Om huset
Super roligt beliggende på en stor grund i Henne nær Blåbjerg Plantage finder du dette hyggelige feriehus. Indrettet med både sauna og spa er det stråtækte sommerhus perfekt til en ferie på vestkysten med op til 6 personer.
Hygge og komfort med brændeovn, ekstra gæste-wc og wellness-badeværelse
Feriehuset på Kløvermarken 5 ligger rigtigt fint på en stor, solrig grund omgivet af træer og buske. Her er der skabt en dejlig oase til afslapning med hele familien eller med et vennepar. Hyggeligt og praktisk indrettet med et stort lyst køkken-alrum, 3 gode soverum, et wellness-badeværelse og et gæste-wc har du her de ideelle rammer for, at I sammen kan slappe af og nyde en dejlig ferie.
Der er fx lagt gulvvarme under fliserne i både badeværelset, køkken, spisehjørne og i stuen med brændeovnen. Opvaskemaskinen i køkkenet, vaskemaskinen og tørretumbleren i badeværelset er praktiske detaljer, som optimerer ferietiden, så der er mere tid til de sjove ting.
God beliggenhed og masser af hygge rundt om sommerhuset
Sommerhuset ligger i en lille vejlomme, så her hersker der dejlig ro. Ferieboligens grund er perfekt til leg med børnene, som naturligvis også kan tage sig en svingtur på gyngerne eller dagdrømme om prinsesser og riddere, imens de bygger slotte i sandkassen.
Imens børnene sådan tumler rundt, kan du tage en lur på en solvogn på den læfyldte, delvist overdækkede terrasse. Senere, når himlen farves rød og skyggerne bliver længere, kan I sammen tænde op i grillen, rykke lidt tættere ind mod feriehusets solopvarmede mur og nyde den stille aftenstemning og lidt god mad.
Badedage ved stranden og vandre- og cykelture i skoven
Henneby er et dejligt roligt sommerhusområde lidt uden for Henne Strand og lige op til Blåbjerg Plantage. Om I vil til stranden og nyde Vesterhavet eller skal på skovtur med svampekurven under armen, så er der ikke længere, end at det kan klares med en frisk gåtur eller på cykel.
Et must for naturinteresserede er den genoprettede Filsø, og hobbyrytterne vil elske en tur på hesteryg gennem skov og hede eller en frisk galop på stranden. Med fiskesøer, golfplads, glasværksted og mange andre tilbud, er der i nærområde meget at tage sig til. Men måske nøjes I med en tur til Henne Strand, hvor der er gode shoppingmuligheder, et fantastisk lille ishus og mange gode spisesteder – direkte ved havet.
- Soverum:3
- Bolig-/Grundareal:106 / 4000 m²
- Byggeår:2000
Lokalkontor
Esmark Henne Strand
Telefon: +45 69 15 96 14
E-mail: henne@esmark.dk
Nøgleudlevering
Nøglen kan afhentes fra kl. 15.00, men vi udleverer den også gerne tidligere på dagen, hvis feriehuset er klar til indflytning før tid.
Constantin JasDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Hyggeligt sommerhus med moderne indretning, men charmerende gammel stil, flere terrasser og alsidig grund i rolig beliggenhed.
Edith PaulusDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Meget rummeligt feriehus med stor grund. Også super egnet til ferie med børn. Meget rolig beliggenhed - om aftenen kunne man observere rådyr i haven. Køkkenet var topudstyret. Man kunne lave alt som hjemme. Meget komfortable senge.
Karin EppDeutschlandAI Oversat
5 ud af 5
Et smukt, rummeligt, roligt beliggende hus, især badeværelset med boblebad og sauna er også meget behageligt om efteråret og i dårligere vejr.
Indretning
Kalender
Om området
Dit servicekontor i nærheden
Esmark Henne Strand
Strandvejen 422
6854 Henne
Telefon: +45 69 15 96 14
Email: henne@esmark.dk
2.498
Oplistet i: Områder Henneby Kløvermarken 5, 6854 Henne Strand