rolige omgivelser.
Sommerhus med sauna, vaskemaskine og tørretumbler
Sommerhuset er indrettet med tre soveværelser, hvoraf to har komfortable dobbeltsenge, mens det tredje er udstyret med en sovesofa, der kan slås ud til en dobbeltseng. Derudover finder I to badeværelser med behagelig gulvvarme, så I undgår kolde fødder på de tidlige morgener. Det ene badeværelse har desuden en sauna, hvor I kan slappe af og komme helt ned i gear. Her står også en vaskemaskine og en tørretumbler til rådighed, så I kan klare vasketøjet under opholdet og nøjes med at pakke let.
I kommer med garanti til at tilbringe mange hyggelige timer i sommerhusets åbne opholdsrum, hvor køkken, spisestue og stue smelter sammen i ét. Her kan feriekokken tilberede lækre måltider i det veludstyrede køkken, mens opvaskemaskinen klarer den praktiske opvask, og en separat 60 liters fryser står til rådighed til opbevaring. Under madlavningen kan alle stadig være en del af det sociale samvær, som foregår omkring spisebordet og i stuen.
For at sikre et behageligt indeklima året rundt er sommerhuset udstyret med en energibesparende luft-til-luft varmepumpe. Som alternativ kan I tænde op i brændeovnen, som både spreder varme, hygge og ægte feriestemning.
Sommerhus Molsvej 11 – naturoplevelser og panoramaudsigt tæt på Vesterhavet
Sommerhuset er beliggende på en 1.700 m² stor natur- og klitgrund, hvor der er god plads til at udfolde sig. Rundt om den åbne terrasse finder I flere hyggelige kroge, hvor I kan nyde opholdet i fred og ro. Når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side, er det oplagt at tænde op i kulgrillen og tilberede lækre bøffer, mens I nyder den flotte natur.
Efter en god nats søvn kan I tage turen op ad bakken og sætte jer på bænken med en kop morgenkaffe og nyde panoramaudsigten over det smukke landskab, hvor Vesterhavet anes i horisonten.
Yderligere er der et redskabsrum på grunden, hvor I kan opbevare jeres ting.
Sommerhus i Søndervig kun få hundrede meter fra strand og byliv
Sommerhuset ligger blot 360 meter fra Vesterhavet, som indbyder til lange gåture, badeture eller afslappende dage på stranden og i de smukke klitter. Indkøb kan nemt klares, da der kun er 600 meter til de nærmeste butikker i feriebyen Søndervig, som også byder på hyggelige restauranter, caféer, butikker og et bredt udvalg af aktiviteter for hele familien.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:105 / 1700 m²
- Byggeår:2009
Lokalkontor
Esmark Søndervig
Telefon: +45 69 15 96 11
E-mail: sondervig@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Indretning
Kalender
Om området

Dit servicekontor i nærheden
Esmark Søndervig
Lodbergsvej 18
6950 Ringkøbing
Telefon: +45 69 15 96 11
Email: sondervig@esmark.dk
Oplistet i: OmråderSøndervigMolsvej 11, 6950 Ringkøbing










































