
Kontormedhjælper Bjerregård
Skab ferieglæde for Esmarks gæster og tjen din egen perfekte ferie.
Esmark i Bjerregård søger friske kolleger til at hjælpe på kontoret. Det er et alsidigt job, hvor du sammen med de andre Esmakkere kommer til at hjælpe med forefaldende opgaver på kontoret samt naturligvis servicering af vores mange gæster og husejere.
Hvis du står og mangler en ekstra indtjening eller bare har lyst til at være en del af Esmark, så tøv ikke med at kontakte os. Vi søger en engageret kontormedhjælper med mulighed for at arbejde i weekender og ferieperioder, samt evt. også hen over dit sabbatår 2026/27.
Tiltrædelsesdato: Snarest eller efter aftale
Derudover er det vigtigt, at vores ny kollega har følgende egenskaber:
Fleksibilitet og overskud – også i travle perioder
Du har et positivt livssyn
Du er åben, ærlig og god til at samarbejde
Du er velformuleret på dansk og har haft tysk i folkeskolen
Hvis du vil være med til at give vores gæster verdens bedste ferie, indebærer det blandt andet følgende opgaver:
Servicere vores husejere og gæster på telefon, e-mail og ved personlig henvendelse på kontoret
Tjekke gæster ud ved afrejse
Gøre klar til at vores næste gæster ankommer
Byde vores nye gæster velkommen
Hjælpe med lettere ad hoc-opgaver
Vi er altid friske på nye udfordringer og lægger stor vægt på det sociale, så alle esmakkere har det godt. Hos os får du ikke kun et helt bundt fantastiske kolleger, men også en spændende og farverig hverdag spækket med nye udfordringer og positive oplevelser. Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag til job@esmark.dk hurtigst muligt. Ved spørgsmål kan du kontakte bureauchef Martha Olesen på 69 15 96 45. Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du ikke selv bil og kørekort, er der rig mulighed for at køre med fra eks. Varde/Nr. Nebel og Hvide Sande/Ringkøbing.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på job@esmark.dk.