Lej sommerhusene fra Sommerdrømme

3 af de lækre sommerhuse fra TV2-programmet Sommerdrømme kan lejes hos Esmark. Sommerhusene fra Sommerdrømme ligger på Dakotavej centralt i den hyggelige ferieperle Hvide Sande på den smalle og charmerende landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
Esmark er den største sommerhusudlejer i og omkring Hvide Sande, og hos os har du mulighed for en helt unik ferieoplevelse.
Sommerdrømme på TV2
Programmet Sommerdrømme, som blev vist på TV2 i 2020, blev set af mange hundredetusinde danskere, som fulgte med, mens de håbefulde deltagere dystede om at vinde deres helt eget sommerhus.
Konkurrencen gik ud på, at fire par skulle sætte deres helt personlige præg på sommerhusene, og det par, som gjorde det bedst, vandt konkurrencen og dermed ejerskabet over et nyopført sommerhus til en værdi på cirka 2 millioner kroner. Sommerhusene er opført af firmaet Skanlux, som er hjemmehørende i Viborg.
Sommerdrømme i Hvide Sande
Det er ingen tilfældighed, at programmet blev optaget i Hvide Sande, for Hvide Sande er om nogen en charmerende ferieby.
Det skyldes den unikke beliggenhed mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og det skyldes, at byen både byder på autentiske oplevelser i dens charmerende havnemiljøer og et levende handelsliv med masser af butikker og spisesteder. Stranden i Hvide Sande er tidligere blevet kåret af Berlingskes læsere som den bedste strand i Danmark.
Lej dit sommerdrømme-hus hos Esmark
Som den største af de lokale sommerhusbureauer er det helt naturligt, at de lækre sommerhuse fra Sommerdrømme udlejes gennem Esmark Feriehusudlejning.
Vi har cirka 3600 sommerhuse til udlejning på vestkysten, og over 1.000 af disse ligger i området i og omkring Hvide Sande. Når du holder ferie i et af Sommerdrømme-sommerhusene, får du din nøgle udleveret på Esmarks kontor i Bjerregård.
Naturskønne Sommerdrømme
Naturen på den smalle landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord er helt unik. Der bærer præg af, at der er vand mod både øst og vest. Det betyder, at du kan nyde solopgangen over Ringkøbing Fjord og solnedgangen ved Vesterhavet. Begge dele er en fantastisk naturoplevelse.
Der er cykelstier i både nordlig og sydlig retning fra Hvide Sande, og der er både en asfalteret cykelsti og en naturcykelsti, som går gennem klitterne. De typiske dyr, du kan se, når du går tur i klitterne, er råvildt, harer og ræve.
Oplevelser i og omkring Hvide Sande
Der er masser af muligheder for at holde en aktiv ferie, når du bor i et af de lækre sommerhuse fra tv-serien Sommerdrømme.
I selve Hvide Sande kan du fx besøge Fiskeriets Hus, som er et museum med udstillinger og fiskeriet og Hvide Sandes historie. Hvis du interesserer dig for historie, kan det også anbefales at besøge Abelines Gård, som ligger syd for Hvide Sande. Her kan du blive klogere på, hvordan man levede på vestkysten i ’gamle dage’. En anden helt oplagt udflugtsmulighed er Lyngvig Fyr, som ligger nord for Hvide Sande. Tager du turen op i det gamle fyrtårn, bliver du belønnet med en fantastisk udsigt over området.
Der er også rigtig gode muligheder for at dyrke lystfiskeri og vandsport i Hvide Sande. Om foråret bliver der fanget i tusindvis af sild ved slusen, og det rolige og flade vand i Ringkøbing Fjord gør fjorden til et af de bedste steder for nybegyndere at dyrke vandsport.
Oplevelser i fornuftig køreafstand til Hvide Sande
Fra Hvide Sande tager det cirka et kvarter at køre til feriebyen Søndervig og godt 20 minutter at køre til den gamle købstad Ringkøbing. I Søndervig kan du fx besøge Sandskulpturfestivalen eller Beach Bowl. Der er også masser af butikker og spisesteder i Søndervig.
Ringkøbing er en charmerende købstad, som har en meget lang historie bag sig. Det bærer byen også præg af, og det er noget af det, der gør byen til et fantastisk udflugtsmål. Mange a bygningerne i midtbyen er flere hundrede år gamle, og der er et stort udvalg af butikker i byens hyggelige gågade. Der er også en hyggelig havn i Ringkøbing, som absolut også er et besøg værd.
Find sommerhus